Har du ændret holdning til organdonation efter dr program?

Det har ikke ændret min mening.

Jeg synes de kører lidt for meget på den pågældende læge. Ja, hun har angiveligt begået et fejlskøn men læger er uenige om rigtig mange ting hver evig eneste dag.

De havde ikke gennemgået testen for hjernedødskriterierne og havde de gjort det, havde den jo med det samme vist at hun ikke var hjernedød.

Det er utroligt som medierne skal koge suppe på denne sag. Skandaleaviser som BT og EB får det jo nærmest til at lyde som om kirurgerne stod klar til at skære patienten inden hun var død!

 

Jeg er organdoner med fuld tilladelse, de må tage alt hvad de vil have. Mine pårørende er informeret om at det er mit valg og jeg ønsker at de vil imødekomme mit valg. Der er heldigvis enige.

Jeg har det ligesådan med mine børn. Skulle det forfærdelige ske, ville jeg donere deres organer så de kunne redde andre børns liv.

 

 

 

Jeg går stemt blank. Jeg er ikke organdonor længere, men har tidligere været det. Jeg lagde valget om for snart 8 år siden af hensyn til min kæreste, som har meget svært ved tanken.
Vi snakker stadig om det med jævne mellemrum, da jeg egentlig gerne vil være organdonor (selvom jeg sandsynligvis ikke kan bruges, da jeg ikke må give blod grundet allergi - ellers havde jeg også været bloddonor), men jeg vil ikke overskride min kærestes grænser.

Programmet har ikke ændret på mine følelser omkring organdonation og jeg vil gerne benytte lejligheden til at fastslå, det sker IKKE at de erklærer en for hjernedød ved en fejl!! Der er meget strenge procedurer omkring dette. I tilfældet i programmet vurderede lægen pigens udvikling forkert og fik derfor taget snakken om organdonation med familien for tidligt.

tarkoflen skriver:

Hej med jer

Ja som overskriften siger, så er jeg nysgerrig, har l ændret jeres holdning til organdonation efter dr programmet Pigen der ikke ville dø?

Jeg må hellere starte

Jeg har ikke ændret min holdning, jeg er stadig donor dog med den tvist at min familie skal have lov til at sige fra, hvis de står i situationen og ikke kan have med det at gøre! Det tror jeg dog aldrig bliver tilfældet, da vi har snakket meget om det i min familie

Jeg har forsøgt at lave en afstemning, men da jeg ikke har prøvet det før ved jeg ikke om det virker

Jeg synes, at det er fantastisk for Carina og hendes familie. Samtidig kan jeg ikke undgå, at have ondt af alle de patienter der går rundt og venter på et organ. Programmet har været medvirkende til, at rigtig mange har meldt fra som organdoner og andre vil måske tøve med at melde sig til. Der vil måske altid være "mirakler" (selv om lægen sagde, at det ikke ville ske) men lang de fleste ender jo desværre som en grøntsag eller overlever måske slet ikke. Ja, der er helt sikkert begået fejl her. Men man skal hele tiden huske på, at der ikke er tale om at de var ved at skære organerne ud af hende.

Jeg har stadigvæk tiltro til systemer. Jeg har altid været doner med kort, men mens jeg så udsendelsen, havde jeg på fornemmelsen, at det nok skulle få en del til at melde sig fra, så jeg gik på nettet og meldte mig "rigtig" ind på donerregisteret. Samtidig fik jeg lavet et livstestamente, så min familie (forhåbenlig aldrig) skulle stå i sådan en situation.

På en måde tænker jeg også, at hele situationen var lidt under "pres" fordi det fra starten var et program om donation. Måske hvis der ikke havde været kamera på, havde familien ikke været så hurtig om beslutningen og lægen havde ikke været så skråsikker.

Familien siger selv, at de i en lign. situation ville have ventet lidt, og det tror jeg også de fleste andre ville. At man lige ville vente og se tiden an, og få en "second oppinion" fra en anden læge.

