Fravalg af børn med Down Syndrom?!

Lunae skriver:

Nu skal jeg jo til NF-scanning på torsdag og er selvfølgelig rigtig spændt! Min kæreste og jeg har snakket om hvad vi ville gøre, hvis vi fik af vide at vores barn havde Down syndrom. Jeg læste eb statistik som viste at 99 procent af danske forældre vælger abort - det tal overrasker mig!

Hvad ville du vælge?

Hvis jeg skal stemme udfra hvad jeg havde valgt idag, hvor jeg har min datter på 15 måneder, så ville jeg desværre nok vælge det fra, trods det at det ville være det sværeste valg for mig. Nu er der også mange former for DS, men alt i alt så er det mere krævende at have et sygt barn fremfor et rask.

Havde jeg skulle vælge da jeg var gravid med min datter, altså mit første barn, så tror jeg ikke at jeg havde valgt det fra, men der skulle jeg så heller ikke tage hensyn til andre børn. Det skal jeg idag.

Og ja, det er overraskende og måske lidt chokerende at så mange danskere vælger det fra. I Norge får de slet ikke tilbudt NF scanninger og der er derfor mange flere med DS. Bare lige for at sammenligne med et land der ligner os.

/Fenja

jeg ville vælge abort

Jeg  har arbejdet på inst. og har set så mange børn blive anbragt der som en salgs kostskole fordi forældrene ikke magter det alligevel, eller at det går for meget ud over søskende. Forældrene elsker deres børn men må træffe den svære beslutning af hensyn til barnet og resten af familien.

Om det er et værdigt liv eller ej med downs skal jeg ikke kunne sige. Det kommer meget an på det enkelte individ, dets netværk, helbred osv. Og hvem er vi til at bedømme det? Dog mener jeg man skal tænke sig godt om. Det kommer til at gå ud over en og evt. søskende.

Jeg skal scannet i det nye år, men vi er enige om en abort.

Jeg vil ikke udsætte en andet meneske for det liv.

Måske er der noget etisk i det, men det er der også i det at andre får abort fordi det er nemmest. Her fjernes  der raske børn fordi forældrene ikke magter det og ikke kan tilbyde barnet det det fortjener. Så er det vel også ok at fjerne syge børn fordi man ikke magter det og ikke kan tilbyde det barnet fortjener.

Syntes man skal se det i sammenhængen. det er i mit tilfælde ikke værre fordi det er en sygdom. Kan man ikke magte det og ikke give barnet det bedste af det bedste så skal man ikke have det uanset grunden.

Vi valgte nf Scanningen fra da vi på forhånd havde gjort op med os selv at resultatet ik ville gøre nogen forskel

Jeg tror at der er meget langt mellem hypotetisk at sige at man ville beholde barnet hvis NF viste downs, til så rent faktisk også at gøre det. 

Jeg ville vælge en abort. Min farmor har arbejdet med downs børn og -voksne og vi har en mentalt handicappet i min familie. 

Jeg ville ikke være i stand til at beholde mit barn i mit eget hjem og tage mig af ham/hende 24/7, og jeg bryder mig ikke om at man sender sine børn på døgninstitutioner fordi man ikke selv er i stand til at tage sig af dem. Så hellere en abort.

Til jer der har sagt ja til et downs-barn: Ville I droppe jeres arbejde og hellige jeres liv til barnet? Eller ville I sende barnet på institution?

Jeg ville aldrig vælge abort udelukkende pga downs.

jeg ville kun vælge abort hvis barnet havde en sygdom så slem så levetiden ville blive reduceret groft eller andre ting som ville være virkelig alvorlige for barnets helbred resten af livet. 

FrkZier skriver:

jeg ved godt det lyder koldt og kynisk - men jeg havde valgt abort, og det var også derfor jeg ville have en NF scanning, fordi hvis man alligvel gerne vil beholde barnet selvom det har DS er der vel ingen grund til en Nf scanning..

min kærestes lillesøster er handicappet, og jeg har jo set hvor svært det er for dem og hvor hårdt det er for deres forældre, ved godt hun selvølgelig har brug for langt mere hjælp end en der "bare" er Downs.. men jeg ved bare at JEG ikke har resourcerne til det, og er ret sikker på jeg ikke ville være halvt så stærk som dem man ser i tv altid er..

men 10000% repeskt til dem der vælger at beholde barnet!!

