
Jamen kære venner dog.
Så meget hakken, sure opstød og *nagge-nagge*, blot fordi en glæder sig over, at kontanthjælpsmodtagere endelig har mulighed for at holde ferie, og gerne må tage en tur til udlandet.
Det er da helt utroligt.
ALLE sidder og dømme alle!
ALLE sidder og skærer alle over en kam!
ALLE vover at gøre sig til dommere over alle.
Jeg må da godt nok undres.
I har ALLE ret i jeres respektive synspunkter.
Ja men er det ikke dejligt?? 
* Det er rigtigt, at der er ENKELTE, der udnytter systemet, men det gør ikke at ALLE, der er på kontanthjælp er sådan.
* Det er rigtigt, at kontanthjælp er en overlevelsespakke, men når pengene til hjælpen er udbetalt, kommer det INGEN ved hvad man bruger det udbetalte beløb til og hvordan.
Du der udtaler dig om at, hvis man har råd til at rejse, så får man også for meget, ved ikke hvordan vedkommende prioriterer sine udgifter.
Du ved ikke hvor dyr vedkommendes husleje er, om vedkommende er enlig med 1 barn eller 5, om vedkommende har store lån eller ingen, har alt lige rundt om hjørnet, og derfor ingen transportudgifter har eller bor midt ude på landet, nej du siger bare, at hvis man har råd til at rejse på kontanthjælp, så får man for meget, og så er du i virkeligheden fløjtende ligeglad med hvordan det så ellers er. Du ved intet om hvorvidt personen får rejsen foræret eller måske har vundet pengene til turen i en konkurrence..du dømmer bare uden at gøre det mindste forsøg på at se ind bag ved.
* Alle jer der siger, at en ung på KH, som er ufaglært BARE kan tage sig en uddannelse, og så gå på SU imens, ved ikke hvad der er årsag til at vedkommende ALDRIG fik sig en uddannelse, det er I nemlig helt ligeglade med, ikke??? De kunne bare....
Det er ikke alle beskåret BARE at tage sig en uddannelse. Mange gange handler det om det miljø og de traditioner, man er vokset op med, den "sociale arv" kalder man det. Vi er ALLE præget af det miljø vi er vokset op i, og uanset om I kan lide det eller ej, så er det ekstremt svært, at bryde med sin sociale arv.
I ved heller ikke hvad, der er årsag til at en ung på 21 ikke er kommet videre og er forblevet ufaglært. I ved ikke om den unge kæmper med forskellige psykiske problemer, ringe selvtillid, misbrug i barndommen, alskens ting, som kan være årsag til at hun ikke BARE har taget en uddannelse. Men næ nej..igen sidder I med selvretfærdighedens lysende glorie og en løftet finger og siger at hun BARE kunne have.....
* Lige en tanke...alle jer der går på SU og læser....hvor kommer pengene lige fra???
Statskassen, så vidt jeg ved.
Og hvor kommer kontanthjælpen fra???
Igen statskassen, så er alle I der læser egentligt bedre end KH-modtagerne???
Og så vil jeg lige sige, at ikke alle har evner og talenter til at uddanne sig..hvad med dem...skal de straffes, fordi de ikke har fået så store evner som alle I andre?
Og endelig...lad lige være med at putte blår i øjnene på jer selv...sådan som jobmarkedet ser ud i vores lille land...så er langt de fleste igang med at uddanne sig til arbejdsløshed...desværre.
Staten er bare så dejligt af med jer, så længe I læser---på statens regning.
SU-lån...ohh ja....lån I får af staten og som I ikke kunne få andre steder..og slet ikke i bankerne. Ja, det skal betales tilbage, når I engang er færdige...HVIS I kan få job, og IKKE havner på KH eller bliver nødt til at tage en NY uddannelse..hvis I altså stadig har point nok til en ny omgang SU.
Men hvad med dem, der uheldigvis allerede ER havnet på KH, forgældet til op over begge ører, fordi de blev arbejdsløse pga sygdom, nedskæringer eller andet, som havde boliglån eller lignende, og som blev nødt til at tage yderlige lån for at klare deres udgifter medens de var abejdsløse, og som så havnede på KH, må sælge deres hus og ikke kan komme af med det og havner i en tvangsauktion?
Nååh nej..de er jo samfundsnassere og får for meget i KH..og de må IKKE tage på ferie, som de fik af tante Olga.
Helt ærligt kære venner...vær dog lidt gode ved hinanden og GLÆD jer over de glæder man kan give hinanden, og som nogle får.
Eller glemmer I helt næstekærligheden?
Her har jeg lige siddet og rost jer for homogeniteten og de gode energier, der er herinde..og så stikker småligheden sit ækle lille hoved frem, og når det så kommer til stykket, så under ingen hinanden det bedste.
* Og det synes jeg er uendeligt trist, for empatien er gået fløjten, når det virkeligt gælder.

Kærligst
Sussie