Time out (?)

Vi har gennem længere tid haft rigtig svært ved at "styre" vores dreng. ^{("trodslader + er lige blevet storebror")}Det skal ikke forståes som, at vi ikke kan magte ham og ikke kan finde ud af at opdrage m.m men vi har svært ved det da han ofte ignorerer os fuldstændigt, hvilket er meget belastende. Han er 2 år gammel ^{(fra september 2010)} har ikke praksiseret ^{'Time Out-metoden'} da vi mente han var for lille...

Jeg ønsker ikke at være den forældre der står og river mig håret og råber af mit barn hvorefter jeg smider ham på værelset...! Derfor har jeg altid talt roligt til ham og fortalt hvad jeg vil have og ikke vil have. Fx, kan han finde på at spytte eller slå - jeg siger med fast og rolig stemme "Her i huset spytter man ikke" eller "Det vil jeg ikke have" så bliver han ved.... og trods jeg fx. hæver stemmen eller lign. så er han ligeglad! Det er Så hårdt!

Nu er vi altså blevet enige om at føre den ud i livet da vi tror på det er det eneste rigtige i vores situation. MEN hvordan begynder vi? Hvordan starter vi? Vi har siddet og snakket lidt om hvordan vi vil gøre det... Altså sidde med ham i 'Time-Out' til at starte med... indtil han har fundet ud af, hvad det handler om. Og ikke længere en 1 minut MAX!

 

Jeg er faktisk interesseret i at høre fra andre, som benytter ^'Time-Out' Hvordan greb I det an? Hvordan benytter I den nu?

 

Skriv gerne hvor gammel jeres barn er!

På forhånd tak for hjælpen

♥ MorDk

MorDk skriver:

Vi har gennem længere tid haft rigtig svært ved at "styre" vores dreng. ^{("trodslader + er lige blevet storebror")}Det skal ikke forståes som, at vi ikke kan magte ham og ikke kan finde ud af at opdrage m.m men vi har svært ved det da han ofte ignorerer os fuldstændigt, hvilket er meget belastende. Han er 2 år gammel ^{(fra september 2010)} har ikke praksiseret ^{'Time Out-metoden'} da vi mente han var for lille...

Jeg ønsker ikke at være den forældre der står og river mig håret og råber af mit barn hvorefter jeg smider ham på værelset...! Derfor har jeg altid talt roligt til ham og fortalt hvad jeg vil have og ikke vil have. Fx, kan han finde på at spytte eller slå - jeg siger med fast og rolig stemme "Her i huset spytter man ikke" eller "Det vil jeg ikke have" så bliver han ved.... og trods jeg fx. hæver stemmen eller lign. så er han ligeglad! Det er Så hårdt!

Nu er vi altså blevet enige om at føre den ud i livet da vi tror på det er det eneste rigtige i vores situation. MEN hvordan begynder vi? Hvordan starter vi? Vi har siddet og snakket lidt om hvordan vi vil gøre det... Altså sidde med ham i 'Time-Out' til at starte med... indtil han har fundet ud af, hvad det handler om. Og ikke længere en 1 minut MAX!

 

Jeg er faktisk interesseret i at høre fra andre, som benytter ^'Time-Out' Hvordan greb I det an? Hvordan benytter I den nu?

 

Skriv gerne hvor gammel jeres barn er!

På forhånd tak for hjælpen

♥ MorDk

Vi kører ikke med timeout. Jeg tror simpelthen ikke hans hjerne kan regne ud det er en konsekvens, der er afledt af en bestemt adfærd. 2 års tid, så kan han nok være med på den, han er fra juni 2010.

Men han får at vide at hvis han ikke kan være ordentlig (specificere hvad vi ønsker, du må ikke hive katten i halen) så tøffer han ned på værelset og kommer igen når han kan opføre sig som vi forventer. Det virker, har virket indtil videre skulle jeg måske hellere kalde det..

Tanken bag er noget med at få fjernet ham (og os) fra den konflikt, så vi lige kan mødes igen lige om lidt med fornyet energi og friske øjne

Vi har gennem længere tid haft rigtig svært ved at "styre" vores dreng. ^{("trodslader + er lige blevet storebror")}Det skal ikke forståes som, at vi ikke kan magte ham og ikke kan finde ud af at opdrage m.m men vi har svært ved det da han ofte ignorerer os fuldstændigt, hvilket er meget belastende. Han er 2 år gammel ^{(fra september 2010)} har ikke praksiseret ^{'Time Out-metoden'} da vi mente han var for lille...

