Hm, rigtig godt spørgsmål. Jeg har det nok sådan, at når ungerne er så små, at der altid er (eller burde være) en voksen i nærheden, så skal de sige fra med nej eller kropssprog og så finde en voksen.
Jo større de bliver og jo mindre voksen'overvågning' der er, jo vigtigere er det jo at de kan komme ud af en konflikt med en voldelig person uden at konflikten eskalerer med yderligere vold. Men får han decideret tæv, så må han jo forsvare sig. Så jeg synes ikke det er så nemt at have en enten-eller holdning til det her spørgsmål, synes det kommer meget an på aldersgruppe og situationerne
I går aftes var vi nede på havnen og spise is og hygge os. Der overværede vi et rigtig grimt eksempel på, hvordan fysisk overlegenhed i hvert fald IKKE skal anvendes. En hidsig far 'disciplinerede' sin ca. 10-årige søn ved flere gange at hive ham ud af bilen, have rigtig hårdt fat i ham og råbe ham ind i hovedet. Stakkels dreng, han græd som pisket og prøvede at komme væk fra ham. Flere af os, der så det reagerede, men så var han da ved at komme efter os også
Han løb simpelthen efter en af de andre, der havde råbt efter ham at han skulle stoppe. Jeg var rystet og havde ondt i maven hele aftenen ved at tænke på den stakkels dreng. Voldspsykopat... Moderen var med i bieln sammen med den yngre søskende og hun var ikke meget bedre. De forduftede i bilen inden vi fik ringet til politiet. Men der tænkte jeg 2 ting; sådan skal vi aldrig have det i vores familie og der er da virkelig grobund for at føre volden videre til næste generation, for hvordan mon den dreng håndterer næste konflikt med en af skolekammeraterne??
Vold er bare bare noget møg, om det så er fysisk eller psykisk....
Anmeld