Kan min datter klare sig uden sin mor?

Anonym skriver:

Ja, som spørgsmålet lyder, kan min datter klarer sig uden mig, hendes mor?
Vil hun tage skade nu eller senere hen, hvis hun pludselig skulle undvære mig? Eller vil hun hurtigt glemme det, i og med hun kun er 2 år?

Kan der virkelig være andre (udover hendes far) som kan elske hende lige så højt og passe lige så godt på hende som mig?

Jeg har ikke læst de svar du har fået.

Men.. her er mit svar til dig.

Min mor begik selvmord da jeg var 3½ og jeg husker hende ikke. Men jeg har altid manglet noget. Jeg sidder i dag med et meget stort tomrum, især efter jeg selv er blevet mor, fordi jeg ikke kender hende, jeg ved ikke om jeg eller noget andet ville være anderledes hvis jeg kendte hende, men jeg ville nu stadig gerne have kendt hende.

jeg skal og vil ikke råde dig til IKKE at gøre det, da jeg går ind for det frie valg og hvis du mener det er det rigtige for dig, well så må det jo være sådan. Dog vil jeg opfordre dig til at vente, du skal vente så længe at du kan nå at få taget en masse billeder, du skal skrive en masse ting ned, dine livretter, yndlings ting, mad, steder etc. du skal filme dig selv mens du hygger med din datter osv. du skal sørge for din datter har noget der viser hende at du elskede hende og som viser hende hvem du er, hvad dine holdninger er. Du skal sørge for at forklare at dit vallg er truffet ud fra dit behov og at hun ikke skyld i dit valg. etc.

Jeg håber self du får det bedre og får lyst til at være i live, jeg kunne i hvert fald personligt ikke forestille mig at jeg IKKE skulle se Penny vokse op. Jeg har ikke haft et nemt liv, men hvis jeg kan, vil jeg være der til hvert "skridt" min datter tager og hver alder hun har.

Ønsker dig held og lykke med hvad end du beslutter dig for.

Mom In The Making skriver:

Jeg har ikke læst de svar du har fået.

Men.. her er mit svar til dig.

Min mor begik selvmord da jeg var 3½ og jeg husker hende ikke. Men jeg har altid manglet noget. Jeg sidder i dag med et meget stort tomrum, især efter jeg selv er blevet mor, fordi jeg ikke kender hende, jeg ved ikke om jeg eller noget andet ville være anderledes hvis jeg kendte hende, men jeg ville nu stadig gerne have kendt hende.

jeg skal og vil ikke råde dig til IKKE at gøre det, da jeg går ind for det frie valg og hvis du mener det er det rigtige for dig, well så må det jo være sådan. Dog vil jeg opfordre dig til at vente, du skal vente så længe at du kan nå at få taget en masse billeder, du skal skrive en masse ting ned, dine livretter, yndlings ting, mad, steder etc. du skal filme dig selv mens du hygger med din datter osv. du skal sørge for din datter har noget der viser hende at du elskede hende og som viser hende hvem du er, hvad dine holdninger er. Du skal sørge for at forklare at dit vallg er truffet ud fra dit behov og at hun ikke skyld i dit valg. etc.

Jeg håber self du får det bedre og får lyst til at være i live, jeg kunne i hvert fald personligt ikke forestille mig at jeg IKKE skulle se Penny vokse op. Jeg har ikke haft et nemt liv, men hvis jeg kan, vil jeg være der til hvert "skridt" min datter tager og hver alder hun har.

Ønsker dig held og lykke med hvad end du beslutter dig for.

Så rørende og ærligt 

Er der kommet en update eller nogen der ved noget? Har tænkt så meget på denne tråd ..

KakaoDrik skriver:

Er der kommet en update eller nogen der ved noget? Har tænkt så meget på denne tråd ..

Det er pænt af dig. Tak for det.

Jeg har været hos lægen idag, men hun mente primært at min nedtur skyldtes de omstændigheder omkring mig, og mente at når de blev løst ville jeg ikke have det sådan mere.

Jeg er både lidt overrasket over det, men måske har hun ret. Hun sagde dog jeg selvfølgelig skulle komme igen hvis jeg fik det værre.

MortilElias2010 skriver:

Så rørende og ærligt 

Anonym skriver:

Det er pænt af dig. Tak for det.

Jeg har været hos lægen idag, men hun mente primært at min nedtur skyldtes de omstændigheder omkring mig, og mente at når de blev løst ville jeg ikke have det sådan mere.

Jeg er både lidt overrasket over det, men måske har hun ret. Hun sagde dog jeg selvfølgelig skulle komme igen hvis jeg fik det værre.

Håber at du vil tænke over hvad lægen sagde ellers må du bede om mere hjælp

din elskede datter kan Ikke undvære dig, og du kan da heller ikke undvære hende  

du skal finde styrke, og hvor er det super modigt af dig at række ud efter hjælp. både herinde og hos lægen.

ville ønske jeg kunne hjælpe dig. jeg tror vi er mange som støtter dig herinde det håber jeg varmer lidt

Det er pænt af dig. Tak for det.

