SussieThyssen skriver:
NEJ!!!
Ikke onde kære ven..det er et helt forkert ord.
Ondskab er noget helt andet.
Nej, det handler mere om at man glemmer, at se udad og ind bagved..evnen til empati...medfølelse.
I kampen for dagligdagen, glemmer mange at varetage/lære og bevare den evne.
Jo ældre jeg bliver, jo mere ser jeg, at mange mennesker glemmer den evne med tiden, og hvor vigtigt det er at bevare den.
Og netop herinde, hvor der er en kæmpe koncentration af mødre, burde netop empatien være tilstede i mega koncentreret form.
Det er netop det tidspunkt i livet, hvor ens empati er størst, når man er mor.
Den følelse er det utroligt vigtigt at bevare, dyrke og huske...evnen til at sætte sig, ikke kun i sit barns sted, men i alle menneskers sted.
Og ja..jeg er ikke spor bange for at melde ud, når folk ikke er gode mod hinanden...ikke mere.
Du har ret i meget af det du skriver.
Men du glemmer så at man altså også har et ansvar for sit eget liv.
Jeg er vokset op med vold og misrøgt,jeg har kæmpet fra jeg var 14 med at komme her hvor jeg er i dag.
Jeg har gået til psykolog i mange år,og kommer højst sandsynligt ikke af med min angst som er kommet pga min barndom.
Men jeg VIL ikke lade min barndom ødelægge mit liv.De mennesker der smadrede min barndom er ikke i mit liv i dag,så derfor kan jeg ikke ligge ansvar for mit voksenliv over på dem.
man har også selv ansvar for at man kan klare sine udgifter på dp/kh.
Man har selv ansvar for ikke at sætte sig selv hårdede end at det stadig kan rende rundt hvis man mister sit job/bliver syg.
Det er ikke mange år siden at der ikke var noget der hed kh.
Der lærte man at sætte tæring efter næring.
Man lærte at der ikke kommer akutpakke eller gældssanering .
Man lærte at spare op inden man købte,eller hvis man lånte ,så lånte man i banken så man ikke stod med vanvittige kviklån.
Hvornår blev det fordudt at tænke selv/tage ansvar ?
Der er mange der ikke burde være på kh.
Nogen der er for syge og burde have en hel anden slags hjælp.
Men altså også nogen (og ikke kun enkelte -beklager) der ikke vil arbejde/uddanne sig.
Og ligegyldigt om det er til arbejdsløshed eller ej-ja så er det stadig bedre at uddanne sig frem for at gå passivt rundt.
Det kan kun gave ens egen situation=tage ansvar for sit fremtidige liv.Hvis man viser en evt arbejdsgiver at man sgu gerne vil mere .