Jeg ønsker ikke at være den forældre der står og river mig håret og råber af mit barn hvorefter jeg smider ham på værelset...! Derfor har jeg altid talt roligt til ham og fortalt hvad jeg vil have og ikke vil have. Fx, kan han finde på at spytte eller slå - jeg siger med fast og rolig stemme "Her i huset spytter man ikke" eller "Det vil jeg ikke have" så bliver han ved.... og trods jeg fx. hæver stemmen eller lign. så er han ligeglad! Det er Så hårdt!

Nu er vi altså blevet enige om at føre den ud i livet da vi tror på det er det eneste rigtige i vores situation. MEN hvordan begynder vi? Hvordan starter vi? Vi har siddet og snakket lidt om hvordan vi vil gøre det... Altså sidde med ham i 'Time-Out' til at starte med... indtil han har fundet ud af, hvad det handler om. Og ikke længere en 1 minut MAX!

 

Jeg er faktisk interesseret i at høre fra andre, som benytter ^'Time-Out' Hvordan greb I det an? Hvordan benytter I den nu?

 

Skriv gerne hvor gammel jeres barn er!

På forhånd tak for hjælpen

♥ MorDk

Jeg ved ikke om vi sådan benytter os af den sådan konsekvent, men vi bruger det på en måde hjemme ved os.

Da vores datter var omkring de 2 år, begyndte hun selv når hun blev sur på os over et eller andet, at løbe ind på sit værelse i sit pudehjørne. Der sad hun så et par minutter og kom ud og var god igen.

Siden da har vi sagt til hende, hvis hun gentagende gange ikke høre efter eller ikke opføre sig pænt, at hun kan gå ind i sit pudehjørne indtil hun vil stoppe. Så går hun selv derind og kommer ud igen et pr minutter efter, glad.

Døren er ikke lukket til værelset og hun går selv derind, så på den måde er det ikke noget som vi sådan VIL have hun skal gøre, men det virker rigtig fint, for vi råber eller skælder ikke ud, siger blot bestemt at det der må man ikke eller lignende også smutter hun selv derind. Håber det gav mening.

Min datter er forresten 2,5 år nu.

Gardenia skriver:

Vi kører ikke med timeout. Jeg tror simpelthen ikke hans hjerne kan regne ud det er en konsekvens, der er afledt af en bestemt adfærd. 2 års tid, så kan han nok være med på den, han er fra juni 2010.

Men han får at vide at hvis han ikke kan være ordentlig (specificere hvad vi ønsker, du må ikke hive katten i halen) så tøffer han ned på værelset og kommer igen når han kan opføre sig som vi forventer. Det virker, har virket indtil videre skulle jeg måske hellere kalde det..

Tanken bag er noget med at få fjernet ham (og os) fra den konflikt, så vi lige kan mødes igen lige om lidt med fornyet energi og friske øjne

Ja enig... Det er ikke sådan er "Time-Out" eller PAUSE som vi vil kalde det benyttes som straf men som et redskab...

Kan ikke se at der skulle være foreskel på at blive "sendt på værelset" eller ryge til "Time-Out" på en stol andet end at han så ikke kan gå igang med at lege med alle mulige ting. På stolen tænker jeg at han kan "tænke lidt" og det tror jeg sagtens han kan han er 2 år og han er ret skarp på mange områder... og ved godt at man ikke må slå... men gør det i afmagt af og til eller andet...

Tænker at han ryger i "Time-Out" uden varsel hvis han spytter, bider, slår, kaster med ting... Tænker vi vil følge ham hen på stolen og fortælle ham hvorfor han sidder der. "Du får pause fordi du slår" eller lign. Ved ikke liige hvordan det skal formuleres...

Hvis han gør noget andet som fx. ikke sidder pænt så beder vi ham om det og hvis ikke han lytter efter så må han have pause. Her får han en chance... for at vise han kan sidde pænt ved bordet.

For mig er det ikke en straf at bruge "Time-Out"

 

Mette. skriver:

Jeg ved ikke om vi sådan benytter os af den sådan konsekvent, men vi bruger det på en måde hjemme ved os.

Da vores datter var omkring de 2 år, begyndte hun selv når hun blev sur på os over et eller andet, at løbe ind på sit værelse i sit pudehjørne. Der sad hun så et par minutter og kom ud og var god igen.

Siden da har vi sagt til hende, hvis hun gentagende gange ikke høre efter eller ikke opføre sig pænt, at hun kan gå ind i sit pudehjørne indtil hun vil stoppe. Så går hun selv derind og kommer ud igen et pr minutter efter, glad.

