Kan min datter klare sig uden sin mor?

Anonym skriver:

Jeg er ikke døende, men jeg ønsker faktisk ikke at være her mere, og min største betænkelighed ved det, er at jeg frygter jeg skader min datter.
Jeg ved jeg ikke ville kunne undvære hende, men ville hun ikke kunne undvære mig? Hun er jo så lille, så jeg tænker hun vel ikke vil savne mig på samme måde som jeg ville hende.

Jeg er målløs !!
Det kan være du har det svært , men se tiden an i stedet for at vælge døden !!! Og ja , det er måske hårdt , men ja , hun vil mangle sin mor over ALT på denne jord , og hun vil højest sansynlig ikke tilgive dig for det du har i sinde at gøre  

KakaoDrik skriver:

Må jeg spørge hvorfor du ikke vil være her mere?

Din datter vil glemme dig,men hun vil have et afsavn og manglene forståelse for at blive bevidst efterladt uden muligheden for at lære dig at kende. Jeg syntes du skal dele det med os så vi evt kan hjælpe dig. Du må ikke vælge døden!

Anonym skriver:

Jeg har bare været på antidepressiv i snart 3 år, og har fået sat dosis op og så videre, men jeg føler ikke det gør den mindste forskel.

Hver dag ønsker jeg bare ikke at lave andet end at sove. Det er ikke fordi jeg er doven og ikke gider lave dagens gode gerning. Jeg har bare ikke lyst til at se nogen mennesker.

Jeg føler slet ikke jeg er tilstrækkelig over for min datter.

Jeg kan godt forstå det er rigtig hårdt at være i dit sted lige nu.

Har du din læge inde over?

Får du noget professionel hjælp?

Jeg håber tingene snart lysner sig for dig

Anonym skriver:

Jeg ønsker ikke at være her mere. Jeg har det dårligt hver eneste dag. Jeg ønsker ikke at byde min datter sådan en mor.

LIVSLINIEN - telefon 70 201 201 - Vil du ikke godt være sød og ringe til dem?

Tilbage i 1996 fandt jeg min lillesøster ude på vores badeværelsesgulv. Hun havde spist et helt glas panodil. Hun overlevede, men du forstår slet ikke hvad selvmord gør ved en familie. Jeg forstår at det kan være den mest logiske løsning.

Jeg troede slet ikke jeg ville have min søn. Jeg gik med tunge sorte skyer over mit hovede det første år af hans liv. Jeg forstår godt at man kan få hele livet drejet rundt til noget man ikke kan holde ud. Men det at du ikke vil være her mere er en midlertidig følelse som du kan få væk igen.

Du er velkommen til at skrive til mig

B&J skriver:

ved du hvad kan du se at få ringet til skadestuen og fortælle hvordan landet ligger for de tanker du har lige nu, kan du få hjælp til.... eller snak med din kæreste også ring til din lige imorgen du kan få en akudt tid... sender dig en masse krammer og ved alt lortet ser sort ud men tro mig det kan hurtig blive lyst hvis du får den hjælp du behøver

Jeg bliver vildt ked af det, af at læse det her. Jeg har selv været på det her plan i livet, at jeg ikke ville være her mere.

Skriv endelig privat, hvis du vil.

Og få kontaktet din læge, så han/hun kan videresende dig til noget professionelt hjælp.

Ja, som spørgsmålet lyder, kan min datter klarer sig uden mig, hendes mor?
Vil hun tage skade nu eller senere hen, hvis hun pludselig skulle undvære mig? Eller vil hun hurtigt glemme det, i og med hun kun er 2 år?

Kan der virkelig være andre (udover hendes far) som kan elske hende lige så højt og passe lige så godt på hende som mig?

Din datter ville blive nødt til at klare sig uden dig, men hvis hun selv kunne svare på det, er jeg 100 % sikker på, at hun helst vil klare det sammen med sin mor.

Jeg læste at du er på antidepressiva på 3 år, men vil høre om du er under psykiatrien, om du går hos en psykiater på hospitalet?

Jeg synes bestemt at du skal få noget hjælp - mere end det du får. Der er lys for enden af tunnelen, du skal bare have noget mere tid til at finde det - og igen, hjælp.

Mange kram og tanker

/Fenja

først et

jo du vil skade hende. uanset om du er døende eller selv vælger det. forskellen er dog at hvis du selv vælger det alternativ så skal hun leve med at hendes mor selv tog sit liv. og hun vil nok føle skyld, usikkerhed og vrede. især senere hen. årh hvor sørgeligt. en pige skal ikke miste sin mor og syntes det er et meget egoistisk valg. jeg kender ikke din baggrund for dine følelser og hvad der ligger til grund men det må være slemt MEN.. du valgte at sætte din datter i verden. hun er din første privoritet!

hun har brug for hendes mor. hvis du har det skidt så gå til din læge!!! imorgen !

jeg ved det er svært. jeg har selv en meget nær der tog samme beslutning men heldigvis gik det ikke som hun ville. hun lever idag, er meget glad og mor til endnu en pige.

men hun fik hjælp og det skal du også have. du må gøre det for dit barns skyld. lov mig det ven!!

come2 skriver:

Jeg kan godt forstå det er rigtig hårdt at være i dit sted lige nu.

Har du din læge inde over?

Får du noget professionel hjælp?

Jeg håber tingene snart lysner sig for dig

 

Kære dig

Først og fremmest vil jeg sende al positiv energi og en masse kram til dig

Jeg vil ikke sidde og sige at "det skal du ikke", for det er svært at høre på fremmede, især over nettet.

MEN jeg vil fortælle dig, hvordan din datter vil have det, når hun bliver større...

Hun vil glemme dig, ikke som mor, men som person - hvad du gjorde, sagde og hvad I lavede sammen.

Hun vil være uforstående, tro at det har noget med hende at gøre og altid mangle dig. Både til de store, men også små ubetydelige ting.  De knus du skulle have givet hende, hjulpet og givet hende råd med den første kæreste, mens, hendes egne børn og mange andre ting, som piger ikke nødvendigvis vil snakke med deres far om.

Der er ikke noget stærkere bånd, end båndet mellem mor og barn.

Jeg håber virkelig du vil tænke over nogle af de ting. Og evt. kontakte den psykiatriske skadestue.

Jeg håber al godt for dig og din datter. I fortjener det bedste, så ønsker du og din prinsesse får et godt liv