En forbudt tanke..

Madam Blå skriver:

Ja, netop! At der SKAL være en dybt alvorlig årsag til at opgive amningen. Der er mit problem. Og hvis der ikke er den alvorlige årsag, så tænker de fleste; "sikke da en doven mor".

Som flaskemor er man meget tit nødt til at retfærdiggøre, hvorfor man ikke ammer.

Det jeg stiller mig undrende overfor er, hvorfor i alverden folk synes, at de har givet op. Hvorfor er det at give op, hvis man ikke ammer? Ikke alle har lyst til at dele deres ammeproblemer. Jeg selv synes det var vildt grænseoverskridende, at tale med folk om (som ikke havde spædbørn, og måske kendte til mine problemer)

Og hvordan kan du vurdere, at det er dovenskab, der gør at de ikke vil amme længere?

Og hvorfor er det dovenskab ikke at amme? Jeg synes egentlig ikke at det er dovenskab at give flaske. Der er en hel del forberedelse, indkøb, vaske, koge, osv, forbundet med flasker!

 

Det er på ingen måde ment anklagende mod dig Men jeg har bare så tit undret mig over denne holdning, og nu har jeg endelig mulighed for at få svar

Jeg kan vurdere det er dovenskab, fordi jeg kender dem og ved, at de bare synes det er vigtigere at rende ude i byen og kunne lade barnet passe i stedet for selv at tage sig af sit barn. (Og før du vælger den vinkel er det self. okay at lade sit barn passe ind imellem. Jeg taler at rende ude i byen stort set hver dag i stedet for at tage sig af barnet) Jeg har selv talt med dem om det, men de kan ikke se det. Jeg tror måske ikke de i virkeligheden var klar til det ansvar det var at have barn, hvis jeg kan sige dette uden at blive stemplet som en dårlig veninde. Som sagt kender de godt min holdning, og det er noget vi har talt meget om..

Madam Blå skriver:

Er helt enig, kan ikke se, hvorfor andres beslutninger skal betyde så meget?

Jeg er overbevist om, at alle flaske-mødre har deres helt egen gode grund til det. Og den behøver de på ingen måde forsvare. Kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det er så meget en "skam" at man ikke ammer. Og hvorfor andre interesserer sig så meget for det.

Hilsen Kristina, der ammede sin datter den første måned - med det resultat, at hun vejede 3 kilo da hun var 4-5 uger. 3250g ved fødslen. Og er STOLT af at jeg endelig tog den beslutning, der var bedst for mig og min datter, nemlig at give hende flasken!

Ærligt, så er den eneste grund til at jeg ammede så længe, var pga meninger som denne. Diverse sygeplejersker på sygehuset, og generelt alle folk omkring mig, mente at jeg så absolut skulle amme. Men det skulle jeg jo tydeligvis ikke.

(Undskyld, men jeg bliver bare så harm over det her, da jeg har skullet forsvare mit valg altid. Derfor ligger det mig nært)

Forstår godt du føler dig stødt!!! Jeg synes også hun er grov...

Som jeg skriver til hende:

Moderskabet ligger fandeme ikke patterne... Men i hjertet...

ønskebarn74 skriver:

Forstår godt du føler dig stødt!!! Jeg synes også hun er grov...

Som jeg skriver til hende:

Moderskabet ligger fandeme ikke patterne... Men i hjertet...

Jeg er ikke grov - Det er du til gengæld, du går hen og bliver dybt personlig her i debatten, hvilket ikke hører nogen steder henne. Jeg har aldrig sagt at en god mor sidder i brysterne. Aldrig - Jeg giver selv flaske, så det ville jo ellers betyde jeg var en dårlig mor. Jeg har aldrig sagt, at alle der opgiver amningen er dårlige mødre eller burde have kæmpet mere. Jeg har aldrig sagt, at alle der stopper tidligt burde have fortsat fordi amning er det allerallerbedste ift. flaske. Jeg har sagt, at jeg rent personligt bliver ked af det, fordi de her piger ikke GIDER. De vil hellere rende ude i byen hver dag og kunne overlade barnet til mormor/whatever som kan give flaske i stedet for selv at passe barnet. Og det er derfor de ikke gad amme. Og ja, det gør mig sørme ked af det, for gid jeg havde haft den luksus at kunne vælge sådan, hvilket jeg dog ikke ville have gjort. De kender godt min holdning.