Døren er ikke lukket til værelset og hun går selv derind, så på den måde er det ikke noget som vi sådan VIL have hun skal gøre, men det virker rigtig fint, for vi råber eller skælder ikke ud, siger blot bestemt at det der må man ikke eller lignende også smutter hun selv derind. Håber det gav mening.

Min datter er forresten 2,5 år nu.

Lyder skam rigtig fint... Vores dreng gør bare ikke sådan... derfor har vi snakket om at prøve det der "Time Out" af...

Vi praktiserer det, men kun ganske kort tid af gangen (ca 2 min), og det er meget sjælden nødvendigt. Men det sker af og til at aftensmaden kører op i en spids, og så kan det være nødvendigt at sende på værelset.

Vores drenge er 2½ år gamle og vi er først lige begyndt med timeout, for tror simpelthen ikke de fatter det før nu.

De kan dog få kørt sig selv så meget op i en spids at de ikke selv formår at komme ned igen, og så går vi ind og hjælper dem med at få stoppet. Ofte ved de jo ikke hvad de blev sure/kede af, og så skal de have hjælp til at bryde vreden/gråden.

 

MorDk skriver:

Ja enig... Det er ikke sådan er "Time-Out" eller PAUSE som vi vil kalde det benyttes som straf men som et redskab...

Kan ikke se at der skulle være foreskel på at blive "sendt på værelset" eller ryge til "Time-Out" på en stol andet end at han så ikke kan gå igang med at lege med alle mulige ting. På stolen tænker jeg at han kan "tænke lidt" og det tror jeg sagtens han kan han er 2 år og han er ret skarp på mange områder... og ved godt at man ikke må slå... men gør det i afmagt af og til eller andet...

Tænker at han ryger i "Time-Out" uden varsel hvis han spytter, bider, slår, kaster med ting... Tænker vi vil følge ham hen på stolen og fortælle ham hvorfor han sidder der. "Du får pause fordi du slår" eller lign. Ved ikke liige hvordan det skal formuleres...

Hvis han gør noget andet som fx. ikke sidder pænt så beder vi ham om det og hvis ikke han lytter efter så må han have pause. Her får han en chance... for at vise han kan sidde pænt ved bordet.

For mig er det ikke en straf at bruge "Time-Out"

 

Min datter på 2,5 bliver sat på stolen eller bliver bedt om st gå på hendes værelse, og så får hun af vide pænt hva hun har lavet og at det må man ikk, og så sidder hun der i 30 sek og kommer selv hen og siger undskyld mor Julie er sød nu og så er alt som det plejer bagefter

MorDk skriver:

Vi har gennem længere tid haft rigtig svært ved at "styre" vores dreng. ^{("trodslader + er lige blevet storebror")}Det skal ikke forståes som, at vi ikke kan magte ham og ikke kan finde ud af at opdrage m.m men vi har svært ved det da han ofte ignorerer os fuldstændigt, hvilket er meget belastende. Han er 2 år gammel ^{(fra september 2010)} har ikke praksiseret ^{'Time Out-metoden'} da vi mente han var for lille...

Jeg ønsker ikke at være den forældre der står og river mig håret og råber af mit barn hvorefter jeg smider ham på værelset...! Derfor har jeg altid talt roligt til ham og fortalt hvad jeg vil have og ikke vil have. Fx, kan han finde på at spytte eller slå - jeg siger med fast og rolig stemme "Her i huset spytter man ikke" eller "Det vil jeg ikke have" så bliver han ved.... og trods jeg fx. hæver stemmen eller lign. så er han ligeglad! Det er Så hårdt!

Nu er vi altså blevet enige om at føre den ud i livet da vi tror på det er det eneste rigtige i vores situation. MEN hvordan begynder vi? Hvordan starter vi? Vi har siddet og snakket lidt om hvordan vi vil gøre det... Altså sidde med ham i 'Time-Out' til at starte med... indtil han har fundet ud af, hvad det handler om. Og ikke længere en 1 minut MAX!

 

Jeg er faktisk interesseret i at høre fra andre, som benytter ^'Time-Out' Hvordan greb I det an? Hvordan benytter I den nu?

 

Skriv gerne hvor gammel jeres barn er!

På forhånd tak for hjælpen

♥ MorDk

min dreng er fra april 2010 og vi har i et stykke tid nu praktiseret time out herhjemme..

det er ALDRIG inde på værelset, og aldrig for lukket dør heller.. Her bruger vi to steder (vi har 2 børn der nogengange har behovet på samme tid) vi har en bænk i gangen der bliver brugt, og så har vi en skammel der står i køkkenet for enden af et skab, og det er de steder man kan blive sat..

