LilleNyPåVej skriver:
Ja og EL har jo haft oppe og vende at politkerne skal spare og have taget af deres pension osv osv, men det blev der set MEGET ned på derinde - i mine øjne får de en pension de slet ikke fortjener og alt sammen fordi de lige har været forbi folketinget.
Nej de burde komme ned på niveauet hvor den almindelige dansker er, men uha det kan man da ikke når man er politiker 
Og ja som du skriver, så får de alverdens ting og bruger alverdens penge på de mest latterlige poster.
Pensionsordningerne for ministre er ganske vist yderst favorable, men bortset fra det, så er ministrene gået 5 procent ned i løn i forbindelse med genopretningspakken. En minister tjener mellem 1,2 og 1,4 (statsministeren) mio kr. årligt. Sammenlignet med andre jobs med tilsvarende ansvar og arbejdstid er det IKKE nogen fed fidus - selv deres embedsmænd tjener mere, og det er ikke dem, der konstant skal leve med at være jaget vildt af pressen. Topchefer i det private erhvervsliv tjener LANGT mere.
Hvem er den "almindelige" dansker, som de burde være på niveau med lønmæssigt? Jeg tjener godt 360.000 årligt - arbejder i snit 37 timer om ugen - kan tilrettelægge mit arbejde, så jeg kan holde fri med mine børn de fleste aftener og weekends - har mit privatliv i fred - og er aldrig i fare for at måtte aflyse min ferie pga. akut opståede problemer. Desuden skal jeg og min familie ikke leve med risikoen for at blive kaldt idiot af folk på gaden eller på forsiden af Ekstrabladet.
Aldrig i livet, om jeg ville bytte - og selvfølgelig skal deres løn ikke være som en "almindelig danskers". Bankdirektøren i Danske Bank tjener 6,1 mio årligt minus bonus (1 mio) og pension. Topchefen for Novo Nordisk tjener ca. 16 mio årligt. Hvis der skal sammenlignes lønninger i jobs på det niveau, er ministerlønninger nærmest latterligt lave.
Det er vel ikke din opfattelse, at en minister skal ned på lønniveau med en sygeplejerske eller en elektriker?
Anmeld