En forbudt tanke..

chael skriver:

Men du kan jo ikke forvente kun at få skulderklap.

Du må da på en eller anden måde, have vidst, at du ville træde nogen over tæerne.

Jeg ser altid de selvforherlige ammende mødre slå disse debatter op.

Jeg støder sjældent på en der har givet flaske, der starter lign. Debatter.

Selvfølgelig ikke, men jeg ønsker på samme tid at debattere ud fra det jeg rent faktisk skriver. Ikke ud fra det folk tolker (ting jeg ikke har skrevet) fordi de bliver oprevet. Det er jo formålsløst!

Jeg er ikke en selvforherligende ammemor. Var jeg det, havde jeg gjort alt andet end at gå på flaske. Jeg har ikke noget imod flaskemødre og er som sagt selv en. Det er jo overhovedet ikke det det handler om.

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Jeg kan godt følge dine tanker - MEN. Hvorfor SKAL man amme? Ja det er det bedste for barnet, men er det ikke op til den enkelte mor at bestemme, hvorvidt de ønsker at amme eller ej? Og hvorvidt man synes det er kampen værd?

Jeg ammer min søn på 7 måneder, og forsætter med det, til det giver mening at stoppe. Jeg er glad for at jeg ammer, og jeg har også kæmpet for det. Kæmpet igennem endeløse smerter, hudløse brystvorter og svamp.

Alligevel synes jeg ikke, at man skal amme for enhver pris. Jeg synes, at det er op til den enkelte at bestemme, hvornår nok er nok.

Vi andre skal vel ikke bestemme, hvornår deres grænse går? Og hvornår har man så givet det en fair chance? Se det er jo også individuelt.

Jeg nåede også et punkt, hvor jeg var lige ved at vælge flasken, men valgte at forsætte amningen. Derfor kan jeg godt forstå, at nogle "stopper på halvvejen".

Jeg kæmpede så i 3 mdr med svamp i brysterne. Det gjorde simpelthen for ondt og da så min mælkeproduktion blev mindre og mindre og Silje konstant var sulten og det ikke var den hyggestund som alle lagde op til det skulle være. At Silje så ovenikøbet var ligeglad og bare kastede sig ned til siden og ville bappe på alle der holdte hende gjorde at jeg opgav og sikke da en lettelse og hun åd og åd af flasken og ENDELIG blev det en hyggestund for lig også og ikke bare noget der skulle overstås.

Anonym skriver:

Selvfølgelig ikke, men jeg ønsker på samme tid at debattere ud fra det jeg rent faktisk skriver. Ikke ud fra det folk tolker (ting jeg ikke har skrevet) fordi de bliver oprevet. Det er jo formålsløst!

Jeg er ikke en selvforherligende ammemor. Var jeg det, havde jeg gjort alt andet end at gå på flaske. Jeg har ikke noget imod flaskemødre og er som sagt selv en. Det er jo overhovedet ikke det det handler om.

Du starter selv dit eget start indlæg, med at du jo godt ved du kommer til at støde nogen!!

At du så bagefter trækker det tilbage, med at skrive at folk jo ikke læser hvad du skriver eller tolker forkert, der er jeg bare ikke enig!!

Du er jo godt klar over det!!

Man kan evt vende den om og spørge hvad der gør amning så fantastisk den er så meget besvær værd?

Min søn har de første 3 mdr fået delvist flaske og delvist bryst, og det var en kamp med konstant udmalkning, læggen til brystet og flaske, og maks 2 timer fra start til start. Det blev en hel lettelse at gå på ren flaske.
Nu har Vi fået en lille pige, og nåede kun til dag 2 så opgav jeg, det er simpelthen ikke besværet og umagen værd, da hun som min søn laver smeld med tungen, og ikke kunne finde ud af brikken, så ville være en kamp for måske at få hende til at kunne klare brystet. Mælken ikke eksisterende, og nej orker ikke med 2 små børn at kæmpe så hård en kamp for måske at kunne malke ud, og i sidste ende alligevel skal give det på flaske.

Tror det er en overvejelse den enkelte må gøre, for om det positive kan opveje det negative. Bla også prioritering, hvor vigtigt er det at det lige bliver mm fremfor mme, hvor meget tid må der ofres, og kunne den tid være mere gavnlig andre steder

Krussedulle skriver:

Så forstår jeg ikke anonymiteten ... Men hvis det er fordi du er harm over at de ikke kæmper som du gjorde,?! Tja, jeg vil nu stadig mene at det er op til dem du kan bare være stolt af din beslutning

Jeg afslører hvem jeg er, hvis jeg afslører hvorfor jeg er anonym, så den kører lidt i ring Desuden kan jeg ikke se relevansen. Mener tydeligt staff har påpeget, at det ikke er tilladt i en debat at kommentere eller udspørge trådstarters anonymitet. Hvis man mener det er træls, er man jo velkommen til ikke at besvare tråden

Jeg skrev emnet for at komme ud med mine følelser. Jeg skrev det fordi jeg var ked af det og havde brug for at komme ud med mine tanker, ligesom når barnløse fortæller at selvom de godt ved det er en forbudt tanke, så bliver de bare så vrede over at deres veninder har nemt ved at blive gravide. Emnet hedder også en forbudt tanke, fordi jeg da godt ved, at det er dét det er. Men jeg var bare ked af det over endnu en veninde droppede det, fordi hun hellere ville rende i byen osv., og derfor havde jeg brug for at komme ud med tankerne.