De får først en advarsel om at hvis de ikke stopper med det de ikke må, så kommer de ud i gangen og sidder, og den store på 4 år stopper efterhånden allerede ved advarslen, for han har fundet ud af at vi mener det..
Johannes derimod kæmper sin kamp for ikke at sidde i time out, og går gerne væk, men så starter vi altså forfra..

Når så drengene er faldet til ro (Johannes især bliver sur over at komme derud) går vi ud til dem og den store får lov til først at fortælle om han ved hvorfor han sidder der (hvilket han godt ved 9 ud af 10 gange) og så fortæller vi stille og roligt hvorfor vi gjorde det, og giver en rolig forklaring på hvordan man kan undgå at komme derud.. Johannes får en forklaring om hvorfor han sidder der, men han er stadig ikke altid enig i at han skal sidde derude..

Dog vil jeg sige at Johannes aldrig skriger fordi han er ked af at komme derud, men fordi han er sur over det, ofr han vil helst at det hele skal køre efter hans hovede herhjemme, men den går altså bare ikke..

MorDk skriver:

Ja enig... Det er ikke sådan er "Time-Out" eller PAUSE som vi vil kalde det benyttes som straf men som et redskab...

Kan ikke se at der skulle være foreskel på at blive "sendt på værelset" eller ryge til "Time-Out" på en stol andet end at han så ikke kan gå igang med at lege med alle mulige ting. På stolen tænker jeg at han kan "tænke lidt" og det tror jeg sagtens han kan han er 2 år og han er ret skarp på mange områder... og ved godt at man ikke må slå... men gør det i afmagt af og til eller andet...

Tænker at han ryger i "Time-Out" uden varsel hvis han spytter, bider, slår, kaster med ting... Tænker vi vil følge ham hen på stolen og fortælle ham hvorfor han sidder der. "Du får pause fordi du slår" eller lign. Ved ikke liige hvordan det skal formuleres...

Hvis han gør noget andet som fx. ikke sidder pænt så beder vi ham om det og hvis ikke han lytter efter så må han have pause. Her får han en chance... for at vise han kan sidde pænt ved bordet.

For mig er det ikke en straf at bruge "Time-Out"

 

Jeg ved ærlig talt ikke om jeg ville kunne få ham til at sidde dér. Han har arvet hans fars lyst til at debattere og så er emnet sådan set ligegyldigt, jeg frygter lidt at det ville drejes over i en samtale om hvordan man skal sidde, istedet for hvorfor. Så jeg valgte værelset, men jeg anser det heller ikke for at være en straf som sådan. Bryder mig egentligt ikke om konceptet straf til så små børn, det er jo bare adfærd man skal have ændret..

Jeg tror det er hele indstillingen, uanset om man så vælger værelset, stolen eller trappen. Sålænge vi bevarer roen og overblikket, så skal de nok regne den ud

An&Jo skriver:

min dreng er fra april 2010 og vi har i et stykke tid nu praktiseret time out herhjemme..

det er ALDRIG inde på værelset, og aldrig for lukket dør heller.. Her bruger vi to steder (vi har 2 børn der nogengange har behovet på samme tid) vi har en bænk i gangen der bliver brugt, og så har vi en skammel der står i køkkenet for enden af et skab, og det er de steder man kan blive sat..

De får først en advarsel om at hvis de ikke stopper med det de ikke må, så kommer de ud i gangen og sidder, og den store på 4 år stopper efterhånden allerede ved advarslen, for han har fundet ud af at vi mener det..
Johannes derimod kæmper sin kamp for ikke at sidde i time out, og går gerne væk, men så starter vi altså forfra..

Når så drengene er faldet til ro (Johannes især bliver sur over at komme derud) går vi ud til dem og den store får lov til først at fortælle om han ved hvorfor han sidder der (hvilket han godt ved 9 ud af 10 gange) og så fortæller vi stille og roligt hvorfor vi gjorde det, og giver en rolig forklaring på hvordan man kan undgå at komme derud.. Johannes får en forklaring om hvorfor han sidder der, men han er stadig ikke altid enig i at han skal sidde derude..

Dog vil jeg sige at Johannes aldrig skriger fordi han er ked af at komme derud, men fordi han er sur over det, ofr han vil helst at det hele skal køre efter hans hovede herhjemme, men den går altså bare ikke..

 Lyder som om det virker rigtig godt for jer...