Men jeg synes stadigvæk, at det vil være forfærdeligt, hvis sådan en udseenedelse er med til at folk ikke vil være donorer, for hver gang man én ikke ønsker donation,  så dør der jo reelt 3-4 andre personer.

En helt anden ting jeg ikke forstod da jeg så programmet var, hvorfor mor og far valgte at tage hjem da de slukkede for resperatoren og de forventede at hun ville dø. Ville man ikke være der og holde i hånd osv. når det utænkelige sker? Men igen, så kan man selvfølgelig aldrig vide hvordan det er at være i sådan situation. Det har været en rigtig hård omgang for hele familien og de virker utrolig sympatiske. Kan godt forstå de kæmper en kamp på deres datters vejne. Samtidig sidder der sikkert nogle andre forældre rundt om i landet, hvis barn har brug for et organ for at overleve, som er rigtig ked af den mistillid som programmet har skabt.

Alt det bedste til Carina og hendes familie.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

Invitationer til dåb, søde wallstickers til ungernes værelse, flotte collager overført på lærred.

SussieThyssen skriver:

Ja selvfølgelig. Jeg kunne aldrig drømme om at modtage organer, hvis jeg ikke selv kunne levere.
Det ville nu også være out of the question pga. al min multiallergi...jeg ville højest tænkeligt stille træskoene af det, alene medicinen jeg skulle indtage for at kunne holde på et, ville slå mig ihjel.

Jeg har i andre tråde af denne art givet det samme svar, som jeg gør nu.
Den dag de kan bruge organer fra en person hvor hjertet er stoppet helt inden de tager organerne, er det ok med mig, men indtil da, er der ingen, der får mine organer.
De ville nu nok heller ikke kunne bruge dem alligevel, af ovennævnte årsag, al min allergi.

Min indstilling er sådan, at jeg vil være 100% død før nogen rører min krop, så enkelt er det, og iøvrigt er der heller ingen der skal slukke for min respirator, hvis jeg mod min vilje fx blev genoplivet og havnede i sådan en. Har de først lagt mig i sådan en, så må de også passe mig, til min krop selv står af.
Videnskaben er ganske enkelt ikke dygtige nok endnu eller har de rette maskiner, til at konstatere om en person nu også er hjernedød, og så kan de komme og snakke nok så meget om, at det er de, at videnskaben er åhh så langt fremme, men på det punkt, der kan de sige, hvad de vil. Mit instinkt siger mig, at det er de ikke, og så er den potte ikke længere.
Jeg hører nemmelig til de mennesker der IKKE ligger på maven for videnskaben, hvis mit instinkt, min sunde fornuft og min 6. sans siger det modsatte.

Tak for svaret - dejligt at se, at der ligger nogle overvejelser bag. 

Jeg ville aldrig tvinge nogen til at være organdoner, men synes alle bør overveje det og tage aktiv stilling. Et eller andet sted synes jeg faktisk, at ALLE skulle være donore "fra fødslen", eller i det mindste når man bliver 18, og så skal dem, der absolut ikke vil nok få meldt fra.. Lidt ligesom med folkekirken. Der er jo SÅ mange mennesker, som egentlig gerne vil være donorer, men som "ikke lige får meldt sig til", og det synes jeg er ærgeligt. Mest for deres pårørende og de, der eventuelt kunne have brug for det. Jeg synes det er unfair at lade sine pårørende stå med den beslutning, fordi man ikke selv har fået taget stilling.. 

Lige et lille off topic spørgsmål
Jeg har fyldt ud på borger.dk, at jeg IKKE vil være organdonor. Skal jeg stadig have et donorkort på mig?

Jeg synes ALLE skal gå ind på:

 

https://www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/min-donorregistrering/

 

og registrere sig, lige meget om man ønsker at være doner, eller sætte kryds ved nej.

På denne måde behøver man ikke altid have kortet på sig og familien kommer ikke til at sidde med det store valg hvis det forfærdelige sker.

