Kan min datter klare sig uden sin mor?

Du skal altså i kontakt med din læge straks... Du må ikke gøre det du sidder og overvejer at gøre...

Jeg havde en veninde hvis mor begik selvmord da hun var 4 år gammel, hun husker hende men hun har hele hendes liv følt at det var hendes skyld at hendes mor valgte at tage livet af sig selv... Hun har altid følt at hun var et dårligt menneske og at hendes mor gjorde det for at slippe væk fra hende... Hendes mor forlod ikke noget brev så derfor var det uvist hvad der foregik i hendes hovede...

Du må ikke gøre det... Og du har jo heldigvis taget en god beslutning, snakke med andre om det først... Og vi vil ALLE råde dig til at snakke med en proffesionel som kan hjælpe dig igennem det her... Og så må du aldrig stoppe med antidepresiv medicin før din læge har godkendt det, ligemeget hvor humørsyg din kæreste så end måtte synes du bliver... Søde dig... BLIV!!

Jeg tænker lige - hvor er det godt du skriver herinde! om end det så er et råb om hjælp, så hører vi dig! Og du har brug for hjælp. Du kan ikke holde til det alene. Piller kan ikke gøre underværker, du har brug for nogle til at hjælpe dig igennem det der sker indeni dig lige nu. LIGE NU! 

Tænk frem til den dag du lykkeligt kan sidde ude med din datter, nyde dagen og finde livet værd at leve! For livet ER værd at leve. Ikke kun for din datter, men også for dig selv. Du kan få det så godt. 

Der skal du bare lige nå til! Og det er ikke umuligt. Slet slet ikke. 

Der findes så mange der vil hjælpe. 

Få det ud i lyset. Alle dine tanker. Så er der nogle der vil tage hånd om dig. 

Vil du ikke nok være sød at gøre dette for dig selv og din datter og dit liv? 

Muhmi skriver:

Du skal altså i kontakt med din læge straks... Du må ikke gøre det du sidder og overvejer at gøre...

Jeg havde en veninde hvis mor begik selvmord da hun var 4 år gammel, hun husker hende men hun har hele hendes liv følt at det var hendes skyld at hendes mor valgte at tage livet af sig selv... Hun har altid følt at hun var et dårligt menneske og at hendes mor gjorde det for at slippe væk fra hende... Hendes mor forlod ikke noget brev så derfor var det uvist hvad der foregik i hendes hovede...

Du må ikke gøre det... Og du har jo heldigvis taget en god beslutning, snakke med andre om det først... Og vi vil ALLE råde dig til at snakke med en proffesionel som kan hjælpe dig igennem det her... Og så må du aldrig stoppe med antidepresiv medicin før din læge har godkendt det, ligemeget hvor humørsyg din kæreste så end måtte synes du bliver... Søde dig... BLIV!!

 

Anonym skriver:

Nej slet ikke. Jeg har aldrig fortalt min læge jeg har disse tanker, medicinen har været pga "mindre" ting, med arbejde osv.

Og så har jeg bare taget dem siden.
Faktisk har jeg stoppet med at tage dem i en 1-2 måneders tid fordi min kæreste syntes jeg var så sur og træt hele tiden, og mente det måtte være pillernes skyld.

Du skal have en læge ind over, det er du simpelthen nødt til! Hvis du beder din læge om at han sender en henvisning til psykiatrisk - det er ikke indlæggelse eller andet "farligt", så vil du komme til samtale ved en psykiater, som styre hvilket medicin du skal have og samtidigt kommer du til at tale med en psykolog. Så længe du får medicin er overlægen/psykiateren inde over din behandling og du kan få samtaler med ham, udover din psykolog.

Det er gratis og er noget af det bedste man kan gøre for sig selv, hvis man har psykiske problemer. De behandler alt, fra stress til asperges. Så synes at du som det første i morgen tager kontakt til din læge - har du enormt skidt hertil aften så ringer du til vagten på psykiatrien.

Hvis ikke for din skyld, så for din datters. Synes du ikke hun fortjener, at du har kæmpet for at komme ud af det her? Du skal ikke smide håndklædet i ringen før ALT er prøvet! Og din kæreste skal bare finde sig i, at du er træt og uoplagt, det hele vil ændre sig med tiden, og som du får det bedre.

NB. Man skal aldrig bare stoppe med sådan et præparat. Det skal gøres over langsom udtrapning.

Fenja09 skriver:

Du skal have en læge ind over, det er du simpelthen nødt til! Hvis du beder din læge om at han sender en henvisning til psykiatrisk - det er ikke indlæggelse eller andet "farligt", så vil du komme til samtale ved en psykiater, som styre hvilket medicin du skal have og samtidigt kommer du til at tale med en psykolog. Så længe du får medicin er overlægen/psykiateren inde over din behandling og du kan få samtaler med ham, udover din psykolog.

Det er gratis og er noget af det bedste man kan gøre for sig selv, hvis man har psykiske problemer. De behandler alt, fra stress til asperges. Så synes at du som det første i morgen tager kontakt til din læge - har du enormt skidt hertil aften så ringer du til vagten på psykiatrien.

Hvis ikke for din skyld, så for din datters. Synes du ikke hun fortjener, at du har kæmpet for at komme ud af det her? Du skal ikke smide håndklædet i ringen før ALT er prøvet! Og din kæreste skal bare finde sig i, at du er træt og uoplagt, det hele vil ændre sig med tiden, og som du får det bedre.

NB. Man skal aldrig bare stoppe med sådan et præparat. Det skal gøres over langsom udtrapning.