Er af samme holdning. Vi var enige om at få barnet fjernet hvis det fejlede downs syndrom eller en anden sygdom. Tror ikke jeg psykisk ville kunne klare at få et barn med down syndrom - mest for barnets skyld.

Var selv gravid med et foster med vand i hovedet, som vi fik fjernet da sansynligheden for et levedygtigt barn var lige 0. Det var utroligt hårdt, men kan godt forstå hvorfor folk vælger downs syndrom børn fra. Det er jo ekstremt hårdt - både for barnet og forældrene og for samfundet. Hjertefejl, operationer osv. Læste selv en blog hvor et par fik et barn som havde down syndrom (de havde valgt NF fra men MD til?) og barnet døde i en alder af 3 år 

Så ja, jeg havde valgt abort - men HELDIGVIS i det fleste tilfælde er barnet sund og rask 

Da jeg i sin tid ventede Liam valgte vi faktisk NF scanningen fra. Ekstremt tabu og lægen havde nært tabt kæben da vi sagde det. 

Men vi havde den holdning at dette barn som vi ventede på var lavet af kærlighed, det var et barn vi havde VALGT at sætte i verden uanset hvilket barn det så måtte være. 

Skæbnen ville så at Liam rent faktisk har et handicap  (men det ville alligevel ikke kunne være blevet opdaget ved hverken en NF-scanning eller MD scanning)

Nå, men svaret er altså nej, jeg ville ikke have valgt det fra. 

MEN hvis jeg en dag bliver gravid igen og det viser sig at dette barn har downs, vil vi måske vælge det fra (ja, jeg sagde kun måske) da vi jo allerede har to handicappede børn. Og et trejde måske er liiiiige i overkanten.

Og vil lige understrege at jeg elsker mine to skønne drenge over alt på jorden og ville aldrig gøre noget for at lave dem om. Selvfølgelig påpeger jeg ind imellem at jeg synes det er hårdt, men hvilke forældre synes ikke indimellem at det er hårdt at have børn?

På sin vis kan man vel sige at jeg er velsignet med disse to børn som er helt unikke og sprængfyldt med masser af kærlighed 

...hvorfor skal alting egentlig altid være så perfekt og hvorfor skal størstedelen bestemme hvad det perfekte består af, for alle os andre?

newsence skriver:

 

 

Jeg vil ikke udsætte en andet meneske for det liv.

 

Århhhhh....hvor jeg synes den sætning er grim! 

Lunae skriver:

Nu skal jeg jo til NF-scanning på torsdag og er selvfølgelig rigtig spændt! Min kæreste og jeg har snakket om hvad vi ville gøre, hvis vi fik af vide at vores barn havde Down syndrom. Jeg læste eb statistik som viste at 99 procent af danske forældre vælger abort - det tal overrasker mig!

Hvad ville du vælge?

Her ville barnet blive valgt fra.... Og det har vi sagt før jeg blev gravid med den første og det vil det også blive næste gang.... Selvom det ville være svært.....

FrkZier skriver:

da jeg snakkede med lægen om det, sagde han at hvis man allerede VED at man beholder barnet, skal man lade være med at få foretaget en NF scanning, det selvføgelig stadig op til det enkelte par, det aldrig noget en læge ville kunne bestemme..

Det var da en underlig udtalelse fra lægen. Jeg synes, man skylder et evt. handicappet barn at være forberedt bedst muligt både mentalt og rent praktisk. Der kan være en million forhold, det er bedst at have tænkt igennem og være på forkant med, så barnets første dage eller uger ikke er gennemsyret af forældrenes fortvivlelse, usikkerhed og frygt for fremtiden. Desuden kan der jo være tale om meget alvorlige handicaps, som kræver en særlig indsats fra starten. 

Jeg er ikke stødt på andre læger med den holdning, så jeg håber da, han står ret alene med den.