Det tager kun 2 min. at oprette sig, og man kan altid ændre sit valg igen.

Jeg havde også et donerkort for flere år siden, men så skrifte man pung eller lign. og fik det ikke taget med over i den nye osv. Jeg ville ønske, at alle folk når de fyldte 18 år skulle tage stilling til donation. (som man selvfølgelig altid kunne ændre online) På den måde ville der ingen tvivl være hvis uheldet var ude.

132319 skriver:

Det har ikke ændret min mening.

Jeg synes de kører lidt for meget på den pågældende læge. Ja, hun har angiveligt begået et fejlskøn men læger er uenige om rigtig mange ting hver evig eneste dag.

De havde ikke gennemgået testen for hjernedødskriterierne og havde de gjort det, havde den jo med det samme vist at hun ikke var hjernedød.

Det er utroligt som medierne skal koge suppe på denne sag. Skandaleaviser som BT og EB får det jo nærmest til at lyde som om kirurgerne stod klar til at skære patienten inden hun var død!

 

Jeg er organdoner med fuld tilladelse, de må tage alt hvad de vil have. Mine pårørende er informeret om at det er mit valg og jeg ønsker at de vil imødekomme mit valg. Der er heldigvis enige.

Jeg har det ligesådan med mine børn. Skulle det forfærdelige ske, ville jeg donere deres organer så de kunne redde andre børns liv.

 

 

 

Jeg er fuldstændig enig med dig!

foto på lærred skriver:

Jeg synes, at det er fantastisk for Carina og hendes familie. Samtidig kan jeg ikke undgå, at have ondt af alle de patienter der går rundt og venter på et organ. Programmet har været medvirkende til, at rigtig mange har meldt fra som organdoner og andre vil måske tøve med at melde sig til. Der vil måske altid være "mirakler" (selv om lægen sagde, at det ikke ville ske) men lang de fleste ender jo desværre som en grøntsag eller overlever måske slet ikke. Ja, der er helt sikkert begået fejl her. Men man skal hele tiden huske på, at der ikke er tale om at de var ved at skære organerne ud af hende.

Jeg har stadigvæk tiltro til systemer. Jeg har altid været doner med kort, men mens jeg så udsendelsen, havde jeg på fornemmelsen, at det nok skulle få en del til at melde sig fra, så jeg gik på nettet og meldte mig "rigtig" ind på donerregisteret. Samtidig fik jeg lavet et livstestamente, så min familie (forhåbenlig aldrig) skulle stå i sådan en situation.

På en måde tænker jeg også, at hele situationen var lidt under "pres" fordi det fra starten var et program om donation. Måske hvis der ikke havde været kamera på, havde familien ikke været så hurtig om beslutningen og lægen havde ikke været så skråsikker.

Familien siger selv, at de i en lign. situation ville have ventet lidt, og det tror jeg også de fleste andre ville. At man lige ville vente og se tiden an, og få en "second oppinion" fra en anden læge.

Men jeg synes stadigvæk, at det vil være forfærdeligt, hvis sådan en udseenedelse er med til at folk ikke vil være donorer, for hver gang man én ikke ønsker donation,  så dør der jo reelt 3-4 andre personer.

En helt anden ting jeg ikke forstod da jeg så programmet var, hvorfor mor og far valgte at tage hjem da de slukkede for resperatoren og de forventede at hun ville dø. Ville man ikke være der og holde i hånd osv. når det utænkelige sker? Men igen, så kan man selvfølgelig aldrig vide hvordan det er at være i sådan situation. Det har været en rigtig hård omgang for hele familien og de virker utrolig sympatiske. Kan godt forstå de kæmper en kamp på deres datters vejne. Samtidig sidder der sikkert nogle andre forældre rundt om i landet, hvis barn har brug for et organ for at overleve, som er rigtig ked af den mistillid som programmet har skabt.

Alt det bedste til Carina og hendes familie.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

Invitationer til dåb, søde wallstickers til ungernes værelse, flotte collager overført på lærred.

