JEG synes det er svært :(

LilleChelle skriver:

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Hejsa,

Jeg ved godt, at det er en gammel tråd, men skriver alligevel:

Hvad bilder de sig ind, din svigerfamilie? At sige sådan til dig? Det er sgu da helt normalt, at man bare ikke har lyst til andre skal holde ens barn. Nogle oplever det ikke og andre rigtigt meget. Men det er ikke noget du selv kan styre. Og det er altså DIG der er moderen og må bestemme, hvad du synes er rigtigt og ikke er. Svigerfamilier har det med at overskride ens grænse  -det er set før, men det er DERES problem!!!

Jeg er totalt i chock over det de har sagt til dig. Så tag dog og slap lidt af. Det kommer jo - når du er klar. Der gik et helt år, før jeg blev "god" til at give min datter fra mig. Sådan er vi bare forskellige.

Vær ligeglad og tro på, at det er HELT normalt. Det må de sgu accepterer!

KRAM

LilleChelle skriver:

Nej - jeg kan heller ikke se hvad gavn det skulle gøre at lade baby græde. Og da slet ikke ved nogle de ikke er trygge ved som de er hos forældrene. 

 - Men jeg kan godt mærke at folk synes jeg er underlig når jeg har det på den måde  

 

Og nej - jeg føler lidt at jeg sættes en tak bagud hver gang de presser. Når jeg endelig syntes det går fremad, så presser de, og jeg går bagud igen  

tarkoflen skriver:

Kan du sige til hende, at du er ked af, at det skal komme dertil, hvor du ikke har lyst til at komme, fordi de presser sådan på og at du er ked af at det gode forhold er ved at gå fløjten, fordi du ikke føler dig tilpas? Måske du allerede har gjort det, men hvis ikke, så kunne det være hun tænkte sig om! Hun burde i hvert fald tænke sig om!

Ok, så er der måske ikke så meget hjælp at hente der... Men jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort!

Den der med at børn har godt af at græde, det er jo et levn fra min/vores barndom! Der var det jo sådan, at man mente børn havde godt af at græde! Det har de i min verden ikke og hvis de græder, er det altså ok, at man som forældre helst selv vil trøste! Med mindre vi snakker et kolikbarn, så har man nok godt af lidt aflastning engang imellem...

Jeg synes virkelig jeg prøver at fortælle hende det. Men hver gang jeg prøver går hun i baglås, som om at jeg angriber hende  

Så indrømmer gerne at jeg nærmest har opgivet. 

Og nej - mit barn skal absolut ikke græde, og slet ikke hos andre. Han er sund og rask, ingen kolik eller noget. Så han skal absolut ikke græde hos andre. Men det kan svigerfamilien ganske enkelt ikke se noget galt i  

sommerbarn<3 skriver:

Det er helt normalt at have det som du har det, og løvrigt også det sundest for dit barn. Spædbørn har ikke godt af at ryge fra arm til arm på alle mulige som er fremmede for barnet. Dit barn kan af natur kun genkende en og det er dig. Det lære også at kende sin far, men der går længe før det er klar til at lære flere at kende. Dog er det vigtigt for udviklingen og evnen til at knytte sig at de skaber relationer til et menneske mere inden 12 mdr alderen. Alt dette ved jeg fordi jeg selv har haft uoverensstemmelser med svigermor osv (min søn er dog også for tidlig født) men søgte en masse viden for at kunne forklare omgivelserne hvorfor at de ikke bare kunne holde ham. men da han blev lidt større lavede jeg den regel at han kun blev holdt af en anden når vi var sammen med nogen, og så måtte den anden eller de andre prøve en anden gang og kun hvis min søn var i humør til det. Og det måtte de jo bare affinde sig med :-)

Jeg tænker da heller ikke at han ikke skal over til andre før han bliver flere år. 

 - Tænker da bestemt at jeg vil have det bedre når han SELV tager kontakt til folk. Men indtil videre er det jo mig der skal afleverer ham og derved bestemme hvem han sidder hos. Og der har jeg det bare bedst med at han er hos os forældre. 

Men hvor er det dejligt at vide at jeg ikke er ene om at have det på denne måde. 

