En forbudt tanke..

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Jeg vil ikke sidde her og sige, at du ikke må tænke som du gør; for selvfølgelig må du det! Jeg vil dog sige, at jeg synes du skal passe rigtig meget på, hvad du giver udtryk for, overfor dine veninder. Jeg venter selv barn og håber inderligt, at jeg kan få amningen til at køre. Men jeg vil  aldrig udsætte mig selv for 5 måneders rædsler! Hvorfor vælge en så hård og smertelig vej, når man kan vælge en der er meget nemmere og meget mere behagelig for både mor og baby?? Dét forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke, at du har ladet dig selv gå gennem så meget smerte - og så iøvrigt forventer, at andre mødre gør det samme.

Jeg er en smule provokeret af, at du vælger at være anonym. Så jeg beklager, hvis jeg lyder lidt hård.
Nu ved jeg ikke hvor længe siden det er, at du opgav amning, men jeg håber både du og dit barn har det meget bedre i dag!  

grøn · ært skriver:

Jeg vil ikke sidde her og sige, at du ikke må tænke som du gør; for selvfølgelig må du det! Jeg vil dog sige, at jeg synes du skal passe rigtig meget på, hvad du giver udtryk for, overfor dine veninder. Jeg venter selv barn og håber inderligt, at jeg kan få amningen til at køre. Men jeg vil  aldrig udsætte mig selv for 5 måneders rædsler! Hvorfor vælge en så hård og smertelig vej, når man kan vælge en der er meget nemmere og meget mere behagelig for både mor og baby?? Dét forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke, at du har ladet dig selv gå gennem så meget smerte - og så iøvrigt forventer, at andre mødre gør det samme.

Jeg er en smule provokeret af, at du vælger at være anonym. Så jeg beklager, hvis jeg lyder lidt hård.
Nu ved jeg ikke hvor længe siden det er, at du opgav amning, men jeg håber både du og dit barn har det meget bedre i dag!  

PÅ baby.dk har man ret til at være anonym uden der stilles spørgsmålstegn ved det.

Jeg synes til gengæld det er forudintaget hvis du går ud fra, at mit barn og jeg ikke har haft det godt. Nu ammede jeg jo ikke døgnets 24 timer, og selvom det var hårdt, så nød jeg altid at have ham tæt på mig under amningen. Vi har begge haft det fantastisk trods amningen, og jeg har en skøn søn der trives og er godt fremme i udviklingen. Så vores første tid har ikke fejlet noget trods amningen, mange tak.

Jeg synes det er super flot at du kæmpede så længe. Jeg må indrømme, at jeg var en af dem der gav op og kan selvfølgelig ikke undgå at blive en smule provokeret af dig.
Jeg kæmpede i 2 måneder. Amningen fungerede faktisk aldrig rigtigt når jeg tænker tilbage. Da vi tog hjem fra hospitalet var den ikke rigtig oppe at køre, ville bare så gerne hjem.

Efter 2 måneder med en konstant sur og sulten baby, og en meget frustreret mor, så måtte jeg kapitulere. Og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Jeg synes det havde været synd for min datter, hvis vi var fortsat yderligere 3 måneder. Jeg kan slet ikke overskue tanken!! Amningen var på ingen måde hyggelig.

Som en anden vist også har skrevet, så hellere en glad baby på flaske, end en frustreret baby OG mor der desperat forsøger at amme.

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Er helt enig med dig .

Jeg tænker nogengange , at det måske har noget at gøre med at flaske er blevet så normalt, at folk ser det som 2 valg fra graviditeten , gider man ikke amme, så vælger man bare flasken... Det synes JEG er forkert. Synes man som udgangspunkt når man bliver gravid kun har amningen at forberede sig på, og går det ikke, efter 1-2-3 måneder, så (alt efter hvad problemet er) kan man begynde og hører omkring flaske....... Det er bare blevet så nemt idag at vælg flaske.... Jeg støder sikkert en masse nu, men vil bare gøre klart at dette er MIN holdning, andre må gerne være uenige jeg er ikke ude på at støde nogle 

MinNoah skriver:

Skriver pt. bachelor omhandlende hvad det gør ved moren ikke at kunne amme sit barn selvom man ønsker det.....

Jeg opgav selv at amme fordi jeg virkelig IKKE havde mælken.. Jeg mistede rigtig meget blod under fødslen og min krop kunne altså ikke holde til ingen søvn, ingen blod og så samtidig danne mælk.......

Jeg synes dit indlæg virker lidt underligt, som om du er "jaloux" på at dine veninder droppede amningen før dig fordi du også selv oplevede problemer.... og HVORFOR, helt ærligt, hvorfor ødelægge en tid der ellers burde nydes med at spædbarn "bare" fordi barnet absolut SKAL have modermælk.. Jeg ved udemærket godt at modermælk er det bedste for barnet - men INGEN tager skade af at få erstatning. De anbefalinger SST arbejder udfra er fra WHO som laver en generel ammeanbeafling, dvs. disse anbefalinger gælder også i de fattige lande hvor det UDEN tvivl er bedst at amme sit barn - netop pga at i u-landene er der slet ikke fokus på hygiejne som der er i DK, og der findes rig´tig gode alternativer til modermælk i DK. det er så absolut ingen skam at opgive amningen hvis det volder for store problemer - det er ikke bare den "nemme" løsning, at give flaske kan være et større arbejde til tider......

