Fravalg af børn med Down Syndrom?!

Mor og meget mere skriver:

Det var da en underlig udtalelse fra lægen. Jeg synes, man skylder et evt. handicappet barn at være forberedt bedst muligt både mentalt og rent praktisk. Der kan være en million forhold, det er bedst at have tænkt igennem og være på forkant med, så barnets første dage eller uger ikke er gennemsyret af forældrenes fortvivlelse, usikkerhed og frygt for fremtiden. Desuden kan der jo være tale om meget alvorlige handicaps, som kræver en særlig indsats fra starten. 

Jeg er ikke stødt på andre læger med den holdning, så jeg håber da, han står ret alene med den. 

Isabell  (Nov. 2009) ��

Elina (Sep. 2012) ��

Adrien (Juni 2020) ��

Hvis jeg blev gravid i dag med en barn med Downs, ville jeg vælge det fra. Det ville rive og slide i mit hjerte, men det ville være den rette beslutning for mig og min familie. Vi har i forvejen 3 børn, og synes ærlig talt det ville være urimeligt overfor dem. Og så ville jeg heller ikke føle jeg havde nok at tilbyde sådan et barn.

Men havde det været min første graviditet havde jeg valgt at få lavet yderligere undersøgelser, og viste det sig at barnet "kun" havde Downs, og ingen synlige hjertesygdomme osv. så havde jeg beholdt det.

Børn med Downs er smukke, glade og skønne, og jeg ville ikke være bange for at få et barn med downs. Men jeg ville være 100% sikker på at jeg kunne tilbyde barnet det absolut bedste, og det er jeg ikke sikker på jeg ville kunne som tingene ser ud i dag.

modesty skriver:

Jeg tror at der er meget langt mellem hypotetisk at sige at man ville beholde barnet hvis NF viste downs, til så rent faktisk også at gøre det. 

Jeg ville vælge en abort. Min farmor har arbejdet med downs børn og -voksne og vi har en mentalt handicappet i min familie. 

Jeg ville ikke være i stand til at beholde mit barn i mit eget hjem og tage mig af ham/hende 24/7, og jeg bryder mig ikke om at man sender sine børn på døgninstitutioner fordi man ikke selv er i stand til at tage sig af dem. Så hellere en abort.

Til jer der har sagt ja til et downs-barn: Ville I droppe jeres arbejde og hellige jeres liv til barnet? Eller ville I sende barnet på institution?

modesty skriver:

Jeg tror at der er meget langt mellem hypotetisk at sige at man ville beholde barnet hvis NF viste downs, til så rent faktisk også at gøre det. 

Jeg ville vælge en abort. Min farmor har arbejdet med downs børn og -voksne og vi har en mentalt handicappet i min familie. 

Jeg ville ikke være i stand til at beholde mit barn i mit eget hjem og tage mig af ham/hende 24/7, og jeg bryder mig ikke om at man sender sine børn på døgninstitutioner fordi man ikke selv er i stand til at tage sig af dem. Så hellere en abort.

Til jer der har sagt ja til et downs-barn: Ville I droppe jeres arbejde og hellige jeres liv til barnet? Eller ville I sende barnet på institution?

Lunae skriver:

Nu skal jeg jo til NF-scanning på torsdag og er selvfølgelig rigtig spændt! Min kæreste og jeg har snakket om hvad vi ville gøre, hvis vi fik af vide at vores barn havde Down syndrom. Jeg læste eb statistik som viste at 99 procent af danske forældre vælger abort - det tal overrasker mig!

Hvad ville du vælge?

Jeg ville vælge abort.. Jeg ville stå frem og sige at jeg ikke har lyst/viljen til at kunne have sådan et barn, jeg har ikke modet til at have så meget overskud til at hjælpe et barn med downs... Jeg tager hatten af for dem som har overskuddet til at ville gøre det. Men nej, ikke jeg... ;-) 

kan godt være de med downs børn siger man skal prøve det for at ændre mening, det er nok sandt nok... Men nej tak... Jeg ville ikke være mor til et barn med downs... 

(Ikke ondt ment!) 

EK's Moar skriver:

Uden tøven. Det har jeg allerede gjort for mit raske barn. Vi har valgt at jeg skal gå hjemme med hende til skolealderen.. Mine børn har absolut højeste prioritet i mit liv, ingen uddannelse eller arbejde kunne få mig til at vælge anderledes.

Så hvis jeg skulle gå hjemme med mit syge barn resten af mit liv, ville jeg gøre der. Ja, det ville da uden tvivl være hårdt, men livet kan byde dig mange hårde og uretfærdige ting, her kan du i det mindste forberede dig lidt på det.

Jeg er generelt MOD abort, af (stort set) alle grunde, jeg kan ikke se nogen grund til at slå et ufødt lille barn ihjel.

Du er så nok en undtagelse der bekræfter reglen. 

Jeg har sagt at jeg formodentlig ville beholde barnet! Hvis jeg valgte at beholde barnet ville min intention bestemt være at have barnet hjemme og jeg ville gerne ofre uddannelse og arbejde for det!

Kan virkelig godt lide dine intentioner
Men er bare nød til, at sige dig at virkeligheden er en helt anden.
Kommunerne (regeringen, staten eller hvem det nu er?), gør det virkelig svært at være forældre til handicappede.
Jeg var også indstillet på at gå hjemme med vores datter, men faktum er at jeg ikke kunne få ret meget i tabtarbejdsfortjeneste. Og når du først kommer på det, så gør de alt for at få det fra dig igen.
Vi ville ikke kunne leve af den ta jeg fik, derfor måtte jeg videre og lade Lærke begynde i speciel bh.

Når man ikke har prøvet det, så aner man ikke hvor mange kræfter der skal til. Du skal kæmpe for alt! Selv det dit barn virkelig har behov for, intet bliver fortalt - du skal selv finde ud af alt hvad du har ret til. Ingen fortæller dig noget!

Det er nemt at sige at du vil have dit barn hjemme, men let's face it - før eller siden må man give op, om barnet så er 1 år eller 15 år, det er lige godt. Men før eller siden bliver opgaven for stor.
Du kan som menneske ikke blive ved og man har ikke uendeligt kræfter til at kunne blive ved med at kæmpe. Du vil på et eller andet tidspunkt sende dit barn på en aflastningsinstitution eller i fast pleje samme sted.

Desværre, men det er den grumme virkelighed.

jeg ville beholde det...

jeg tror nemlig på at et barn med downs også er et menneske der har ligeså meget ret til at leve som dem der ikke har downs.. 

så