Jeg er fuldstændig enig med dig! Dette er jo en solstråle historie, som jeg bestemt ikke mindes at have hørt om herhjemme før! Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har hørt om en med et meget svært hovedtraume der er vågnet ikke er blevet det som lægerne kalder en tung plejehjemspatient! Det er så fantastisk for Carina og hendes familie at hun trodsede alle og kom sig så godt!

Jeg undrede mig også rigtig meget over, at familien ikke blev, til deres datter blev erklæret hjernedød, men ved nærmere eftertanke, så må det også være helt forfærdeligt at se sit barn næsten dø, blive kørt væk selvom en maskine stadig trækker vejret for hende... For hun dør jo ikke "rigtigt" før de fjerner alle maskinerne og det ser familien ikke!

Men jeg tror heller ikke, at jeg ville kunne tage afsted, men det er nok svært at sige, når man heldigvis ikke har stået i situationen!

Tak for dit svar og tusind tak for at du smider et link ind, det burde jeg nok have gjort i mit første indlæg

Ja selvfølgelig. Jeg kunne aldrig drømme om at modtage organer, hvis jeg ikke selv kunne levere.
Det ville nu også være out of the question pga. al min multiallergi...jeg ville højest tænkeligt stille træskoene af det, alene medicinen jeg skulle indtage for at kunne holde på et, ville slå mig ihjel.

Jeg har i andre tråde af denne art givet det samme svar, som jeg gør nu.
Den dag de kan bruge organer fra en person hvor hjertet er stoppet helt inden de tager organerne, er det ok med mig, men indtil da, er der ingen, der får mine organer.
De ville nu nok heller ikke kunne bruge dem alligevel, af ovennævnte årsag, al min allergi.

Min indstilling er sådan, at jeg vil være 100% død før nogen rører min krop, så enkelt er det, og iøvrigt er der heller ingen der skal slukke for min respirator, hvis jeg mod min vilje fx blev genoplivet og havnede i sådan en. Har de først lagt mig i sådan en, så må de også passe mig, til min krop selv står af.
Videnskaben er ganske enkelt ikke dygtige nok endnu eller har de rette maskiner, til at konstatere om en person nu også er hjernedød, og så kan de komme og snakke nok så meget om, at det er de, at videnskaben er åhh så langt fremme, men på det punkt, der kan de sige, hvad de vil. Mit instinkt siger mig, at det er de ikke, og så er den potte ikke længere.
Jeg hører nemmelig til de mennesker der IKKE ligger på maven for videnskaben, hvis mit instinkt, min sunde fornuft og min 6. sans siger det modsatte.

Det er spændende at læse andres holdninger.

Min holdning er helt modsat din. Hvis jeg endte i en resperator og der ingen mulighed er for at jeg kunne vende tilbage til et værdig liv, så ønsker jeg, at der bliver slukket for reperatoren og jeg får lov til at dø.

Dette tænker jeg ud fra mange perspektiver. Det første er, at jeg ikke ønsker mine pårørende skulle komme i f.eks 10 år og "besøge" min tomme skal, så vil jeg hellere have at de kan begrave mig, og huske mig for den jeg var og forhåbelig med tiden komme videre med deres liv. For det andet så tænker jeg, at ingen jo ved hvordan det er at leve i en koma. Min aller første skræk ville være at man måske et eller sted er "vågen", men ikke har mulighed for at kommunikere med nogle og så bare skulle ligge der år efter år. Ved godt, at hele princippet i at være hjernedød jo netop er, at man så ikke er vågen, men alligevel, ved ikke hvad godt jeg skulle have af at ligge i en maskine i år efter år. Jeg skrev et livstestamente (og betalt online- det koster 50 kr) da jeg så udsendelsen. For det må være et forfærdelig valg for f.eks en forældre at skulle tage at bede lægerne slå ens barn ihjel", hvis barnet er hjernedød (og nu taler jeg selvfølgelig ikke om Carina-sagen, da hun jo aldrig blev erklæret hjernedød) Men det er spændende at læse de forskellige holdninger og om man er enig eller ej, så synes jeg bare det er dejligt, at folk har en holdning.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

Invitationer til dåb, søde wallstickers til ungernes værelse, flotte collager overført på lærred.

