Time out (?)

MorDk skriver:

Vi har gennem længere tid haft rigtig svært ved at "styre" vores dreng. ^{("trodslader + er lige blevet storebror")}Det skal ikke forståes som, at vi ikke kan magte ham og ikke kan finde ud af at opdrage m.m men vi har svært ved det da han ofte ignorerer os fuldstændigt, hvilket er meget belastende. Han er 2 år gammel ^{(fra september 2010)} har ikke praksiseret ^{'Time Out-metoden'} da vi mente han var for lille...

Jeg ønsker ikke at være den forældre der står og river mig håret og råber af mit barn hvorefter jeg smider ham på værelset...! Derfor har jeg altid talt roligt til ham og fortalt hvad jeg vil have og ikke vil have. Fx, kan han finde på at spytte eller slå - jeg siger med fast og rolig stemme "Her i huset spytter man ikke" eller "Det vil jeg ikke have" så bliver han ved.... og trods jeg fx. hæver stemmen eller lign. så er han ligeglad! Det er Så hårdt!

Nu er vi altså blevet enige om at føre den ud i livet da vi tror på det er det eneste rigtige i vores situation. MEN hvordan begynder vi? Hvordan starter vi? Vi har siddet og snakket lidt om hvordan vi vil gøre det... Altså sidde med ham i 'Time-Out' til at starte med... indtil han har fundet ud af, hvad det handler om. Og ikke længere en 1 minut MAX!

 

Jeg er faktisk interesseret i at høre fra andre, som benytter ^'Time-Out' Hvordan greb I det an? Hvordan benytter I den nu?

 

Skriv gerne hvor gammel jeres barn er!

På forhånd tak for hjælpen

♥ MorDk

Mine har fået at vide, at den slags ville vi ikke have, når de begyndte på det, og så er de slet og ret blevet sendt til timeout i gangen eller på værelset uden dikkedarer og uden selskab.

Timeout bygger meget over naturfolks måde at opdrage deres børn på, især eskimoers/inuitterne.
De kunne ikke drømme om at lægge hånd på deres børn, men bruger metoden at fjerne barnet fra den forældre/person eller de omgivelser de ikke kan opfører sig acceptabelt i.
Dvs. at hvis de opfører sig uacceptabelt over for en person, så bliver barnet straks overrakt til en anden person, med besked om, at så vil personen, det gik ud over ikke have dem, altså en afvisning, eller barnet bliver sat for sig selv alene, med besked om at opførslen ikke er acceptabel.

Jeg læste om den for mange år siden, i en bog om inuitterne, og det er ret pudsigt, at den siden er blevet så populær.
Mine forældre brugte den over mig, da jeg var lille, og jeg har brugt den over for mine børn...og jeg kan kun konstatere at den virker.
Små børn opdager ret hurtigt at de ikke bliver belønnet ved negativ opførsel, men bliver det ved positiv.

Kærligst
Sussie

Thalia skriver:

Herhjemme praktiserer vi ikke time out, og vi kommer heller aldrig til det. Vores børn er 5,3 og 0 år gamle.

Time out modellen er i mine øjne en enormt respektløs og uværdig måde at behandle andre mennesker, og mine børn fortjener at blive behandlet lige så godt som alle andre.

Vi vægter gensidig forståelse og respekt højt herhjemme, og tager en anerkendende tilgang til vores børn, både når de er glade og når de er frustrerede. Det er absolut hårdt i perioder, men vi kan se at det virker

Ja sådan har vi jo så hver vores holdning. Jeg taler jo ikke nedladent til ham, holder ham fast, låser ham inde eller råber af ham. jeg taler stille og roligt med ham. prøvet det idag da han nev sin lillesøster. jeg fulgte ham hen til stolen og sagde at han får pause nu fordi han river lillesøster. Her i huset river man ikke. han sad på stolen max 40 sek. vi er lige startet op på det da vi har forsøgt mange andre muligheder.

Hvad ville du gøre når han river, bider slår og spytter og bliver ved og ved trods du roligt siger at det vil du ikke have mm?

jeg sys ikke jeg behandler mit barn dårligt fordi jeg benytter "Time Out" jeg har da selv behov for en "PAUSE" til tider... så går jeg min vej... ud i køkkenenet eller lign.... men mit barn har brug for min hjælp til at "slappe af" og der mener jeg en Time Out kan være go.

Vi vil helst undgå den, men fx. idag hvor han nev sin søster... var den god... tidliger sagde vi bestemt at det må man ikke osv. og han kørte op i en spids...

Hvordan ville du tackle disse situationer eller hvordan gør du?

SussieThyssen skriver:

Mine har fået at vide, at den slags ville vi ikke have, når de begyndte på det, og så er de slet og ret blevet sendt til timeout i gangen eller på værelset uden dikkedarer og uden selskab.

