Fravalg af børn med Down Syndrom?!

Lunae skriver:

Jeg kan jo heller ikke udelukke at du får ret og jeg ville ikke være bleg for at tage imod Aflastning! Kunne dog ikke forestille mig at min barn skulle bo på en institution, ikke før de sene teenageår i hvert fald!

Der er flere aspekter i at jeg ville vælge barnet! For det første fordi jeg grundlæggende er abortmodstander (ikke fanatisk, men bryder mig ikke om tanken om at andre er herre over liv) derudover havde min kæreste og jeg drømt om en STOR familie, men da graviditet er lig helvede for mig, er vi begge enige om at dette bliver vores sidste barn. Vi har en datter i forvejen! Jeg ved, at hvis jeg vælger abort denne gang, så bliver min datter enebarn og den tanke skræmmer mig lidt! Samtidig er jeg af den overbevisning, at hvis vi får "tildelt" et handikappet barn, så er der en dybere mening med det og så må man jo tage det sure med det søde!

Jeg er også sikker på at mine børn er kommet til mig med et helt særligt formål. Det er faktisk noget jeg har tænkt meget over på det sidste og det er virkelig gået op for mig hvor meget de beriger mit liv og hvor meget jeg sætter pris på at de er her. Lige præcis som de er. Og er så lykkelig for at jeg ikke fik valget at vælge dem fra. 

Rikke, Liam & Linus skriver:

Hvordan skulle man kunne vide det på forhånd?????

Hvordan skulle man kunne vide det uden at have prøvet det, måske viser det sig endda at det er noget man er rigtig god til.

Der er stor forskel på at ikke ville PRØVE at give barnet det bedste liv og så til virkelig ikke at kunne gøre det!

Jeg synes bare ikke man skal gamble med børns liv.  

Rikke, Liam & Linus skriver:

Og hvorfor ville et handicappet barn ikke kunne berige ens liv ligeså meget som et "almindeligt" barn?

Det er jeg ikke i tvivl om at det ville - for mig er det ikke det der er problemet. Jeg kender mange handicappede mennesker, både via mit frivillige arbejde i Dansk Handicap Forbund da jeg var yngre og via min gang på hospitaler mv. som følge af min egen sygdom, og de er mennesker som alle andre på godt og ondt.

Men det ændrer ikke på at det er ekstremt tidskrævende af have et handicappet barn, hvilket VIL være tid der går fra fx søskende.

Min yngste er født med svær refluks og er ørebarn og har været meget krævende de første par år af hendes liv, og jeg kan tydeligt se konsekvenserne på hendes storesøster, der al den tid hun kan huske (hun var 1½ da lillesøster kom til) hele tiden er blevet tilsidesat pga. lillesøsters behov. Vi har gjort rigtigt meget ud af at prioritere hende også, og lave ting med hende alene, men især vores forhold har været meget mærket af at jeg havde hænderne så fulde med lillesøster.

Jeg kan se de konsekvenser vores yngste har haft i vores liv, og det jeg ikke villig til at udsætte os alle sammen for, hvis jeg har et valg.

Skulle det ske at vi af den ene eller den anden årsag gik hen og fik et barn nummer 3, og det viste sig ved fødslen eller efterfølgende at barnet havde et større eller mindre handicap, ville jeg gøre mit yderste for at inkludere barnet og det ville være nøjagtigt lige så elsket som vores andre børn, men hvis jeg indenfor abortgrænsen fik at vide at mit barn havde et alvorligt handicap ville jeg træffe det hårde valg at få en abort - fordi jeg mener at det er mit ansvar at træffe det valg der er bedst for HELE min familie.

Lunae skriver:

Det er jo kun dig der mener at barnet ikke kan få et ordentligt liv! Jeg tror på at er barn med downs fx, sagtens kan have et godt liv og synes som princip ikke om sortering af fostre!

Men hvornår er det ok at sortere i fostre? Hvis dit barn får Huntingtons Chorea? MS? Cystisk Fibrose?