Månsson skriver:

Nej det kan jeg godt forstå og syntes egentlig os det er fair hvis du bliver hjemme for de skylder en undskyldning.

Og selvfølgelig er det dig der ska ha det godt med det hele, eller smitter det jo os af på bette manden

Ja, jeg tænker også at bassen er mere tjent med at have en glad mor, end en mor der er ked af det. 

 - Men det kan de ikke helt forstå. 

LilleChelle skriver:

Jeg synes virkelig jeg prøver at fortælle hende det. Men hver gang jeg prøver går hun i baglås, som om at jeg angriber hende  

Så indrømmer gerne at jeg nærmest har opgivet. 

 

Og nej - mit barn skal absolut ikke græde, og slet ikke hos andre. Han er sund og rask, ingen kolik eller noget. Så han skal absolut ikke græde hos andre. Men det kan svigerfamilien ganske enkelt ikke se noget galt i  

Det er altså også ligesom om folk ikke fatter at ens barn ikke bare er en baby, men et lille menneske med følelser og personlighed. Og dermed også personlige grænser. Hvorfor skal babyers intim grænse altid brydes fordi at en baby skal holdes af alle dem der ikke selv har en baby. Det er egentlig en mærkelig mentalitet.

Jeg havde det på samme måde, med bed det i  mig de første gange eller lod min kæreste "aflevere" den lille hos svigermekanikken.
Jeg synes det var vildt grænseoverskidende, og i dag bliver min søn altid ked af det hos sin farmor.

Jeg synes de er helt forkert på den, men har I forklaret dem at det er sådan du har det?
Hvis I har så lad dem hidse sig op og hidse sig ned igen, og inviter dem ikke før i har fået lidt mere ro på!

Jeg har stadig svært ved at give min dreng fra mig( er 11 måneder) men øver mig i at blive bedre, hanskal jo snart i vuggestue....!

Men kæmpe krammer

LilleChelle skriver:

Jeg synes virkelig jeg prøver at fortælle hende det. Men hver gang jeg prøver går hun i baglås, som om at jeg angriber hende  

Så indrømmer gerne at jeg nærmest har opgivet. 

 

Og nej - mit barn skal absolut ikke græde, og slet ikke hos andre. Han er sund og rask, ingen kolik eller noget. Så han skal absolut ikke græde hos andre. Men det kan svigerfamilien ganske enkelt ikke se noget galt i  

Line - med 2 boblinger skriver:

Ja 4 mdr er lang tid.. Men ting tar tid.. Og det er nemmere sagt end gjort at gøre noget ved det hvis man ikke er tryg ved at overlade barnet til andre...

De bliver NØD til at tage tingene i hendes tempo.. Det bliver da ti gange værre hvis de bliver ved med at presse på!

Jeg er heller ikke ud i at hun bare skal gøre det og græde ved siden af. Det ville da være umenneskeligt. Men at man får takr med en kompetent person omkring det for det kan jo være der gemmer sig en fødselsreaKroon bag faim en anden nævnte) 

Jeg synes bare det er ærgerligt hvis der luge pludselig er gået 2 år og bedsteforældrene aldrig fik lov til at holde barnet. 

Tulle28 skriver:

Iiih hvor bliver jeg bare edderspændt rasende på dine vegne!! Din svigerfamilie skal tie stille og respektere, at sådan er det. De skal nok nå det og det gør jo ingen forskel om de holder ham eller ej på nuværende tidspunkt - det er jo udelukkende for deres skyld, han har da bedst af at være hos sin mor eller far. Min egen svigerfamilie var på samme måde med vores store datter og de kan stadigvæk være så grænseoverskridende ind imellem. Det er desværre nok ikke sidste gang du er frustreret over dem ift. dit barn

Ja - jeg er bare ikke god til at blive sur. Jeg bliver ked af det i stedet  

 - Men ja, de må bare acceptere det. For det bliver ikke anderledes. 

Ville bare så meget ønske de ville acceptere at sådan har jeg det, og vi gør derfor hvad vi har det bedst med. 

Øv - hvor jeg næsten frygter fremtiden med dem og deres 'bedrevidenhed og ikke forståelse'.