Timeout bygger meget over naturfolks måde at opdrage deres børn på, især eskimoers/inuitterne.
De kunne ikke drømme om at lægge hånd på deres børn, men bruger metoden at fjerne barnet fra den forældre/person eller de omgivelser de ikke kan opfører sig acceptabelt i.
Dvs. at hvis de opfører sig uacceptabelt over for en person, så bliver barnet straks overrakt til en anden person, med besked om, at så vil personen, det gik ud over ikke have dem, altså en afvisning, eller barnet bliver sat for sig selv alene, med besked om at opførslen ikke er acceptabel.

Jeg læste om den for mange år siden, i en bog om inuitterne, og det er ret pudsigt, at den siden er blevet så populær.
Mine forældre brugte den over mig, da jeg var lille, og jeg har brugt den over for mine børn...og jeg kan kun konstatere at den virker.
Små børn opdager ret hurtigt at de ikke bliver belønnet ved negativ opførsel, men bliver det ved positiv.

Kærligst
Sussie

Den metode bryder jeg mig ikke om. Det gør helt ondt indeni mig bare at læse det du skriver.

Børn reagerer spontant. Hvis de er udsat for noget de ikke bryder sig om eller noget de bliver vrede over, ja så kommer der en reaktion. At det måske er en uhensigtsmæssig reaktion (slå, sparke, bide), så synes jeg det er meget forkert at sende barnet ud i en mørk gang helt alene uden nogen form for forklaring eller hjælp til at takle situationen.

Og det med at sige til barnet at mor/far ikke "vil have det" når det opfører sig sådan, giver mig ærlig talt kuldegysninger.

Har faktisk en situation jeg vil dele med dig:

Min svigerfar er en mand af den gamle skole. Det vil sige lidt i retning af kæft trit og retning. Hans barnebarn på 6 år (min nevø) havde været på overnatning derude sammen med lillebroren på 4 og de havde haft en konflikt som er endt med at den 6 årige har slået den 4 årige.

Bedstefar reagerer ved at tage fat i armen på den 6 årige og sige "Føj hvor er du grim når du gør sådan!"

Forestil dig hvad den 6 årige tænkte. "Min bedstefar synes jeg er grim".

Hans mor og far måtte bruge lang tid på at forsikre ham om at han ikke er grim, men at bedstefar formulerede sig på en dum måde.

Man skal huske at børn er følsomme væsner som tager ved lære af det vi siger og gør. Jeg vil meget nødig at mine børn, når de bliver voksne, kan sige "Mine forældre var hårde. De lyttede aldrig til os, og sendte os ud i gangen i buldermørke".

Håber meget at mine børn vil føle at de blev respekteret, forstået og hørt. Det er i hvert fald det der er vores intention med vores opdragelse af dem.

Lady Marion <3 skriver:

    Også herhjemme er vi LIGE allesammen , børn som voksne ,, Jeg får ikke time out hvis jeg er sur og tvær   ej heller mine 3 børn har prøvet det .. Hvorfor skal man straffe sit elskede barn ??

I min verden og den måde vi ønsker at praksiserer det på er det ikke en straf men et redskab... og jeg forstår ik lige hvorfor denne debat pludselig skal handle om hvorvidt Time Out er straf eller ej og hvad folk mener osv?

hvis I læser mit indlæg så kan I læse at jeg ønsker at høre fra folk som benytter Time Out ...og ikke folk som er imod det! Kan jo ikke bruge jeres svar og holdninger til noget...

MorDk skriver:

I min verden og den måde vi ønsker at praksiserer det på er det ikke en straf men et redskab... og jeg forstår ik lige hvorfor denne debat pludselig skal handle om hvorvidt Time Out er straf eller ej og hvad folk mener osv?

hvis I læser mit indlæg så kan I læse at jeg ønsker at høre fra folk som benytter Time Out ...og ikke folk som er imod det! Kan jo ikke bruge jeres svar og holdninger til noget...

Jamen der er jo mange forskellige former for time out. Din opfattelse af ordet er ikke nødvendigvis andres opfattelse af det.

Og det kunne jo rent faktisk være du kunne lære lidt af alle de inputs du har fået i denne tråd. Det har jeg i hvert fald.

Dinna88 skriver:

Jeg er enig her. Timeout er ikke omsorgssvigt der ødelægger een for resten af livet. Men der er et svigt i øjeblikket, hvor man har brug for at blive rummet. 

Meget kort sort, meget sort på hvidt, går jeg ind for at rose god opførsel, og ignorere dårlig.

Jeg måtte bare lige erklære mig enig, beklager at det ikke er det du vil høre, TS 

Fair at vi ikke er enige... men jeg koncentrerer mig nu mere om dem der benytter Time Out da det det er det min tråd handler om.

