Enlige mødre

Lunae skriver:

Jeg har svaret andet, og det vil jeg gerne uddybe.

Jeg kan ikke svare på om enlige mødre får for meget økonomisk støtte, men jeg kan konstatere at vi herhjemme, to voksne på Su og et barn på to, har mindre end en enlig mor på SU eller for den sagde skyld på kontanthjælp eller arbejde.
Det synes jeg er mærkværdigt, fordi vi jo principielt må have flere udgifter end en enlig mor!

Samtidig kan man som enlig forsørger få mere tilskud i forhold til fx daginstitution på trods af at indtægten måske er den samme eller 50.000 kr højere end 2 forsørgere på SU!

I min verden er der noget galt med systemet. Om det erdeenlogemødre der får for meget eller om det er de forsørgende studerende der får for lidt, vil jeg ikke være dommer overfor

her vil jeg give dig ret ..

Mortil2tiloktober skriver:

Jeg synes mange glemmer at tænke på det rent faktisk er af egen fri vilje at man sætter børn i verdnene , gift/sammenlevende eller enlig ..

Mna vælger selv at sætte børn i verdnene , og derfor må man os formode man er klar over det kan blive en mulighed at stå alene med et barn , og os det økonomiskse , og os 24/7 ....

Så hvor vidt nogen påpeger de har det hårdere fordi de er enlig , kun en økonomi kun en til at tage sig af barn osv . jamen det er noget man er klar over KAN SKE når man vælger at sætte børn i verdnene ..
Så at sige at dem som lever som par har det MEGET bedre fordi de kan blive aflastet , og har 2 økonomier synes jeg faktisk er noget vrøvl , for vi er alle klar over vi kan havne alene .. eget ønske eller ej det kan ske ...
Andet har jeg ik og sige til det...

Ja, men man kan jo også vende den om og sige at alle de der mener at enlige mødre har det for godt og får for mange penge kan jo selv komme til at stå i samme situation. I så fald burde de jo have for dårlig samvittighed over for den stat de flår for penge og de par som til sammen vil have færre penge...og afslå de ekstra ydelser.

Så må de jo se om de kan leve for det

 

Bare fordi man godt er klar over at det kan ske betyder da ikke at man ikke må synes det er hårdt at stå i det og at sige at det er noget vrøvl at man til tider synes det er hårdt synes jeg er lidt underligt at sige.

Det vil være det samme som at sige at alle der får børn ikke på noget tidspunkt må klage, for det ved man jo inden.

Har du aldrig på noget tidspunkt været i en situation som mor som du synes var hård og måske ytret dig omkring dette?

Ville du ikke blive træt af at få at vide at det var noget vrøvl, for du vidste jo hvad du gik ind til?

 

Wimmie skriver:

Ja, men man kan jo også vende den om og sige at alle de der mener at enlige mødre har det for godt og får for mange penge kan jo selv komme til at stå i samme situation. I så fald burde de jo have for dårlig samvittighed over for den stat de flår for penge og de par som til sammen vil have færre penge...og afslå de ekstra ydelser.

Så må de jo se om de kan leve for det

 

Bare fordi man godt er klar over at det kan ske betyder da ikke at man ikke må synes det er hårdt at stå i det og at sige at det er noget vrøvl at man til tider synes det er hårdt synes jeg er lidt underligt at sige.

Det vil være det samme som at sige at alle der får børn ikke på noget tidspunkt må klage, for det ved man jo inden.

Har du aldrig på noget tidspunkt været i en situation som mor som du synes var hård og måske ytret dig omkring dette?

Ville du ikke blive træt af at få at vide at det var noget vrøvl, for du vidste jo hvad du gik ind til?

 

Jeg siger hverken de enlige mødre der er nu eller andre enlige har det for godt , har jeg skrevet det , nej det har jeg ik .. Og ja det kan ske for ALLE det er netop det jeg ligger vægt på at alle kan havne i den situation at blive enlig ..

Men det ændre ik min mening om at man stadig selv vælger at få børn ..

desuden synes jeg ikk du på nogen måde kan sammenligne penge og at det kan være hårdt at være mor , det er to så vidt forskellige ting som det overhovedet kan blive ..

Jeg siger ikk enlige har det super overvældende , og jeg ved mange enlige kæmper for deres penge , men ejg synes stadig man skal tænke på at vi jo ved det kan ske for alle og en hver her i danmark at man kan blive enlig ..

