Fravalg af børn med Down Syndrom?!

Er ked af at sige at folks holdning til at få børn virker meget egoistisk! Og hvor jeg dog synes det er ærgerligt... 

Jeg havde valgt abort. Ikke fordi barnet ville være uønsket, men fordi jeg ville være rædselsslagen over for fremtiden med dette barn og ville have kæmpe tvivl om JEG ville kunne klare den "oplevelse" at få et barn med Down Syndrom.

Personligt tror jeg ikke jeg ville kunne klare opgaven som mor til et barn med Down Syndrom. Det findes jo i forskellige grader, og man kan vel ikke komme 100% ind på HVAD der er galt.

Jeg ville med blødende hjerte vælge abort.

Vi har 2 børn i forvejen og derudover har jeg MS, hvilket gør min fremtid ret usikker - jeg ved ikke hvor mange år jeg har min fulde førlighed og hvad der kan komme af kognitive skader.

Derudover har jeg arbejdet med både fysisk og psykisk handicappede da jeg var yngre og været frivillig i DHF, så jeg ved hvor hårdt et arbejde det er.

Selv hvis jeg havde været rask ville det have gået for meget ud over de 2 børn jeg allerede har, så i det tilfælde havde svaret formentligt været det samme.

Rikke, Liam & Linus skriver:

Er ked af at sige at folks holdning til at få børn virker meget egoistisk! Og hvor jeg dog synes det er ærgerligt... 

Men det er jo i bund og grund altid et egoistisk valg at få børn? Det er noget man gør fordi man føler at det vil berige ens eget liv.

Skouboe skriver:

Men det er jo i bund og grund altid et egoistisk valg at få børn? Det er noget man gør fordi man føler at det vil berige ens eget liv.

Og hvorfor ville et handicappet barn ikke kunne berige ens liv ligeså meget som et "almindeligt" barn?

Rikke, Liam & Linus skriver:

Er ked af at sige at folks holdning til at få børn virker meget egoistisk! Og hvor jeg dog synes det er ærgerligt... 

Det er da også egoistisk at sætte børn i verden, som man på forhånd ved man ikke vil kunne give et ordentligt liv.

AnnaKJ skriver:

Også jeg kan sagtens følge dine tanker - tro mig, jeg har været der.

Jeg kan fortælle, at vi også har en meget stor familie og det godt netværk. Der iblandt har vi folk der arbejder inde for pleje.
Og det var som også nemt nok at få Lærke passe i starten.
Men eftersom hun bliver større og der er kommet flere praktiske ting, ja så har 95% meldt sig ud. Vi står nu tilbage med et par der kan passe Lærke, eller dvs. det er kun en person der står for alt det praktiske.

De andre har enten ikke overskuddet, ressourcerne eller også så tør de bare ikke have hende.

Vi kunne også sagtens leve af min mands løn, men det ville betyde, at vi ikke ville få flere børn og det kan jeg personligt ikke leve med.

Som sagt tidligere så kan jeg godt lide dine intentioner, men har bare svært ved folk der bare siger "selvfølgelig skal barnet da være hjemme, det er ikke mere end hvad vi kan klarer"-agtigt, for jo, det er det.
Vi kender efterhånden mange familier med handicappede børn og ikke en familie får ikke aflastning eller har deres børn boende på institution.
Ikke en.

Det er overhovedet ikke for at være strid eller negativ, og beklager hvis det virker sådan.
Det er skønt at folk er optimistiske omkring handicappede, men det er også bare synd når den optimisme slår fejl, for det gør den før eller siden.

Jeg kan jo heller ikke udelukke at du får ret og jeg ville ikke være bleg for at tage imod Aflastning! Kunne dog ikke forestille mig at min barn skulle bo på en institution, ikke før de sene teenageår i hvert fald!

Der er flere aspekter i at jeg ville vælge barnet! For det første fordi jeg grundlæggende er abortmodstander (ikke fanatisk, men bryder mig ikke om tanken om at andre er herre over liv) derudover havde min kæreste og jeg drømt om en STOR familie, men da graviditet er lig helvede for mig, er vi begge enige om at dette bliver vores sidste barn. Vi har en datter i forvejen! Jeg ved, at hvis jeg vælger abort denne gang, så bliver min datter enebarn og den tanke skræmmer mig lidt! Samtidig er jeg af den overbevisning, at hvis vi får "tildelt" et handikappet barn, så er der en dybere mening med det og så må man jo tage det sure med det søde!

Rose<3 skriver:

Det er da også egoistisk at sætte børn i verden, som man på forhånd ved man ikke vil kunne give et ordentligt liv.

Det er jo kun dig der mener at barnet ikke kan få et ordentligt liv! Jeg tror på at er barn med downs fx, sagtens kan have et godt liv og synes som princip ikke om sortering af fostre!

Rose<3 skriver:

Det er da også egoistisk at sætte børn i verden, som man på forhånd ved man ikke vil kunne give et ordentligt liv.

Hvordan skulle man kunne vide det på forhånd?????

Hvordan skulle man kunne vide det uden at have prøvet det, måske viser det sig endda at det er noget man er rigtig god til.

Der er stor forskel på at ikke ville PRØVE at give barnet det bedste liv og så til virkelig ikke at kunne gøre det!

Skouboe skriver:

Men det er jo i bund og grund altid et egoistisk valg at få børn? Det er noget man gør fordi man føler at det vil berige ens eget liv.

Jeg synes ikke nødvendigvis at det er et egoistisk valg at få børn. Tværtimod! Man kan også se det i en dybere sammenhæng. Vi får bør for at holde verden kørende! I min verden er det mere egoistisk ikke at få børn