Jeg ville ALDRIG kæmpe med min amning i 5-6 mdr og dermed få ødelagt en tid der ellers skulle være god... SÅ meget er modermælk heller ikke værd.......

SÅ godt skrevet!!

Det var præcis de følelser jeg sad med da jeg læste indlæget!!

For mig virkede det som om jeg mishandlede mit barn hvis jeg insisterede på at amme når han afviste mig, så han blev flaskebarn og vi fik en lykkelig familie. 

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Jeg har både haft flaske barn og bryst barn..

Men Tristan (Nr 1) der var amning bare ikke noget for mig.. Gad det bare slet ikke..

Med Ene (Nr 2) gik det som smurt og jeg kunne gøre det i 100 år.. LOVE IT.. Og det er 100 gange nemmere at give bryst end flaske.. Al den husken og kogning.. og ikke mindst alle de penge man spare.. 

Nr 3 skal helt sikkert også ammes

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Jeg må nok indrømme, at jeg bliver lidt provokeret af dit indlæg. Som en anden skrev, virker det som om, det i virkeligheden er fordi, du er frustreret over, at du selv ikke bare valgte amningen fra, som dind veninder. Måske tager jeg fejl?

Derudover kan jeg fortælle dig, at da jeg fødte min datter for 11 mdr. siden, var der ikke noget, jeg hellere ville, end at amme hende fuldt.

Hun lå i flitsbue fra dag 1. Ydermere var jeg "fysisk udfordret", idet jeg har en smule flade brystvorter og det var så svært for hende, at tage fat. Jeg kæmpede med gentagne brystbetændelser, suttebrik/ikke suttebrik, svamp, flitsbue, genindlæggelser mhp. amning og flere sp, der kom hjem og skulle hjælpe mig. Produktionen var ikke så høj fra start og jeg måtte øge den ved hjælp af en lånt elektrisk brystpumpe.

Dette hjalp for en stund og jeg fik den op og køre i ca. 1 uge, men så startede det igen med at gå ned med produktionen, hun gik fortsat i flitsbue, vi måtte supplere op med MME i kop i første omgang og efter 7 uger, måtte jeg smide håbdklædet i ringen og erkende, at det bare ikke fungerede!

Hun fik min udmalkede mælk til hun var 9 uger og overgik derfra til fuld MME. Jeg kæmpede en BRAV kamp, som jeg senere hen, har måtte erkende, ikke var dét værd! Vi fik SÅ dårlig en opstart og det ødelagde så meget af vores "honeymoon" periode. Når jeg ser tilbage, burde jeg være stoppet før.

Jeg gav det en chance og ønskede det inderligt. Men en god mor sidder ikke i brysterne og nogle gange ER det bedst at stoppe, når det tærer mere god energi, end det giver. Jeg vil vove at påstå, at det kan gå hen og blive en hel besættelse med at amme, så man lidt "glemmer", hvad der er bedst for mor og barn og ikke bare rent næringsmæssigt.

Så ærligt, hvis du synes, jeg burde have kæmpet mere, er det ikke mig, der er galt på den, men dig, der burde se tingene lidt mere nuanceret!

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Skal også lige tilføje, at jeg nu er gravid med nr. 2 og jeg faktisk har tænkt mig at amme igen, men jeg vil aldrig lade mit kommende barn eller mig selv, gennemgå det samme helvede igen.

modesty skriver:

TS har en måske ikke 100% sympatisk, men helt menneskelig følelse af, tja, kald det misundelse hvis du vil, over at hendes veninder tager let på noget som hun selv ville ønske hun kunne have opnået. Hun er ked af at det ikke lykkedes for hende og så er det hårdt at se veninder der opgiver amningen fordi de bare ikke gider. Og JO. Der er NOGLE kvinder der dropper amningen fordi de bare ikke GIDER. Det handler ikke om deres børns behov, men om deres EGNE behov. Og det der DE kvinder TS snakker om. IKKE andre kvinder, der har prøvet at få det til at køre. Hvilket hun også understreger meget tydeligt.  

Hvorfor skal hun ikke have lov til at lufte de her følelser??? Og hvis ikke her, hvor så?

Så godt skrevet!

Man skal have lov at lufte sine følelser og frustationer... Ikke blive nedrakket fordi man opretter et emne anonymt og at emnet ikke falder i alles smag...

Synes det er flot du kæmpede!!

Men jeg kæmpede en 1 månede! Også ville jeg ikke byde MIN SØN, MIN MAND eller JEG SELV det mere!!!

Hver gang min søn vågnede tænkte jeg "Nej, sov videre - du skal ikke spise nu!" - og var INTET værd i den månede jeg ammede!!

Må indrømme at, det at amme for mig - er det VÆRSTE VED AT BLIVE MOR!!! Kunne ikke på nogen måde tænke sådan "Det er hyggeligt, og rat" HELL NO!!

Så at give mit barn flaske var det bedste jeg kunne gøre!! Og den næste der kommer til verden her til september, bliver flaskebarn med det samme!! Jeg skal IKKE amme mere!

Og synes det er lige så sejt at melde ud med det samme, at amning bare ikke fungerer for en!!

Men hatten af for de kvinder alm kæmper og kæmper - jeg er bare ikke en af dem 

Det er mit dælme for kort til!!!