Men alligevel vil jeg spørge dig...

Hvis man sparker, river, slår eller gør skade på andre skal man som forældre så stå og RUMME det... ? Man skal da guide barnet og opdrage barnet til at lærer at begås med andre mennesker.

Vi har prøvet forskellige metoder... men intet virker....

Ser ikke Time Out som en straf men som et redskab. Jeg forstår ikke hvorfor man ser det som straf. vi hverken råber, taler grimt, truer eller lign. Han får en "pause" på en stol i stuen... og det tager han ikke skade af...

SussieThyssen skriver:

Mine har fået at vide, at den slags ville vi ikke have, når de begyndte på det, og så er de slet og ret blevet sendt til timeout i gangen eller på værelset uden dikkedarer og uden selskab.

Timeout bygger meget over naturfolks måde at opdrage deres børn på, især eskimoers/inuitterne.
De kunne ikke drømme om at lægge hånd på deres børn, men bruger metoden at fjerne barnet fra den forældre/person eller de omgivelser de ikke kan opfører sig acceptabelt i.
Dvs. at hvis de opfører sig uacceptabelt over for en person, så bliver barnet straks overrakt til en anden person, med besked om, at så vil personen, det gik ud over ikke have dem, altså en afvisning, eller barnet bliver sat for sig selv alene, med besked om at opførslen ikke er acceptabel.

Jeg læste om den for mange år siden, i en bog om inuitterne, og det er ret pudsigt, at den siden er blevet så populær.
Mine forældre brugte den over mig, da jeg var lille, og jeg har brugt den over for mine børn...og jeg kan kun konstatere at den virker.
Små børn opdager ret hurtigt at de ikke bliver belønnet ved negativ opførsel, men bliver det ved positiv.

Kærligst
Sussie

Det er da små-ubehageligt at læse.

Jeg tvivler på disse inuitter kan være et godt og brugbart forbillede for børneopdragelse nu om dage. Måske engang i 40'erne.

Barnet lærer, at dets følelser ganske uacceptable, hvis det bliver vredt. Det kan fører til endnu værre problemer på sigt, hvis barnet føler sig forkert, når det har en negativ følelse. 

Jeg er ikke imod pause-metoden, men der er mange måder at praktisere den på - nogle mere hensigtsmæssige end andre. Jeg mener sagtens at man kan give barnet en tiltrængt pause og stadig give barnet følelsen af at det er okay, at det er vredt, og at mor er der når barnet er klar til at blive trøstet/talt med efter det fik lov at rase ud på sit pause-sted.

Faith skriver:

Jamen der er jo mange forskellige former for time out. Din opfattelse af ordet er ikke nødvendigvis andres opfattelse af det.

Og det kunne jo rent faktisk være du kunne lære lidt af alle de inputs du har fået i denne tråd. Det har jeg i hvert fald.

Ja enig... jeghar også prøvet at beskrive hvordan vi ville gøre og har gjort. Men ja jeg læser jo alles input... men kan bare ikke bruge svar som ikke omhandler det jeg "efterlyser" altså folk der mener det er nedværdigende og respektløst mm. De har ret til den mening... men jeg mener ikke Time Out (på vores måde) er straf.

MorDk skriver:

Fair at vi ikke er enige... men jeg koncentrerer mig nu mere om dem der benytter Time Out da det det er det min tråd handler om.

Men alligevel vil jeg spørge dig...

Hvis man sparker, river, slår eller gør skade på andre skal man som forældre så stå og RUMME det... ? Man skal da guide barnet og opdrage barnet til at lærer at begås med andre mennesker.

Vi har prøvet forskellige metoder... men intet virker....

Ser ikke Time Out som en straf men som et redskab. Jeg forstår ikke hvorfor man ser det som straf. vi hverken råber, taler grimt, truer eller lign. Han får en "pause" på en stol i stuen... og det tager han ikke skade af...

Jamen at guide barnet til at omgås andre mennesker på en ordentlig måde, er i min verden også at rumme det.

Faith skriver:

Jamen der er jo mange forskellige former for time out. Din opfattelse af ordet er ikke nødvendigvis andres opfattelse af det.

Og det kunne jo rent faktisk være du kunne lære lidt af alle de inputs du har fået i denne tråd. Det har jeg i hvert fald.

Vil også lige sige at det du gør med bamsen overfor drengene, lyder helt fantastisk. Din form for "timeout" er helt ok i mine øjne for jeg vil ikke kalde det timeout. Det med din mands søn... Føj hvor gør det ondt at læse at farfar gjorde sådan. Det var måske ikke i den ondeste mening, men det viser bare at nogle mennesker ikke kan sætte sig i børns sted