Jeg selv kender desværre os nogen som lever højt på at være enlig , og der synes jeg samfundet er forkert skruet sammen , men der til siger jeg ikke at det er ALLE , for igen jeg kender os nogen som virkelig kæmper for deres pengge ..

Wimmie skriver:

Måske det "plaster på såret" er fordi man som enlig står i en ikke-ideel situation hvor man står med al ansvaret selv - ingen til lige at tage over i hverdagen når man gerne vil handle, sove, træne eller almindelige ting som gå på toilet eller i bad.

Nogle enlige kommer måske ud af ægteskabet med en gæld som man før var 2 om eller som måske er forårsaget af bruddet. Uden den sikkerhed som vores samfund giver tror jeg mange måtte gå fra hus og hjem.

Måske man skelner mellem de to situationer og sætter "livskvalitet" ind også. Det er bestemt ikke for at være fræk, men det kan jo være at de tænker at 2 voksne på SU der vælger at få barn/2 voksne med barn der vælger begge at læse = selvvalgt.

Hvorimod dét at blive enlig ikke altid er selvvalgt (nogle gange er det men det er nok sjældent planen) og man har måske udgifter efter at man har været 2 - og også gæld derefter.

Jeg ved godt at ikke alle situationer er sådan, men nogle er. Jeg synes som sagt det er lidt synd at det skal gå så meget op i penge og ikke hvorvidt man er lykkelig, som du også selv nævner.

Jeg forstår ikke at man kan se på en enlig mor og være misundelig - udelukkende fordi hun får nogle tillæg man ikke selv får.

Jeg synes da også det er træls at du ikke kan slippe de trælse tanker - håber du kan overveje hvordan din situation ville være hvis du pludselig blev enlig - ikke bare økonomisk men også personligt 

Jeg tænker, at grunden til at man får "så meget" når man er på SU som enlig er jo fordi det ikke er muligt at klare sig for mindre. Og det er jo selvfølgelig ikke meget, man får ekstra - men det er jo trods alt en fordobling.

Jeg synes ikke at alle enlige får for meget - slet ikke! Og jeg synes i bund og grund heller ikke, at enlige studerende får for meget. Men jeg kan ikke slippe min følelse af "unfair". Og det er ikke en rar tanke, og den er nok præget af "jeg vil også have". For at være helt ærlig. Grim tanke.. 

Hvis jeg skal tage udgangspunkt i min situation, så kører det på ingen måde på skinner herhjemme. Derfor jeg ved, hvor meget jeg kunne få, hvis jeg gik fra min kæreste. Og blev altså harm over, at det er så meget.. For jeg synes ikke, at man som enlig skal være bedre stillet, end man er som par. Hvilket jeg synes man er, når man får det samme, men har en voksen mindre at mætte, en mindre der bruger vand, strøm, skal have tøj i ny og næ, bøger, osv. Min kæreste arbejder alt han kan, hvilket betyder at han er væk tre-fire eftermiddage og aftener om ugen. Og derfor har vi flere penge end kun su'en.

Nu lyder det måske ret hårdt. Jeg har ikke selv noget bedre forslag til hvordan fordelingen skal være - og er slet ikke "utilfreds" nok til, at jeg ville råbe højt om det, eller prøve at gøre noget ved det. Havde ikke rigtig tænkt de tanker før jeg fandt ud af, hvad man får - og så da jeg læste denne tråd

 

Madam Blå skriver:

Jeg tænker, at grunden til at man får "så meget" når man er på SU som enlig er jo fordi det ikke er muligt at klare sig for mindre. Og det er jo selvfølgelig ikke meget, man får ekstra - men det er jo trods alt en fordobling.

Jeg synes ikke at alle enlige får for meget - slet ikke! Og jeg synes i bund og grund heller ikke, at enlige studerende får for meget. Men jeg kan ikke slippe min følelse af "unfair". Og det er ikke en rar tanke, og den er nok præget af "jeg vil også have". For at være helt ærlig. Grim tanke.. 