Lunae skriver:

Jeg synes ikke nødvendigvis at det er et egoistisk valg at få børn. Tværtimod! Man kan også se det i en dybere sammenhæng. Vi får bør for at holde verden kørende! I min verden er det mere egoistisk ikke at få børn

Du kan jo vende den om - verdens befolkning er hastigt stigende. Fra 1998 og til 2011 steg verdens befolkning med en milliard...

1.000.000.000 flere mennesker der skal dele de samme ressourcer på kun 13 år.

I år 2050 forventes det at der er 9.2 milliarder mennesker i en verden der bliver mere og mere forurenet, allerede nu er der knaphed på drikkevand over store dele af verden og fødevarepriserne stiger pga. øget efterspørgsel - landbrugsarealerne er allerede nu pressede.

Set ud fra et samlet synspunkt vil jeg vove at påstå at det er temmeligt egoistisk at få børn.

Skouboe skriver:

Men hvornår er det ok at sortere i fostre? Hvis dit barn får Huntingtons Chorea? MS? Cystisk Fibrose?

Da jeg ventede vores søn snakkede vi meget om hvordan vi havde det og ville forholde os til down Syndrom.

Vi vendte fordele og ulemper op mod hinanden og der var selv følgelig flere ulemper men alligevel sagde vores hjerte at vi selvfølige skulle beholde barnet hvis det skulle være ude.

Vi valgte nf scanningen for hvis det hvade drown syndrom så hvade vi tid til at forholde os til det og tid til at sætte os ind i hvad det ville indebære at havet et barn med down syndrom

Idag har vi to dejlig børn uden down syndrom og hvis den næste skulle få det er den lige så velkommende hos os som de to andre

Rose<3 skriver:

Jeg synes bare ikke man skal gamble med børns liv.  

Og jeg synes ikke man kan smide dyrebart liv i skraldespanden fordi det ikke liiiige passer ind i ens planer. 

Skouboe skriver:

Det er jeg ikke i tvivl om at det ville - for mig er det ikke det der er problemet. Jeg kender mange handicappede mennesker, både via mit frivillige arbejde i Dansk Handicap Forbund da jeg var yngre og via min gang på hospitaler mv. som følge af min egen sygdom, og de er mennesker som alle andre på godt og ondt.

Men det ændrer ikke på at det er ekstremt tidskrævende af have et handicappet barn, hvilket VIL være tid der går fra fx søskende.

Min yngste er født med svær refluks og er ørebarn og har været meget krævende de første par år af hendes liv, og jeg kan tydeligt se konsekvenserne på hendes storesøster, der al den tid hun kan huske (hun var 1½ da lillesøster kom til) hele tiden er blevet tilsidesat pga. lillesøsters behov. Vi har gjort rigtigt meget ud af at prioritere hende også, og lave ting med hende alene, men især vores forhold har været meget mærket af at jeg havde hænderne så fulde med lillesøster.

Jeg kan se de konsekvenser vores yngste har haft i vores liv, og det jeg ikke villig til at udsætte os alle sammen for, hvis jeg har et valg.

Skulle det ske at vi af den ene eller den anden årsag gik hen og fik et barn nummer 3, og det viste sig ved fødslen eller efterfølgende at barnet havde et større eller mindre handicap, ville jeg gøre mit yderste for at inkludere barnet og det ville være nøjagtigt lige så elsket som vores andre børn, men hvis jeg indenfor abortgrænsen fik at vide at mit barn havde et alvorligt handicap ville jeg træffe det hårde valg at få en abort - fordi jeg mener at det er mit ansvar at træffe det valg der er bedst for HELE min familie.

Jeg har fuld respekt for det du siger. og når du også selv er syg, giver det helt sikkert også nogle andre overvejelser. 

Og så bare en lille ekstra...så synes jeg ikke at downs ligger i kategorien: alvorlige handicaps.