Time out (?)

MorDk skriver:

Vi har gennem længere tid haft rigtig svært ved at "styre" vores dreng. ^{("trodslader + er lige blevet storebror")}Det skal ikke forståes som, at vi ikke kan magte ham og ikke kan finde ud af at opdrage m.m men vi har svært ved det da han ofte ignorerer os fuldstændigt, hvilket er meget belastende. Han er 2 år gammel ^{(fra september 2010)} har ikke praksiseret ^{'Time Out-metoden'} da vi mente han var for lille...

Jeg ønsker ikke at være den forældre der står og river mig håret og råber af mit barn hvorefter jeg smider ham på værelset...! Derfor har jeg altid talt roligt til ham og fortalt hvad jeg vil have og ikke vil have. Fx, kan han finde på at spytte eller slå - jeg siger med fast og rolig stemme "Her i huset spytter man ikke" eller "Det vil jeg ikke have" så bliver han ved.... og trods jeg fx. hæver stemmen eller lign. så er han ligeglad! Det er Så hårdt!

Nu er vi altså blevet enige om at føre den ud i livet da vi tror på det er det eneste rigtige i vores situation. MEN hvordan begynder vi? Hvordan starter vi? Vi har siddet og snakket lidt om hvordan vi vil gøre det... Altså sidde med ham i 'Time-Out' til at starte med... indtil han har fundet ud af, hvad det handler om. Og ikke længere en 1 minut MAX!

 

Jeg er faktisk interesseret i at høre fra andre, som benytter ^'Time-Out' Hvordan greb I det an? Hvordan benytter I den nu?

 

Skriv gerne hvor gammel jeres barn er!

På forhånd tak for hjælpen

♥ MorDk

Min niece havde det på samme måde da hun var 2 år. både hende og lillebror er fra okt. med 2 års mellemrum. Så meget samme situation.

Her var de også nødt til at lave time out, men det gør det på den måde at hun ikke komme i en direkte Time Out, men får en "Slapper", for i hendes tilfælde er det oftes fordi verden bliver for meget og hun derfor bliver trodsig. I starten kom hun ud på trappen op til 1. sal og sidde og så fortalte de hende at nu havde hun vidst lige brug for at sidde her lidt, og så kunne hun bare komme når hun var klar til at høre efter.

Hun har aldrig været slem til at gå derfra, men har smidt sig ned og skabt sig, men er blevet ved trappen, efter lidt tid er hun så faldet til ro og lige så stille begyndt at snige sig tilbage til de andre som spørg om hun er klar til at høre efter, ja det er hun, så kommer hun hen og får et kram og får afvide hvad det er hun altså ikke må.

Nu er hun lige blevet 3, og hun bruger det stadig. bliver hun sur går hun op i hendes seng, henter hendes sutter og sætter sig på trappen. når hun er klar ligger hun sutterne på plads og går ned til de andre

MorDk skriver:

Vi har gennem længere tid haft rigtig svært ved at "styre" vores dreng. ^{("trodslader + er lige blevet storebror")}Det skal ikke forståes som, at vi ikke kan magte ham og ikke kan finde ud af at opdrage m.m men vi har svært ved det da han ofte ignorerer os fuldstændigt, hvilket er meget belastende. Han er 2 år gammel ^{(fra september 2010)} har ikke praksiseret ^{'Time Out-metoden'} da vi mente han var for lille...

Jeg ønsker ikke at være den forældre der står og river mig håret og råber af mit barn hvorefter jeg smider ham på værelset...! Derfor har jeg altid talt roligt til ham og fortalt hvad jeg vil have og ikke vil have. Fx, kan han finde på at spytte eller slå - jeg siger med fast og rolig stemme "Her i huset spytter man ikke" eller "Det vil jeg ikke have" så bliver han ved.... og trods jeg fx. hæver stemmen eller lign. så er han ligeglad! Det er Så hårdt!

Nu er vi altså blevet enige om at føre den ud i livet da vi tror på det er det eneste rigtige i vores situation. MEN hvordan begynder vi? Hvordan starter vi? Vi har siddet og snakket lidt om hvordan vi vil gøre det... Altså sidde med ham i 'Time-Out' til at starte med... indtil han har fundet ud af, hvad det handler om. Og ikke længere en 1 minut MAX!

 

Jeg er faktisk interesseret i at høre fra andre, som benytter ^'Time-Out' Hvordan greb I det an? Hvordan benytter I den nu?

 

Skriv gerne hvor gammel jeres barn er!

På forhånd tak for hjælpen

♥ MorDk

Jeg bryder mig IKKE om time out.

Og mht. jeres dreng, så gætter jeg altså på, at han bare går igennem en helt naturlig fase af sin udvikling, og jeg er sikker på, at med så fornuftige forældre, så går det helt af sig selv, hvis blot I vedholder at forklare ham tingenes sammenhæng. Uden time out.

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg bryder mig IKKE om time out.

Og mht. jeres dreng, så gætter jeg altså på, at han bare går igennem en helt naturlig fase af sin udvikling, og jeg er sikker på, at med så fornuftige forældre, så går det helt af sig selv, hvis blot I vedholder at forklare ham tingenes sammenhæng. Uden time out.

