JEG synes det er svært :(

LilleChelle skriver:

Tak for din historie - Jeg skriver nok til dig privat  

 

Tænker at det ville gå bedre hvis ikke hele tiden jeg blev presset

LilleChelle skriver:

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Jeg havde det på samme måde, og hun reagerede også på det hvis hun skulle til andre - men effekten kom først da kom hjem om aftenen og dagen efter hvor hun bare græd og ikke ville væk efter fra mig

Familien havde svært ved at acceptere det, især min farmor og svigerfar var forfærdelige. Min farmor blev barnlig og nægtede at tage skoene af hjemme ved os 

Min svigerfar spurgte konstant om Nethe ikke skulle over til farmor også selvom hun sov 

Nu er Nethe 14 mdr gammel, og nu er jeg 100% tryg ved at lade andre holde og tage sig af hende. Undtagen svigerfar, men han er også en ubehagelig person 

Du skal nok komme videre, ignorer kommentarene, det kommer 

Jeg havde det præcis som dig.. Og jeg ved faktisk stadig ikke hvorfor i dag 

Pludselig da min datter blev lidt ældre begyndte hun selv at opsøge de mennesker hun ønskede en kontakt med, især min søde svigerfar. Hun bliver simpelthen så glad hver gang hun ser ham og det betyder pludselig mere for mig nu end mine egne behov. Min svigermor som jo selvfølgelig også elsker hende meget højt har altid været meget talende og højtråbende ala "hvor er farmor" "kom hen til farmor" "er du farmors lille dukkebarn" " er du farmors lille trold"  Jeg blev TOSSET i mit hoved af at høre på det konstant og sådan har min datter det åbenbart også, for hun ignorerer gang på gang farmor og løber istedet hen til farfar, også selvom det er farmor der lokker med gaver og slik  Det er efterhånden også ved at gå op for farmor!! Vil også bare sige at du langt fra er unormal og jeg synes at din svigerfamilie skal respektere dig, for det skal nok ændre sig når hun bliver ældre 

mor:) skriver:

Jeg synes ikke dine svigerforældre reagerede heldigt, men jeg synes dine reaktioner når han så bliver holdt(græde) er enormt voldsomt. Jeg ville tale med lægen om det.

Det er r dit barn og dit valg. Men man skal nu heller ikke glemme: det er også dine svigerforældres barnebarn. 

 

Det kan godt være at jeg læser det her som værende negativt og det ikke er det.. 

MEN.. Bare fordi at de altså også er svigerforældrenes barnebarn så giver det dem da ikke ret til at holde ham? Eller tage ham direkte ud af armene på Michelle (som jeg tilfældigvis ved at de har gjort) de har da ikke ret til at tale sådan til hende, og de skal da stadig respektere Michelles regler.. Og hvis hun har det dårligt med at andre end hende og kæresten holder bette manden, så skal ALLE da respektere det.. 

Line - med 2 boblinger skriver:

Det kan godt være at jeg læser det her som værende negativt og det ikke er det.. 

MEN.. Bare fordi at de altså også er svigerforældrenes barnebarn så giver det dem da ikke ret til at holde ham? Eller tage ham direkte ud af armene på Michelle (som jeg tilfældigvis ved at de har gjort) de har da ikke ret til at tale sådan til hende, og de skal da stadig respektere Michelles regler.. Og hvis hun har det dårligt med at andre end hende og kæresten holder bette manden, så skal ALLE da respektere det.. 

Jeg skriver også jeg ikke synes svigerforældrene reagerer hensigtsmæssigt men jeg synes 4 måneder er lang tid at have det sådan og jeg ville gøre hvad jeg kunne for at blive mere tryg ved det. Barnet vil da selvfølgelig græde hvis det kan mærke at mor ikke er tryg. Min dreng er helt vild glad for sine bedsteforældre. Han ville også holdes af dem af sig selv da han var omkring 6-7måneder. 

Jeg mener ikke barnet skal gå på runde hos hele familien...men når man er til middag fx kun hos bedsteforældrene. 

mor:) skriver:

Jeg skriver også jeg ikke synes svigerforældrene reagerer hensigtsmæssigt men jeg synes 4 måneder er lang tid at have det sådan og jeg ville gøre hvad jeg kunne for at blive mere tryg ved det. Barnet vil da selvfølgelig græde hvis det kan mærke at mor ikke er tryg. Min dreng er helt vild glad for sine bedsteforældre. Han ville også holdes af dem af sig selv da han var omkring 6-7måneder. 

Jeg mener ikke barnet skal gå på runde hos hele familien...men når man er til middag fx kun hos bedsteforældrene. 