Jeg har været hos lægen idag, men hun mente primært at min nedtur skyldtes de omstændigheder omkring mig, og mente at når de blev løst ville jeg ikke have det sådan mere.

Jeg er både lidt overrasket over det, men måske har hun ret. Hun sagde dog jeg selvfølgelig skulle komme igen hvis jeg fik det værre.

Jeg kender ikke så meget til hvordan det er i din situation og har ikke fået læst mere end 2 sider i tråden. Men umiddelbart tænker jeg, at det da ikke var meget din læge gjorde ud af det. Kan du ikke få henvisning til psykolog (hvis man kan det)

Jeg vil virkelig ønske du ikke begår selvmord- for din lille piges skyld. Selv om du selv synes du er en dårlig mor er jeg helt sikker på at det slet ikke er sådan din datter oplever det. Og sådan som du har deta nu og har haft det i lang tid, kan jo være ændret om blot et år. Måske vil du sidde til din datters første skoledag og takke skæbnen for at du får lov at opleve det.

Jeg tror at et selvmord hos en forældre sætter mange ar på sjælen. At miste en forældre er forfærdeligt, men at de selv har ønsket at gøre det, kunne jeg forestille mig stille spørgmål som: Var jeg ikke værd at blive på jorden for osv. Selv om jeg godt ved, at hvis en person begår selvmord har det mere noget med en selv at tgøre iforhold til ens kære. Men jeg håber virkelig du vil kæmpe. Tænk hvor mange der vil blive kede af det. Synes din læge tager lidt let på det. Har du kontaket de anonyme steder man kan ringe til hvis man overvejer selvmord?

Anonym skriver:

Ja, som spørgsmålet lyder, kan min datter klarer sig uden mig, hendes mor?
Vil hun tage skade nu eller senere hen, hvis hun pludselig skulle undvære mig? Eller vil hun hurtigt glemme det, i og med hun kun er 2 år?

Kan der virkelig være andre (udover hendes far) som kan elske hende lige så højt og passe lige så godt på hende som mig?

http://www.livslinien.dk

Emilie2010 skriver:

Håber at du vil tænke over hvad lægen sagde ellers må du bede om mere hjælp

din elskede datter kan Ikke undvære dig, og du kan da heller ikke undvære hende  

du skal finde styrke, og hvor er det super modigt af dig at række ud efter hjælp. både herinde og hos lægen.

ville ønske jeg kunne hjælpe dig. jeg tror vi er mange som støtter dig herinde det håber jeg varmer lidt

Det hjælper rigtig meget.
Jeg er fuldstændig ovenud positiv overrasket over hvor mange der har skrevet søde og støttende ord i tråden.

Det var virkelig ikke meningen det skulle være en "klap mig på ryggen" tråd.
Da jeg skrev tråden, var det oprigtigt for at få en mening/vurdering af om min datter ville kunne klare sig uden mig, for lige i det øjeblik, havde jeg det virkelig skidt.

Jeg har svært ved at forestille mig om jeg ville kunne/kan tage det endelig skridt og gøre det af med mig selv. Men jeg ved, at det ikke er den løsning jeg ønsker. Jeg ønsker at tingene omkring mig bliver bedre, så jeg kan få et godt og rigt liv med min datter.

tinasmor skriver:

Jeg kender ikke så meget til hvordan det er i din situation og har ikke fået læst mere end 2 sider i tråden. Men umiddelbart tænker jeg, at det da ikke var meget din læge gjorde ud af det. Kan du ikke få henvisning til psykolog (hvis man kan det)

Jeg vil virkelig ønske du ikke begår selvmord- for din lille piges skyld. Selv om du selv synes du er en dårlig mor er jeg helt sikker på at det slet ikke er sådan din datter oplever det. Og sådan som du har deta nu og har haft det i lang tid, kan jo være ændret om blot et år. Måske vil du sidde til din datters første skoledag og takke skæbnen for at du får lov at opleve det.

Jeg tror at et selvmord hos en forældre sætter mange ar på sjælen. At miste en forældre er forfærdeligt, men at de selv har ønsket at gøre det, kunne jeg forestille mig stille spørgmål som: Var jeg ikke værd at blive på jorden for osv. Selv om jeg godt ved, at hvis en person begår selvmord har det mere noget med en selv at tgøre iforhold til ens kære. Men jeg håber virkelig du vil kæmpe. Tænk hvor mange der vil blive kede af det. Synes din læge tager lidt let på det. Har du kontaket de anonyme steder man kan ringe til hvis man overvejer selvmord?

Jeg undrede mig faktisk også lidt over, der ikke skete "mere"....

Måske er det fordi det er svært at forklare "følelserne" jeg havde lige i det øjeblik jeg ikke havde lyst til at være her mere. Men alligevel, bare det at jeg siger det, burde vel gøre hun tog en form for action.