Jeg tænker bare hvad så når han er helt oppe i det røde felt...? Trods vi "forklarer" ham hvad vi ikke vil have så bliver han ved... så må der pause til tænker jeg! Tænker det er bedre end at jeg eksploderer på ham for jeg kan slet ikke have npr han slår, sparker og spytter m.m han bliver jo ved selvom vi siger fra/bliver vrede...

Så det er svært...

For mig er det ikke en straf men en pause til at falde ned/tænke over tingene... ja han er kun 2 år... men tror godt han kan forstå budskabet i det...

MorDk skriver:

Jeg tænker bare hvad så når han er helt oppe i det røde felt...? Trods vi "forklarer" ham hvad vi ikke vil have så bliver han ved... så må der pause til tænker jeg! Tænker det er bedre end at jeg eksploderer på ham for jeg kan slet ikke have npr han slår, sparker og spytter m.m han bliver jo ved selvom vi siger fra/bliver vrede...

Så det er svært...

For mig er det ikke en straf men en pause til at falde ned/tænke over tingene... ja han er kun 2 år... men tror godt han kan forstå budskabet i det...

Okay... 

Jeg ville nok bare bede ham om at tage en pause så..

Jeg bryder mig ikke om det fastlåste i en time out. Jeg vil hellere være fleksibel og vurdere fra situation til situation, - og så guide så godt jeg kan.

For mig er det alfa og omega, at mine børn føler sig forståede og ikke straffes for frustration.

Held og lykke med projektet.

Frk. Himmelblå skriver:

Okay... 

Jeg ville nok bare bede ham om at tage en pause så..

Jeg bryder mig ikke om det fastlåste i en time out. Jeg vil hellere være fleksibel og vurdere fra situation til situation, - og så guide så godt jeg kan.

For mig er det alfa og omega, at mine børn føler sig forståede og ikke straffes for frustration.

Held og lykke med projektet.

Tak skal du have...

Jeg kan godt se hvad du mener med du ikke vil straffe dine unger... Det vil jeg heller ikke. Jeg ser det heller ikke som straf ^{(men sådan er vi jo så forskellige)} Jeg ser det som et redskab der kan hjælpe begge parter.

Jeg vil helt klart prøve det af og så vil jeg give en update om noget tid. Ingen af os kan holde det ud som det er nu. Så det er et forsøg værd! Måske det liiige er metoden til vores søn... hvem ved! Vi må pøve *S*

Maria går selv på værelset for at rase ud en gang imellem. Så sidder hun bare på en stol og snøfter og vil være alene. Jeg sender hende ikke derind som straf for værelset skal være et rart sted at være. Vi har heller ikke brugt time out som sådan.

Prøvede det én gang da jeg blev rådet til det, men mit hjerte kunne ikke holde til det.

Hvor lan jeg genkende det du skrver. Det er bare en svær aldder og virkelig svært for dem at blive storesøskende.
Min datter er 3 og 4 mdr. Hunblev storesøste i februar.

Vi bruger et pause hende. Altså når det virkelig kammer over og vi ikke har andre muligheder, så fortæller vi hende først at det hunnu gør eller ikke gør ikke er i orden og hvis hun ikke stopper, så er hun nød til at komme ud og sidde på bænken. Det virker!

Jeg synes man skal passe på med at bruge det for meget og jeg synes børnene skal være store nok til det mentalt ( det kan man nok selv vurdererr) og så tror jeg det handler meget om også at have overskuddet til at tackle dem positivt - og det er sgu svært at vise ovskud når man har været oppe hele natten.

Prøv det og se om han forstår. Men husk altid at advarer først, så man ikke blot siger nu kommer du ud på bænken, det synes jeg er vigtig.

Mussen2 skriver:

Hvor lan jeg genkende det du skrver. Det er bare en svær aldder og virkelig svært for dem at blive storesøskende.
Min datter er 3 og 4 mdr. Hunblev storesøste i februar.

Vi bruger et pause hende. Altså når det virkelig kammer over og vi ikke har andre muligheder, så fortæller vi hende først at det hunnu gør eller ikke gør ikke er i orden og hvis hun ikke stopper, så er hun nød til at komme ud og sidde på bænken. Det virker!

Jeg synes man skal passe på med at bruge det for meget og jeg synes børnene skal være store nok til det mentalt ( det kan man nok selv vurdererr) og så tror jeg det handler meget om også at have overskuddet til at tackle dem positivt - og det er sgu svært at vise ovskud når man har været oppe hele natten.

Prøv det og se om han forstår. Men husk altid at advarer først, så man ikke blot siger nu kommer du ud på bænken, det synes jeg er vigtig.

Ja selvfølgelig... han skal jo vide hvorfor han kommer i "Pause"

Du har ret det er en skide svær alder... det er også derfor jeg prøver at finde en metode som virker! For alt andet vi har prævet fungerer bare ikke... desværre  

 

MorDk skriver:

Ja selvfølgelig... han skal jo vide hvorfor han kommer i "Pause"

Du har ret det er en skide svær alder... det er også derfor jeg prøver at finde en metode som virker! For alt andet vi har prævet fungerer bare ikke... desværre  

 

Det er bare så svært. Jeg tror aldrig jeg har været så frustreret

Heldigvis er der bedring herhjemme

Mussen2 skriver:

Det er bare så svært. Jeg tror aldrig jeg har været så frustreret

Heldigvis er der bedring herhjemme

Men det er jo en fase man skal igennem... den er bare liiige lang nok når den allerede starter i 2 års alderen...