 

Ja 4 mdr er lang tid.. Men ting tar tid.. Og det er nemmere sagt end gjort at gøre noget ved det hvis man ikke er tryg ved at overlade barnet til andre...

De bliver NØD til at tage tingene i hendes tempo.. Det bliver da ti gange værre hvis de bliver ved med at presse på!

Frk P. skriver:

Først: jeg har haft det på NØJAGTIG samme måde siden den dag min pige blev født - hun er 7 mdr nu! Jeg sagde til de nærmeste at jeg havde det svært med de skulle holde, og at jeg lige skulle bearbejde det lidt.. jeg tog så kontakt til min sp, og vi blev enige om jeg havde en fødselsreaktion..(jeg oplevede en abort 1½ måned inden min vellykkede graviditet) siden har jeg så sagt til familien at jeg har en reaktion og at det tager tid at bearbejde, og de derfor bedes respektere at de ikke kan/må holde en periode.. det har de gjort! heldigvis! jeg går hos psykolog og jeg synes det hjælper, jeg blir klar til at tage små skridt, og det har min egen mor nydt mest - hun har måttet holde få minutter engang imellem.. min psykolog har gjort klar for mig, at det ikke er i denne alder, at barnet får den der bedsteforældre relation, at det først er når hun blir større at de vil kunne skabe bånd, og netop der er det op til bedsteforældrene at vælge hvordan deres forhold skal være.. vi kan jo heller ikke huske hvem der holdt os da vi var babyer??!

sidst: du er ikke alene, og du er velkommen til at skrive en pb jeg har kæmpet mange kampe for at få respekteret mine følelser og valg!

Ja, hvor er det bare svært at få bedsteforældrene og andre til at forstå at baby altså ikke har gavn af at være hos andre endnu. 

 - Jeg oplever hele tiden at blive set skævt til, fordi jeg har det behov for at have ham hos mig når vi er ude eller har gæster. Og så mener folk bare at det er en gang vrøvl når jeg siger han ikke har gavn af det endnu  

Men hvor er det dejligt at jeg ved jeg ikke er alene om at føle sådan. For pokker hvor er det svært. 

Skriver nok også til dig  

Bøllemyr skriver:

Jeg er med på vi alle er forskellige, men når du som MOR har det bedst med at trøste DIT barn så skal dette i mime øjne respekteres. Jeg kan personligt ikke se hvad gavn et barn har har af at græde og synes det er en underlig udtalelse.
Jeg forstår godt at de gerne vil være en del af deres barnebarns liv, men det kan man sagtens være uden at holde og chancen format holde bliver jo ikke ligefrem bedre hvis man ikke behandleren forældrene med respekt.

Nej - jeg kan heller ikke se hvad gavn det skulle gøre at lade baby græde. Og da slet ikke ved nogle de ikke er trygge ved som de er hos forældrene. 

 - Men jeg kan godt mærke at folk synes jeg er underlig når jeg har det på den måde  

Og nej - jeg føler lidt at jeg sættes en tak bagud hver gang de presser. Når jeg endelig syntes det går fremad, så presser de, og jeg går bagud igen  

modesty skriver:

Okay. Jamen for at få lidt ro omkring situationen skal du måske stole på din SP. Hun kender dig jo, har mødt dig og din søn flere gange og er trænet i at opdage problematiske tendenser.

Var det dig der skrev en tråd om at din svigerfamilie ikke kunne forstå at du ikke ville have din dreng passet med overnatning når han var 4-5 mdr. fordi I skulle til et eller andet arrangement?

Jo - det var mig. 

 - De mente han havde godt af det  

Jeg blev dog enig med mig selv og kæresten om at jeg ikke tog med - og kæresten havde en rigtig god tur sammen med hans kollegaer  

bøllen skriver:

Hvis sundhedsplejersken siger det er normalt er det nok det.

jeg kender ikke selv til disse følelser , så kan ikke give dig nogle råd . For mig virker det bare " voldsomt " ikke sagt at dine følelser er forkert. For det er jo sådan du føler det.

har i snakket med familien om det ? At du har disse følelser ? 

hvis i har det fint med det er som det er, er der jo ingen grund til at ændre. Grunden til jeg skriver, at jeg ville tage en snak med sundhedsplejersken er at det virker til at fylde meget .. 

Og for mig som voldsomme følelser .. 

Jeg har det helt fint med at have det på denne måde, så længe folk bare ikke bliver ved med at presse. Jeg bliver så ked af det hver gang jeg skal sige nej til dem, fordi de bebrejder mig og bare går deres vej, som om at jeg kun er god nok når de må holde bassen