Anonym skriver:

Puha, du fik mig til at tude endnu mere.

Jeg ønsker ikke min datter skal undvære mig eller alle de stunder du skriver. Jeg føler bare virkelig ikke hun er tjent med mig.

Sådan har alle det, ind i mellem. Der er også dage, hvor jeg tænker "jeg er ikke den bedste mor for min datter" - men jeg gør hvad jeg kan. Og jeg vil ikke kunne undvære hende, så derfor vælger jeg også at tro, at hun heller ikke kan undvære mig.

Du bliver nødt til at tænke på samme måde...

Din datter elsker dig, husk det!

Jeg LOVER dig, at der kommer lysere dage.. Det tager tid, det bliver hårdt - men det kommer til at ske!

Jeg har selv en søster, som har forsøgt selvmord op til flere gange. Hun er meget, meget syg. Så jeg ved, som søster hvad man kan miste - kan slet ikke forestille mig, hvis det var min mor. Jeg ville være knust!

Jeg vil meget gerne skrive med dig - forsøge at hjælpe dig. Så hvis du har brug for det, så skriv endelig!

Mange knus og tanker fra Stine

Tusind tak. Det var sødt skrevet.

Jeg kontakter min læge imorgen og hører om der er noget vi kan gøre/hvad hun vil råde mig til.

Jeg kan høre jeg skader min datter mere end jeg "gavner" ved at forlade hende.
Ville aldrig ønske at hun skulle føle skyld eller noget over jeg valgte ikke at være her mere.

Når jeg kan sidde her og høre hendes lille snorken, fra hendes tremmeseng, kan jeg slet ikke fatte jeg overhovedet har overvejet at forlade hende.

HOLD FAST i det du lige skrev der... De SMÅ ting, der bare gør det hele endnu mere værd! Hendes lille snorken, betyder at DU ER DEN BEDSTE MOR hun kunne få sig, hun sover trygt og varmt og er tryg ved dig og det du gør for hende!

Hvor er jeg glad for at du vælger rigtigt for din datters skyld, de huller man kan komme i, kan mange gange virker alt for dybe og svære at komme op af, men med den rigtige hjælp, så KAN man komme op og for din datters skyld, så skal du tænke at du kan klare det, for det kan du, som sagt, du har valgt helt rigtigt ved at skrive herinde, for vi ønsker alle at hjælpe dig og det gør vi fordi vi ved at, med den rigtige hjælp kan du blive hjulpet!

Hvor er jeg bare utroligt glad for at du vælger din datter og JERES fælles liv til... Og du skal endelig ikke føle dig bange for at skrive en pb, din identitet vil forblive hemmelig, men jeg vil rigtig gerne hjælpe dig igennem det her og være en god skulder!

Anonym skriver:

Tak for dit svar.

Jeg ringer til min læge imorgen, og høre hvad vi kan gøre.

Jeg ønsker det bedste for min datter, og hvis det er at se om der er en udvej ud af det her, så må det være det jeg gør.

(Det gør det heller ikke lettere med en kæreste der absolut ikke "tror" på depression og andet der ikke er håndgribeligt)

Du kan tage din kæreste med til af konsultationerne, så han får en bedre indsigt i, hvordan du har det og hvordan det "foregår" når man har en depression. Det synes er en rigtig god ide, hvis han har det sådan - det er nemlig rigtig vigtigt at ens nærmeste bakker en op og tager hensyn til, at man nogle dage "bare har det skidt", uden at vide hvorfor. Derudover er det meget svært for andre der ikke har prøvet det eller arbejder med det, at sætte sig ind i hvordan man kan have det så skidt.

Og et lille tip, når du står op og tager din datter tæt ind til dig, så stil dig i vinduet og kig ud på himlen, fuglene, solen osv så du kan se og mærke alt det positive helt fra morgenstunden. Nogle gange hjælper meget små ting når man er helt nede.

Håber alt det bedste for dig og din lille datter

Mange kram

Muhmi skriver:

HOLD FAST i det du lige skrev der... De SMÅ ting, der bare gør det hele endnu mere værd! Hendes lille snorken, betyder at DU ER DEN BEDSTE MOR hun kunne få sig, hun sover trygt og varmt og er tryg ved dig og det du gør for hende!

Hvor er jeg glad for at du vælger rigtigt for din datters skyld, de huller man kan komme i, kan mange gange virker alt for dybe og svære at komme op af, men med den rigtige hjælp, så KAN man komme op og for din datters skyld, så skal du tænke at du kan klare det, for det kan du, som sagt, du har valgt helt rigtigt ved at skrive herinde, for vi ønsker alle at hjælpe dig og det gør vi fordi vi ved at, med den rigtige hjælp kan du blive hjulpet!

Hvor er jeg bare utroligt glad for at du vælger din datter og JERES fælles liv til... Og du skal endelig ikke føle dig bange for at skrive en pb, din identitet vil forblive hemmelig, men jeg vil rigtig gerne hjælpe dig igennem det her og være en god skulder!

et bare der midster sin mor til evt. selvmord er noget af det værste man kan udsætte dem for de vil altid bebrejde sig selv at det er deres skyd at mor ikke er her mere så syntes du skal prøve at få hjælp der er noget der hedder Psykiatriske skadestuer som er til folk der har det svært søg efter den der ligger tæt på dig og tag en snak med dem de er super søe og rigtig dygtig og man kan være anoym det er vigtig du for hjælp når du har det sådan kram her fra håber du får snakket med nogen