Kan min datter klare sig uden sin mor?

Anonym skriver:

Jeg har det bare ikke godt. Få gange i løbet af dagen tænker jeg "det er måske ikke så slemt" men resten af dagen, har jeg bare ikke lyst til at være her. Arh, det er svært at forklare følelsen.

Medicin alene kan jo ikke hjælpe dig. Du skal have psykologisk hjælp til at få det godt,og det er muligt,men jeg forstår godt dine tanker når livet ser sådan ud,men det bliver det ikke ved med at være. Jeg har været hvor du er nu,så jeg ved hvad jeg taler om. Jeg håber du giver livet en chance til 

For din datters skyld, Ring til 70 201 201 Nu

De har åben til kl.23.00 

De kan hjælpe dig

Kære du,

Jeg kan godt forstå at man kan komme så langt ud, at man kan få de tanker.

Jeg har selv haft en mor, som i perioder har haft det rigtig, rigtig skift. Hun har flere gange i min barndom prøvet at tage sit eget liv. Det lykkedes heldigvis ikke og hun har det godt i dag. Jeg havde nok klaret mig, der havde nok været nogle andre til at tage sig af mig, men jeg ville nok også havde brugt mit liv på at spekulere på, hvorfor og på at være ked af, at jeg ikke nåede at lære hende at kende.

Uanset hvad du kæmper med, så må der kunne gøres noget ved det. Ring til din læge og bed om hjælp. Både for din og din datters skyld. Hun skal ikke gå glip af at kende sin mor og du skal ikke gå glip af at se hende vokse op! 

Fenja09 skriver:

Din datter ville blive nødt til at klare sig uden dig, men hvis hun selv kunne svare på det, er jeg 100 % sikker på, at hun helst vil klare det sammen med sin mor.

Jeg læste at du er på antidepressiva på 3 år, men vil høre om du er under psykiatrien, om du går hos en psykiater på hospitalet?

Jeg synes bestemt at du skal få noget hjælp - mere end det du får. Der er lys for enden af tunnelen, du skal bare have noget mere tid til at finde det - og igen, hjælp.

Mange kram og tanker

/Fenja

Nej slet ikke. Jeg har aldrig fortalt min læge jeg har disse tanker, medicinen har været pga "mindre" ting, med arbejde osv.

Og så har jeg bare taget dem siden.
Faktisk har jeg stoppet med at tage dem i en 1-2 måneders tid fordi min kæreste syntes jeg var så sur og træt hele tiden, og mente det måtte være pillernes skyld.

Anonym skriver:

Ja, som spørgsmålet lyder, kan min datter klarer sig uden mig, hendes mor?
Vil hun tage skade nu eller senere hen, hvis hun pludselig skulle undvære mig? Eller vil hun hurtigt glemme det, i og med hun kun er 2 år?

Kan der virkelig være andre (udover hendes far) som kan elske hende lige så højt og passe lige så godt på hende som mig?

Du skal bruge din fornuft og ringe for at få akut hjælp! og det skal være med det samme....og nej for alt i verden vil din datter ikke undvære dig..

merethe skriver:

For din datters skyld, Ring til 70 201 201 Nu

De har åben til kl.23.00 

De kan hjælpe dig

Jeg har svært ved at forestille mig hvad de kan sige/gøre.

Og jeg har jo forpligtigelser imorgen jeg skal varetage.

Anonym skriver:

Jeg tror bare ikke de kan gøre mere. Jeg har været på anti dep i tre år uden det har gjort en forskel.

Jeg kan ikke se hvad der skal til for at fjerne den følelse, og ville slet ikke vide hvad jeg skulle sige til hverken dem eller lægen. De kan vel ikke bruge det til noget hvis man ikke kan forklare dem hvorfor man har det sådan.

jo de kan få dig indlagt så du kan få hjælp og du kan få noget medicin der er stærker og du kan få en psykolog eller psykiater så der er en masse de kan gøre inu du skal ikke opgive håbet du skal tænke på dig selv og få den hjælp du behøver det er det bedste for dig lige nu

morethanperfect skriver:

Jeg er målløs !!
Det kan være du har det svært , men se tiden an i stedet for at vælge døden !!! Og ja , det er måske hårdt , men ja , hun vil mangle sin mor over ALT på denne jord , og hun vil højest sansynlig ikke tilgive dig for det du har i sinde at gøre  

Glemte at nævne at min egen mor tog sit eget liv da jeg var lige knapt 5 år , og det har sat dybe spor i mig .. 

Det har været tungt at gå rundt med et spørgsmål inde i hovedet om , HVORFOR ...
Hun var syg , meget syg , tog alle former for piller osv. men ville ikke længere søge hjælp .
Hendes mormor fandt hende død en morgen ..
Jeg har aldrig tilgivet hende , og har ikke lyst til at tilgive hende ..
Jeg syns hun var så egoistisk , og hun havde 4 børn , og tænkte kun på sig selv ..  
Jeg har haft en rigtig dårlig opvækst uden en mor , har måtte tænke mig til alting selv .. Desværre endte min far i et alkohol misbrug kort tid efter hun døde , så jeg måtte tage mig af min lillesøster også ..

Håber du søger hjælp , og blir ved med at kæmpe . Jeg ved hvor svært det er , fordi jeg mistede min mor ...

 

Bellas Mor skriver:

Kære dig

Først og fremmest vil jeg sende al positiv energi og en masse kram til dig

Jeg vil ikke sidde og sige at "det skal du ikke", for det er svært at høre på fremmede, især over nettet.

MEN jeg vil fortælle dig, hvordan din datter vil have det, når hun bliver større...

Hun vil glemme dig, ikke som mor, men som person - hvad du gjorde, sagde og hvad I lavede sammen.

Hun vil være uforstående, tro at det har noget med hende at gøre og altid mangle dig. Både til de store, men også små ubetydelige ting.  De knus du skulle have givet hende, hjulpet og givet hende råd med den første kæreste, mens, hendes egne børn og mange andre ting, som piger ikke nødvendigvis vil snakke med deres far om.

Der er ikke noget stærkere bånd, end båndet mellem mor og barn.

Jeg håber virkelig du vil tænke over nogle af de ting. Og evt. kontakte den psykiatriske skadestue.

Jeg håber al godt for dig og din datter. I fortjener det bedste, så ønsker du og din prinsesse får et godt liv

 

 

Puha, du fik mig til at tude endnu mere.

Jeg ønsker ikke min datter skal undvære mig eller alle de stunder du skriver. Jeg føler bare virkelig ikke hun er tjent med mig.

Anonym skriver:

Jeg har svært ved at forestille mig hvad de kan sige/gøre.

Og jeg har jo forpligtigelser imorgen jeg skal varetage.

Men den største forpligtigelse har du for din datter, jeg har en ven hvis far valgte livet fra og jeg har kendt den ven både før og efter hans fars død og det er absolut ikke den samme person, men nærmest en skygge af sig selv og har imange år bebrejdet sig selv at faderen valgte sådan, det har du ikke lyst til ska ske for din datter... Og jo at tale med en psykolog hjælper men fordi du er så langt nede som du er nu kan du ikke se det men jeg lover dig det hjælper men det tager tid.. Jeg har stået i dit sted for et par år siden og hvor er jeg glad for at jeg fik hjælp..