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Kan se her er delte meninger.
Min holdning er; hvem siger man SKAL amme?
SKAL vi kvinder amme i 6 mdr eller hvorlænge den nye dille nu engang bliver med tiden?
SKAL alle kvinder så også have børn, fordi vi nu engang kan?
Jeg personligt ville ALDRIG bruge min dyrebare tid i 5 mdr, på noget der kunne være gjort nemmere med en flaske. Og det skal siges, at jeg har prøvet at amme uden "effekt" på barnet og alligevel ville sygehuspersonalet presse mig til at fortsætte amningen, selvom hun var grå i huden og skreg af sult og ikke tog på 1½ mdr gammel. Da jeg fik nummer 2 fravalgte jeg amingen fra dag 1 og ved nummer 3 tog jeg chancen, men sikke et marreridt. Ved nummer 4 kørte det på skinner også ved nummer 5, men nummer 6 ville hverken have bryst eller flaske og nummer 7 ammede jeg et år og så ville JEG ikke mere .
Den næste lille guldklump får også bryst, medmindre der kommer "noget" i vejen.

Jeg tager hatten af for dem, der tør sige fra, for man SKAL ikke amme for hver en pris

morbibi skriver:

Kan se her er delte meninger.
Min holdning er; hvem siger man SKAL amme?
SKAL vi kvinder amme i 6 mdr eller hvorlænge den nye dille nu engang bliver med tiden?
SKAL alle kvinder så også have børn, fordi vi nu engang kan?
Jeg personligt ville ALDRIG bruge min dyrebare tid i 5 mdr, på noget der kunne være gjort nemmere med en flaske. Og det skal siges, at jeg har prøvet at amme uden "effekt" på barnet og alligevel ville sygehuspersonalet presse mig til at fortsætte amningen, selvom hun var grå i huden og skreg af sult og ikke tog på 1½ mdr gammel. Da jeg fik nummer 2 fravalgte jeg amingen fra dag 1 og ved nummer 3 tog jeg chancen, men sikke et marreridt. Ved nummer 4 kørte det på skinner også ved nummer 5, men nummer 6 ville hverken have bryst eller flaske og nummer 7 ammede jeg et år og så ville JEG ikke mere .
Den næste lille guldklump får også bryst, medmindre der kommer "noget" i vejen.

Jeg tager hatten af for dem, der tør sige fra, for man SKAL ikke amme for hver en pris

Men er det ikke lige så slemt at dømme os, som så vælger at kæmpe en hård kamp i månedsvis?

Wouw Tager virkelig hatten af for dig..

Ja det gør ondt, men det er virkelig også hele kampen værd. Jeg er lykkelig for at jeg kunne amme og jeg gjorde.. Det vil jeg virkelig ikke være foruden..
Jeg forstår virkelig slet ikke de mødre der ikk har lyst til at amme.
Det er da det nemmeste og billigste man nogensinde kommer til af mad vaner til sit barn ! Det er med over alt og altid klar..
Det skal så selvf også siges jeg ammede over alt, det jo ikk alle der kan og vil det, men det gjorde jeg og det var skide nemt. Aldrig har det været så nemt at ha barn...

Men ja det er nemt med en flaske og man kan komme i alt mulig smart tøj fra start da man ikke skal tænke på det med at der skal pakkes ud og ind.
Og ja jeg har også hørt om det med søvnen, men min datter er bryst barn og har altså sovet om natten og rigtig mange timer til formiddag og igen til eftermiddag, så jeg tror altså ikk helt på det der flaskebehov- mht søvn..

Men endnu engang. Tager så meget hatten af for din kamp, og er super ked af at høre dit barn afviste brystet..

Ansemusen skriver:

Det er forståeligt, at det kan være hårdt for dig at skulle se dine veninder "opgive" (vælge) amningen (fra), når du har kæmpet en hård og lang kamp for at få din amning til at fungere!

Men jeg synes ikke det gør dig berettiget til at skrive om det på et åbent forum eller at være vred på dem. Vi vælger selv hvad vi gør og har forskellige grunde til at vælge, som vi gør. Jeg havde også selv store problemer med amningen på flere forskellige måder, men jeg valgte også at fortsætte og ammede til min dreng var næsten 11 måneder og var også overbevist om, at amning var den bedste og sundeste løsning for mit barn.