Hvis jeg skal tage udgangspunkt i min situation, så kører det på ingen måde på skinner herhjemme. Derfor jeg ved, hvor meget jeg kunne få, hvis jeg gik fra min kæreste. Og blev altså harm over, at det er så meget.. For jeg synes ikke, at man som enlig skal være bedre stillet, end man er som par. Hvilket jeg synes man er, når man får det samme, men har en voksen mindre at mætte, en mindre der bruger vand, strøm, skal have tøj i ny og næ, bøger, osv. Min kæreste arbejder alt han kan, hvilket betyder at han er væk tre-fire eftermiddage og aftener om ugen. Og derfor har vi flere penge end kun su'en.

Nu lyder det måske ret hårdt. Jeg har ikke selv noget bedre forslag til hvordan fordelingen skal være - og er slet ikke "utilfreds" nok til, at jeg ville råbe højt om det, eller prøve at gøre noget ved det. Havde ikke rigtig tænkt de tanker før jeg fandt ud af, hvad man får - og så da jeg læste denne tråd

 

Men hvis det er unfair vil du så undlade at søge disse tillæg hvis du selv blev enlig? Misforstå mig ikke; jeg synes det er flot at du er så ærlig omkring dine tanker - det er de færreste der indrømmer at det bunder i misundelse 

Wimmie skriver:

Men hvis det er unfair vil du så undlade at søge disse tillæg hvis du selv blev enlig? Misforstå mig ikke; jeg synes det er flot at du er så ærlig omkring dine tanker - det er de færreste der indrømmer at det bunder i misundelse 

Nej, det ville jeg helt sikkert ikke lade være med. (Ja, tak til min dobbeltmoral ;( )Jeg synes det er unfair, fordi man får mere, end man får når man er to. For hvis vi som par skal have nogenlunde samme rådighedsbeløb, som hvis jeg var alene, så skal den ene part arbejde en hel del. Og eftersom vi jo er to, så er elregningen højere, der skal købes flere bøger, end hvis det kun var mig osv.

Måske jeg i bund og grund synes at nogle at tillægene skal væk, eller der skal gives lidt til forsørgende samlevende studerende. For at gøre det mere lige. For jeg synes ikke at penge skal bruges som et plaster på såret, fordi man nu er alene om alle forældremøder, rengøring, hente/bringe, og jeg kan blive ved

Ej, jeg ved det ikke. Har ingen gode ideer til, hvordan det skal være Ved bare, at jeg bliver harm over, at fordi vi vælger at være sammen, så skal vi viiiirkelig knokle, for at det hænger sammen - mens hvis jeg var enlig så sørgede kommunen for at det hang sammen.. Igen lyder det nok lidt hårdt - men det er vist sådan jeg har det. (Elsker at debattere - især om emner, jeg ikke sådan videre har forholdt mig til. Det er fedt at finde frem til, hvor man står, og hvor andre står. Jeg lærer utrolig meget af det)

Wimmie skriver:

Hvad er det for en måde at skrive til mig på? Jeg har hverken hidset mig op eller talt grimt til dig, så jeg synes da ærligt talt du skulle tage at slappe af.
Jeg deltager i en debat, that's all... 

Mmmmmmm ... Det gør du nemlig

Wimmie skriver:

Der gives ikke boligstøtte for så store lejligheder, så det lyder ret mystisk.... 

Hmmm ja, det lyder da lidt mystisk så. Aner ikke noget om boligstøtte, har aldrig selv fået det. Må prøve at spørge hende næste gang vi er sammen :-)

Wimmie skriver:

Med 1 barn vil hun ikke kunne få så meget i boligsikring, det var bare dét jeg ville frem til.

Det er nemt bare at smide fiktive tal herind...

Tjae - jeg har ikke et behov for at sidde og digte. Det eneste jeg kan videregive er det hun fortæller mig, når emnet kommer op.

Men stadig - sikke dog du kommer op i gear. Hvordan mon det kan være

HeXeri skriver:

Tjae - jeg har ikke et behov for at sidde og digte. Det eneste jeg kan videregive er det hun fortæller mig, når emnet kommer op.

Men stadig - sikke dog du kommer op i gear. Hvordan mon det kan være

Igen: Hvorfor dit behov for at tale sådan?

 

Og hvordan ved du at jeg er "oppe i gear"? Jeg kan bare godt lide at debattere - jeg er hverken ophidset, sur eller andet - tværtimod synes jeg det er en spændende debat som jeg synes er sjov/fedt/interessant/inspirerende/lærerigt at deltage i - hvis du ikke tror på det men hellere vil forestille dig at jeg sidder og hidser mig op, så må du da gerne det