At de fleste debatdeltager så tilsyneladende har taget det som en almen hetz mod alle der opgiver amningen eller går på flaske er jeg uforstående overfor. Særligt da jeg flere steder understregede, at jeg havde forståelse for, at der kunne være flere grunde til at opgive en amning tidligt.

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Mine tanker

https://www.baby.dk/debat/140518pi1/amning/er-jeg-den-eneste.aspx

chael skriver:

Du starter selv dit eget start indlæg, med at du jo godt ved du kommer til at støde nogen!!

At du så bagefter trækker det tilbage, med at skrive at folk jo ikke læser hvad du skriver eller tolker forkert, der er jeg bare ikke enig!!

Du er jo godt klar over det!!

Jamen det gør du jo tydeligvis ikke! Du tager det som en almen hetz mod de, der opgiver amningen, på trods af jeg eksplicit skriver, at jeg godt forstår at der kan være adskillige årsager til at opgive amningen. Ikke nok mælk, man har psykisk svært ved det, barnet tager ikke nok på, man har simpelthen for mange problemer med det til det kan forsvares at kæmpe for det osv. osv. osv. - Det er jo ikke de årsager det handler om! Jeg skriver om de her veninder, som bare ikke gider. Som godt kunne få det til at fungere, som de selv siger, men som bare ikke synes det er spændende nok og hellere vil rende ude. Det har jeg ret til at have en holdning til, ligesom du har en holdning til emnet. Jeg har ikke et eneste sted skrevet, at jeg synes at alle der opgiver amningen tidligt er nogle dumme k......

Nadia&Daniel skriver:

Mine tanker

https://www.baby.dk/debat/140518pi1/amning/er-jeg-den-eneste.aspx

Den har jeg læst før, og det er et fint oplæg. Jeg er selv flaskemor nu og har absolut ingen skrupler over det. Mit barn er glad og tilpas. Men nu er det jo altså, og dette understreger jeg nu for allersidste gang, en almen debat om folk der opgiver amningen. Jeg har som sagt (10.000000000 gange nu) nævnt, at jeg forstår der er grunde til man må opgive det. Det er jo ikke det det her handler om, det handler om disse veninder som bare ikke gider, fordi de hellere vil rende ude etc. etc., selvom de selv siger de sagtens kunne få det til at køre hvis de ooooorkede det.

Debatten handlede om, jf. den ked af det smiley, at jeg faktisk er rigtig ked af det ikke fungerede for mig, og jeg skriver også tydeligt, at jeg godt ved det er en forbudt tanke.. Men jeg havde brug for at komme ud med mine følelser ligesom så mange andre. At folk så ikke har læst oplægget kan jeg jo ikke gøre så meget ved nu. det er lidt som med rygning. FOlk hopper op af stolen så snart de ser det omhandler bryst vs. flaske uden egentlig at nærlæse detaljerne..

Anonym skriver:



Jeg afslører hvem jeg er, hvis jeg afslører hvorfor jeg er anonym, så den kører lidt i ring Desuden kan jeg ikke se relevansen. Mener tydeligt staff har påpeget, at det ikke er tilladt i en debat at kommentere eller udspørge trådstarters anonymitet. Hvis man mener det er træls, er man jo velkommen til ikke at besvare tråden

Jeg skrev emnet for at komme ud med mine følelser. Jeg skrev det fordi jeg var ked af det og havde brug for at komme ud med mine tanker, ligesom når barnløse fortæller at selvom de godt ved det er en forbudt tanke, så bliver de bare så vrede over at deres veninder har nemt ved at blive gravide. Emnet hedder også en forbudt tanke, fordi jeg da godt ved, at det er dét det er. Men jeg var bare ked af det over endnu en veninde droppede det, fordi hun hellere ville rende i byen osv., og derfor havde jeg brug for at komme ud med tankerne.

At de fleste debatdeltager så tilsyneladende har taget det som en almen hetz mod alle der opgiver amningen eller går på flaske er jeg uforstående overfor. Særligt da jeg flere steder understregede, at jeg havde forståelse for, at der kunne være flere grunde til at opgive en amning tidligt.

Jeg tænkte bare højt .... Du startede jo dit indlæg med at skrive "jeg ved godt at jeg kommer til at støde nogen"