MEN jeg er nu ikke så skråsikker længere - jeg har tænkt meget over, hvorvidt mælken egentlig er sund hos de fleste kvinder i dag med al den forurening, kemikalier osv. vi har i kroppen. Alt dette bliver ophobet i fedtvævet og går ud i mælken, når man ammer. Dvs. at vores børn får disse skadelige stoffer direkte ind med modermælken - bogstaveligt talt! Det synes jeg er skræmmende at tænke på, specielt fordi mange kvinder taber sig enormt meget under amning, og at disse stoffer, så vidt jeg ved, netop især frigives, når fedtdepoterne svinder.

Jeg tror vi alle skal forlige os med, at det er helt op til den enkelte, hvordan det fungerer bedst for os hver i sær, når det kommer til forældrerollen, selvfølgelig ikke så det går ud over børnenes trivsel

Flot at du kæmpede så længe

Og til jer, som ikke kæmpede lige så længe - jeg synes det er okay at smide håndklædet i ringen, hvis man ikke føler, at det kan fungere med amningen, hvis man føler det påvirker en negativt og man føler, at det er det rigtige for en selv og ens barn at stoppe! Ingen ammemafia her!

Godt skrevet  og ting til eftertanke

Qnuz

LouiseVous skriver:

Wouw Tager virkelig hatten af for dig..

Ja det gør ondt, men det er virkelig også hele kampen værd. Jeg er lykkelig for at jeg kunne amme og jeg gjorde.. Det vil jeg virkelig ikke være foruden..
Jeg forstår virkelig slet ikke de mødre der ikk har lyst til at amme.
Det er da det nemmeste og billigste man nogensinde kommer til af mad vaner til sit barn ! Det er med over alt og altid klar..
Det skal så selvf også siges jeg ammede over alt, det jo ikk alle der kan og vil det, men det gjorde jeg og det var skide nemt. Aldrig har det været så nemt at ha barn...

Men ja det er nemt med en flaske og man kan komme i alt mulig smart tøj fra start da man ikke skal tænke på det med at der skal pakkes ud og ind.
Og ja jeg har også hørt om det med søvnen, men min datter er bryst barn og har altså sovet om natten og rigtig mange timer til formiddag og igen til eftermiddag, så jeg tror altså ikk helt på det der flaskebehov- mht søvn..

Men endnu engang. Tager så meget hatten af for din kamp, og er super ked af at høre dit barn afviste brystet..

Tak for det, og tak fordi du tog tråden for det den var!

Til trådstarter: Jeg kan godt forstå, hvor du kommer fra - helt sikkert. Jeg synes også det er uhyre vigtigt med amningen, da det bare utvivlsomt vil være en god start på livet for baby. Jeg selv kæmpede med amningen i 2 mdr, hvor jeg ammede fuldt ud og derefter 1 mdr, hvor jeg ammede halvt. Den sidste måned gik det okay, men eller var det er udtalt helvede. Jeg havde brystbetændelse et utal af gange, havde som konsekvens af det høj feber, ulidelige smerter ved amning og det mixed med hormoner og den spritnye rolle som moder, trak virkelig tænder ud. Jeg var rigtig ked af at indstille amningen helt, men ved også at det var den rigtige beslutning, for jeg var ved at blive skør og havde slet ikke overskud til at nyde min lille fantastiske pige. Jeg er dog glad for at jeg trods alt gav hende en rimelig solid start på modermælk, men ikke på vilkår om jeg vil udsætte mit næste barn, vores datter, min mand eller mig selv for en lignende situation næste gang, jeg frygter helt seriøst mere at amme end at føde!!!! 

Men hvem ved...måske kører det bare næste gang.

Jeg tror altid det må og skal være et helt individuelt valg om man vil amme eller ej. Folk kan have mange grunde til at undlade amningen, men det er i sidste ende deres valg ligemeget hvad og i vores del af verden, er der heldigvis mange måder, hvorpå man for det meste kan give ens barn den bedst tænkelige start på livet på alle måder.

Anonym skriver:

Men er det ikke lige så slemt at dømme os, som så vælger at kæmpe en hård kamp i månedsvis?

Var du min veninde, ville jeg ikke dømme dig, men bakke dig op uanset valg
Altså valgte du at amme - som du gjorde - så bakkede jeg dig op. Ville selvfølgelig sige min mening først - godt eller dårligt - men da det er dit valg, så respektere jeg det. Og fravalgte du det, så ville jeg også støtte dig i det. Måske jeg ikke får forklaret mig godt nok, men synes selv jeg er en kæmper for amning, ellers gjorde jeg det jo ikke igen
Men dem der kender mig, ved jeg bakker dem op, uanset valg
Vi skal personligt have det godt med vores eget valg og så er det kun godt, der er folk i kulissen, der bakker en op