Kan min datter klare sig uden sin mor?

Jeg er så glad for at du lavede den her tråd.. Jeg er glad for at du kontakter din læge imorgen. Jeg syntes du skal skrive ned hvad du vil sige og evt læse op i tilfælde af at du går i stå eller ikke tør at ringe fordi du ikke ved hvad du skal sige. De bedste tanker herfra 

Jeg blev "lettet" da du skrev at du elsker de små lyde din datter kommer med fra sin seng

Hold fast i den tanke!

Gør alvor af at få ringet til lægen i morgen, og lad dig, for din søde lille piges skyld, ikke nøjes!! Medicin er ikke nok!

Jeg mistede min far da jeg var 4 år gammel! for knap 20 år siden!
Jeg kan ikke huske ham, kun hvad jeg har set på billeder og fået fortalt!
Jeg savner ham hver dag!

Tanken om at jeg aldrig hører hans stemme igen, han får aldrig set sine børnebørn..
Jeg kan aldrig ringe til ham, på far's dag eller fødselsdag og ønske ham tillykke!

Han kan aldrig ringe til mig eller mine børn og ønske os tillykke!

Han vil aldrig blive glemt, men heller ikke husket! Han er i mine tanker hver evig eneste dag, og har været det altid!

Håber det gav mening?!

Jeg håber og ønsker for din lille datter at hun aldrig skal undvære dig som mor

Anonym skriver:

Ja, som spørgsmålet lyder, kan min datter klarer sig uden mig, hendes mor?
Vil hun tage skade nu eller senere hen, hvis hun pludselig skulle undvære mig? Eller vil hun hurtigt glemme det, i og med hun kun er 2 år?

Kan der virkelig være andre (udover hendes far) som kan elske hende lige så højt og passe lige så godt på hende som mig?

Altså... nu har jeg ikke læst hele tråden, men hvor lang tid er der tale om ?

Laura. skriver:

Altså... nu har jeg ikke læst hele tråden, men hvor lang tid er der tale om ?

For evigt ... Prøv og læs tråden .. 

Bliv ved med at være 

 For dig og din datter 

Jeg er ikke døende, men jeg ønsker faktisk ikke at være her mere, og min største betænkelighed ved det, er at jeg frygter jeg skader min datter.
Jeg ved jeg ikke ville kunne undvære hende, men ville hun ikke kunne undvære mig? Hun er jo så lille, så jeg tænker hun vel ikke vil savne mig på samme måde som jeg ville hende.

Jeg håber ikke at jeg lyder alt for hård, men: Du har selv valgt at få et barn. Men det valg følger et livslangt ansvar. Jeg har både en meget god ven og en ekskæreste der har forældre der begik selvmord, og det har traumatiseret dem for livet. Du skylder din datter at være der for hende.

Edit: og så fik jeg lige læst tråden færdig. Det er det helt rigtige at søge hjælp hos en psykolog eller psykiater eller begge. Det er ret tydeligt at du har en depression - og dem kan man arbejde med, og de varer ikke evigt. Rigtig meget held og lykke med det.

morethanperfect skriver:

For evigt ... Prøv og læs tråden .. 

Har lige læst den.. det er forfærdeligt trist at TS har det så skidt !

TS: Jeg håber du får snakket med din læge i morgen og får noget professionelt hjælp. Vil du ikke nok - please ????
Ang. dit spørgsmål: Din datter vil nok hurtigt glemme dig, men hun vil mangle dig i resten af sit liv. Tro mig, taler af erfaring...!

Godt nok var jeg selv "kun" 8 år gammel da jeg mistede min mor og det har også sat nogle dybe sår i min sjæl som bare ikke vil forsvinde. Selvom jeg har fået psykolog hjælp, har det aldrig hjulpet mig.. det var faktisk først for omkring 5-6 år siden at jeg accepterede at sådan var det.. det lyder måske underligt, men det har bare ikke været nemt at mangle sin mor.

Håber det bedste for dig !

Anonym skriver:

Jeg ønsker ikke at være her mere. Jeg har det dårligt hver eneste dag. Jeg ønsker ikke at byde min datter sådan en mor.

Kæreste du!

Hvor længe har du gået og haft det sådan? Har di haft det skidt længe, og er det blevet værre og værre?

Det kan jo godt være en ubehandlet efterfødselsdepression, som altdå er noget, som der kan gøres noget ved!!! Det kan der ligeledes ved en "almindelig" depression, angst, tvangstanker, selvmordstanker osv. Hvad du nu måtte have.
Jeg ved selvfølgelig ikke om der ligger andet bag, men jeg VED at med den rigtige hjælp, kan alle få det meget bedre end uden den rette hjælp, og mange kan få det helt godt igen!

Så selvom du lige nu føler, at alt er sort og at du sidder i et dybt hul, som det er umuligt at komme op af, så LOVER jeg dig, at det er muligt!

Din datter VIL tage skade af det - uanset om hun kan huske dig eller ej! Det sætter dybe spor i de fleste børn at miste deres forældre, både den ene eller begge, og ved selvmord kan det især efterlade store ar inden i barnet, fordi børn har en tendens til at give sig selv skylden for alting!

Uanset hvad er det ikke værd at forlade din datter eller livet - livet kan komme til at se meget lysere ud igen!

Du er meget velkommen til at skrive til mig privat, så kan jeg måske bedre fortælle dig lidt mere og hjælpe dig

Anonym skriver:

Jeg er ikke døende, men jeg ønsker faktisk ikke at være her mere, og min største betænkelighed ved det, er at jeg frygter jeg skader min datter.
Jeg ved jeg ikke ville kunne undvære hende, men ville hun ikke kunne undvære mig? Hun er jo så lille, så jeg tænker hun vel ikke vil savne mig på samme måde som jeg ville hende.

Jeg har læst samtlige indlæg og der er ikke noget de har sagt, jeg ikke er enig i. 

Er lidt lettet over at du vil ringe til din læge imorgen Jeg håber du får sat ord på dine følelser, så din læge ved hvad der foregår. Undlad ikke noget - selvom det føles svært og tungt. 

Jeg håber du vender tilbage og giver os en Update, jeg ved dette indlæg vil give mange søvnløse nætter, fordi de bekymrer sig for dig selvom du er anonym. Jeg ved jeg ikke vil finde ro. 

Og flot at du skrev tråden! Godt du fik skrevet! Og tak for dine svar! 

Anonym skriver:

Ikke andet end de anti dep som min læge løbende har udskrevet til mig. Hun ved ikke hvordan jeg har det lige nu. Ej heller det er så slemt.

Jeg har været til psykolog flere gange før, men kan slet ikke se det skulle hjælpe eller gøre en forskel.

Det KAN hjælpe og det KAN gøre en KÆMPE forskel!!! Det har det gjort for mig! Det gælder om at finde den rigtige terapeut og den rigtige medicin - og det gælder om at ville arbejde med sig selv og turde se på det som gør allermest ondt helt dybt inde!

Gør du det, kan du få det godt! Det er værd at kæmpe og se "dæmonerne" i øjnene for at komme gennem det og ud på den anden side bagefter frem for for altid at gå og have det, som du har det!

Jeg VED hvordan du har det - tro mig! Og jeg er et helt helt andet sted i dag, kan jeg fortælle dig

Skriv til mig, hvis du har brug for lidt håb og lidt hjælp til, hvor du kan få den bedste hjælp!