Time out (?)

Dinna88 skriver:

Jeg er enig her. Timeout er ikke omsorgssvigt der ødelægger een for resten af livet. Men der er et svigt i øjeblikket, hvor man har brug for at blive rummet. 

Meget kort sort, meget sort på hvidt, går jeg ind for at rose god opførsel, og ignorere dårlig.

Jeg måtte bare lige erklære mig enig, beklager at det ikke er det du vil høre, TS 

Jeg er enig. Dog ignorerer jeg ikke dårlig opførsel, jeg hjælper mit barn til at håndtere de følelser der er svære.

I mit hjem bliver man ikke straffet for at være ked, vred, frustreret, uenig osv. Man får derimod hjælp til at rumme de følelser og udtrykke dem på en konstruktiv måde.

Jeg synes, det kunne være interessant at høre fra nogen med halvvoksne børn/teenagere, som er blevet flasket op med time out?

(Håber, det er ok, TS)

Man/jeg kunne nemlig frygte/have den fordom, at børn, som er opdraget med time out måske bliver individer, der læner sig op ad konsekvens/ikke konsekvens. Dvs. - har det ikke nogen negativ konsekvens for mig, så er det ok. 

Man kan jo ikke sætte en teen i time out, og det er de vel fuldstændig bevidste om. Bliver konsekvensen(!) så ikke, at man må skrue op for konsekvenserne jo ældre de bliver. - Og hvornår er nok nok? 

Bare nogle tanker herfra..

Thalia skriver:

Jeg er enig. Dog ignorerer jeg ikke dårlig opførsel, jeg hjælper mit barn til at håndtere de følelser der er svære.

I mit hjem bliver man ikke straffet for at være ked, vred, frustreret, uenig osv. Man får derimod hjælp til at rumme de følelser og udtrykke dem på en konstruktiv måde.

Nej, det er heller ikke helt sådan det er ment - det var bare lige nemmere at skrive det sådan. For mig går det primært ud på at rumme barnet. Jeg er af den overbevisning at et så lille barn ikke bevidst provokerer for at gøre mor og far sur.  

Dinna88 skriver:

Nej, det er heller ikke helt sådan det er ment - det var bare lige nemmere at skrive det sådan. For mig går det primært ud på at rumme barnet. Jeg er af den overbevisning at et så lille barn ikke bevidst provokerer for at gøre mor og far sur.  

Thalia skriver:

Herhjemme praktiserer vi ikke time out, og vi kommer heller aldrig til det. Vores børn er 5,3 og 0 år gamle.

Time out modellen er i mine øjne en enormt respektløs og uværdig måde at behandle andre mennesker, og mine børn fortjener at blive behandlet lige så godt som alle andre.

Vi vægter gensidig forståelse og respekt højt herhjemme, og tager en anerkendende tilgang til vores børn, både når de er glade og når de er frustrerede. Det er absolut hårdt i perioder, men vi kan se at det virker

Dinna88 skriver:

Jeg er enig her. Timeout er ikke omsorgssvigt der ødelægger een for resten af livet. Men der er et svigt i øjeblikket, hvor man har brug for at blive rummet. 

Meget kort sort, meget sort på hvidt, går jeg ind for at rose god opførsel, og ignorere dårlig.

Jeg måtte bare lige erklære mig enig, beklager at det ikke er det du vil høre, TS 

Man kan sagtens respektere sine børn og deres følelser selvom man praktiserer timeout.

Hjemme hos os hjælper det vores drenge til at bryde deres frustration, vrede, ked af det hed at fjerne dem fra situationen. Vi taler ALTID med dem om situationen og vi anerkender ALTID deres følelser, det er ligegyldigt hvilken følelse det er. Alle følelser er lige "tilladte".

Der hvor filmen knækker er når forældrene sender deres børn i timeout uden nogen som helst forklaring og uden at hjælpe dem ud af situationen. Den der med "Nu kan du gå ind på dit værelse og komme ud når du er god igen" er i mine øjne respektløst og ydmygende. Men at fjerne sit barn fra en situation som det ikke selv formår at komme ud af, mener jeg på ingen måde er at underkende dem som mennesker. Tværtimod!

Faith skriver:

Man kan sagtens respektere sine børn og deres følelser selvom man praktiserer timeout.

Hjemme hos os hjælper det vores drenge til at bryde deres frustration, vrede, ked af det hed at fjerne dem fra situationen. Vi taler ALTID med dem om situationen og vi anerkender ALTID deres følelser, det er ligegyldigt hvilken følelse det er. Alle følelser er lige "tilladte".

Der hvor filmen knækker er når forældrene sender deres børn i timeout uden nogen som helst forklaring og uden at hjælpe dem ud af situationen. Den der med "Nu kan du gå ind på dit værelse og komme ud når du er god igen" er i mine øjne respektløst og ydmygende. Men at fjerne sit barn fra en situation som det ikke selv formår at komme ud af, mener jeg på ingen måde er at underkende dem som mennesker. Tværtimod!

Der er selvfølgelig mange forskellige former for timeout. Men jeg kunne ikke finde på at sætte mit barn i et hjørne, forklaring eller ej, og lade det køle af der. 

At fjerne fra situationen - ja. Men at placere et sted, der ikke skal kunne associeres med noget positivt, alene - nej.

Dinna88 skriver:

Der er selvfølgelig mange forskellige former for timeout. Men jeg kunne ikke finde på at sætte mit barn i et hjørne, forklaring eller ej, og lade det køle af der. 

At fjerne fra situationen - ja. Men at placere et sted, der ikke skal kunne associeres med noget positivt, alene - nej.

Nej det kunne jeg ved gud heller ikke!

Og det der med at sige "Hvis du ikke opfører dig ordentligt, ryger du i seng" prakticeres heller ikke herhjemme. Deres senge skulle gerne forbindes med noget dejligt og positivt.

Faith skriver:

Nej det kunne jeg ved gud heller ikke!

Og det der med at sige "Hvis du ikke opfører dig ordentligt, ryger du i seng" prakticeres heller ikke herhjemme. Deres senge skulle gerne forbindes med noget dejligt og positivt.

Det er jeg glad for at høre! Og nej - det er skrækkeligt. Hvem ønsker at ens barn er opdraget baseret på FRYGT?  Det er bare ikke okay i min verden. Og det vil jo give bagslag på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt.

Dinna88 skriver:

Jeg er enig her. Timeout er ikke omsorgssvigt der ødelægger een for resten af livet. Men der er et svigt i øjeblikket, hvor man har brug for at blive rummet. 

Meget kort sort, meget sort på hvidt, går jeg ind for at rose god opførsel, og ignorere dårlig.

Jeg måtte bare lige erklære mig enig, beklager at det ikke er det du vil høre, TS 

Hvor gammel er dit barn?

For hvordan vil du ignorere dårlig opførsel hvis h*n, for tusinde gang på en time og fuldt ud bevidst h*n ikke må, river i ledningen der er sat til en tændt stikkontakt i væggen?

Det er pissefarligt, jeg forstår ikke hvad konsekvensen ville være ved du ignorerede barnet?