SussieThyssen skriver:

Ja selvfølgelig. Jeg kunne aldrig drømme om at modtage organer, hvis jeg ikke selv kunne levere.
Det ville nu også være out of the question pga. al min multiallergi...jeg ville højest tænkeligt stille træskoene af det, alene medicinen jeg skulle indtage for at kunne holde på et, ville slå mig ihjel.

Jeg har i andre tråde af denne art givet det samme svar, som jeg gør nu.
Den dag de kan bruge organer fra en person hvor hjertet er stoppet helt inden de tager organerne, er det ok med mig, men indtil da, er der ingen, der får mine organer.
De ville nu nok heller ikke kunne bruge dem alligevel, af ovennævnte årsag, al min allergi.

Min indstilling er sådan, at jeg vil være 100% død før nogen rører min krop, så enkelt er det, og iøvrigt er der heller ingen der skal slukke for min respirator, hvis jeg mod min vilje fx blev genoplivet og havnede i sådan en. Har de først lagt mig i sådan en, så må de også passe mig, til min krop selv står af.
Videnskaben er ganske enkelt ikke dygtige nok endnu eller har de rette maskiner, til at konstatere om en person nu også er hjernedød, og så kan de komme og snakke nok så meget om, at det er de, at videnskaben er åhh så langt fremme, men på det punkt, der kan de sige, hvad de vil. Mit instinkt siger mig, at det er de ikke, og så er den potte ikke længere.
Jeg hører nemmelig til de mennesker der IKKE ligger på maven for videnskaben, hvis mit instinkt, min sunde fornuft og min 6. sans siger det modsatte.

Hvor er det interessant at læse andres holdninger til emnet!

Jeg har det slet ikke på samme måde som dig, men deler mere FOTO på lærreds tanker, som hun lige har svaret dig

Men hvor bliver jeg fortrøsningsfuld over, at så mange faktisk har taget stilling, og så er jeg sådan set fuldstændig ligeglad med, om man har valgt det ene eller det andet, bare man ikke sætter sine pårørende i den frygtelige situation at skulle træffe valget, uden noget rigtigt grundlag for at vide, hvad ens ønske var.

Jeg er faktisk rigtig glad for, at jeg trods mine forbehold valgte at tage denne debat op, for jeg synes det er virkelig interssant, at høre alle de meninger, der er omkring dette emne! Og så fedt, at der bliver holdt en ordentlig tone, til trods for, at det er et meget følsomt emne

Tusind tak for at du delte din holdning

Stivdie skriver:

Jeg går stemt blank. Jeg er ikke organdonor længere, men har tidligere været det. Jeg lagde valget om for snart 8 år siden af hensyn til min kæreste, som har meget svært ved tanken.
Vi snakker stadig om det med jævne mellemrum, da jeg egentlig gerne vil være organdonor (selvom jeg sandsynligvis ikke kan bruges, da jeg ikke må give blod grundet allergi - ellers havde jeg også været bloddonor), men jeg vil ikke overskride min kærestes grænser.

Programmet har ikke ændret på mine følelser omkring organdonation og jeg vil gerne benytte lejligheden til at fastslå, det sker IKKE at de erklærer en for hjernedød ved en fejl!! Der er meget strenge procedurer omkring dette. I tilfældet i programmet vurderede lægen pigens udvikling forkert og fik derfor taget snakken om organdonation med familien for tidligt.

Kan godt forstå, at du ikke vil gå imod din kærestes ønske, men rigtig fedt, at l stadig taler om det, og det ikke er tabu, selvom man ikke er helt enig

Tusind tak for dit svar!