Spændende emne!
Ja, en fordom må jo være, når man dømmer på et meget overfladisk grundlag, og før man har noget egentligt belæg for at dømme, som man gør.
Min største fordom omhandler mennesker med enten en kort eller ingen uddannelse bag sig. De er uvidende og ubegavede, men hvem peger fingeren på i fht. den uvidende, det må jo være mig, da jeg egentlig ikke kan vide, hvad de reelt ved!?!
I samme tråd gælder det stavefejl, og mennesker der ikke gør sig umage med sproget, både det skriftlige og det verbale. Et dårligt sprog er lig med manglende evne for at kunne udtrykke sig og dette fører igen til mangel på situationsfornemmelse. Hvis man kommer til at sige eller gøre noget upassende i en forsamling, så bliver man heller ikke accepteret og folk har tendens til at fordømme én.
Derfor er jeg blevet bedre til, trods mine fordomme, at acceptere mennesker som de nu engang er. Mennesker som er skæve og træder ved siden af, er for meget det ene og for lidt det andet og som staver usandsynligt ubegavet, er dovne, lugter for meget af hvidløg, kvinder der fylder det hele på fortovet med deres barnevogne, folk der ikke køber økologisk mælk og stadig køber buræg - selvom de stakkels dyr har det forfærdeligt, og generelt folk der er så dovne at de ikke gider at tage ansvar, ved at tage stilling politisk, miljømæssigt, passe på sundheden osv. osv osv.
Jeg håber på, at vi alle fortsat vil blive bedre, inkl. mig selv, til at gøre os umage med at acceptere og gøre plads til hinanden. Anerkende at man sagtens kan være et godt menneske med de bedste intentioner, selvom vi vejer 10 kg. for meget, bruger for meget make up eller kommer til at kalde vores barn for Brian og i øvrigt bander lidt for meget.
Peace,love and understanding og hej hippe hippie