En forbudt tanke..

Anonym skriver:

AAAAREGH for helved! Havde skrevet en mega lang smøre, så kom jeg til at trykke på noget så det forsvandt. Må lige se om jeg skriver det igen i morgen

Det håber jeg da du gør, da jeg meget gerne vil læse det

Qnuz

Vil lige tilføje, at jeg på ingen måde føler mig støt over din tråd (ved ikke om det fremkommer af det skrevne), og hatten af for, at du kæmpede i 5 lange måneder med at få amningen til at fungere. Det ville aldrig være en mulighed for mig, da det simpelthen ville betyde for store omkostninger på det følelsesmæssige plan og i forhold til at være en mor, der kunne "være" der for sit barn.

Mange hilsner Linea

hej ja jeg så en a dem der ik har ammet nogle a mine børn og den næste bliver det heller ikke (pasonlige årsager)  men syntes da ik man er dovn når man gir flaske , vis man ammer skal man ik står og lave flasker og varme dem og vaske dem og koge dem og så vider ,   men jeg er så også a dem tybe at ingen anden end mig skal give flaske og har svert ved manden. jeg også at flaske mad er lige så godt som at amme mine børn har altid vert sunde og raske hvor imod fle jeg kender der ammer har børn som er meget modtalig for sygdom moske de bare har vert uheldig kan nemt være men syntes ik man skal se ned på folk der ik ammer der kan være mange grunde til man ik gør og så må man respektere det.

Anonym skriver:

Jeg kan vurdere det er dovenskab, fordi jeg kender dem og ved, at de bare synes det er vigtigere at rende ude i byen og kunne lade barnet passe i stedet for selv at tage sig af sit barn. (Og før du vælger den vinkel er det self. okay at lade sit barn passe ind imellem. Jeg taler at rende ude i byen stort set hver dag i stedet for at tage sig af barnet) Jeg har selv talt med dem om det, men de kan ikke se det. Jeg tror måske ikke de i virkeligheden var klar til det ansvar det var at have barn, hvis jeg kan sige dette uden at blive stemplet som en dårlig veninde. Som sagt kender de godt min holdning, og det er noget vi har talt meget om..

Jeg kender dem jo ikke, og ved ikke om det er sådan landet ligger - men jeg tror dig, når du siger det.

Det første indlæg lød bare mere som misundelse, over at de - i følge dig - nemt kunne få amningen til at køre, og det var du misundelig på. Hvilket jeg sagtens kan forstå, når amningen er rigtig vigtig for dig. Men samtidig irriteres jeg grænseløst over, at man blander sig i folks amning. Og vurderer at de opgiver..
Men hvis det er dine veninder, så må du komme over det, eller bliver det svært at blive ved med at ses/snakke sammen.

Det der "tændte"mig var, at du vurderer at de nemt kunne amme, og at de bare opgiver. Hvor jeg så tænker, big deal?! Og irriteres egentlig over at du skriver det som at opgive. I stedet for et valg eller et fravalg.

Men ærligt - hvis de ikke er der for deres børn, og konstant render alle andre steder, og ikke tager sig af dem - så ville jeg altså ringe til kommunen! Og ikke misunde deres amning, for de har da langt større problemer end amning så!

Anonym skriver:

Og ingen ammemafia her. Du godeste hvor er det frustrerende at gentage sig selv så mange gange, men som sagt har jeg fuld forståelse for at mange vælger at opgive amningen. Her er blot tale om nogle mødre som synes det er vigtigere at rende ude end at forsøge at give det en chance. Det gør mig ked af det, da jeg ville ønske jeg havde haft den "mulighed". ALtså at det sagtens kunne køre for mig. Og det er da en ærlig sag at være ked af det, jeg skriver jo også de ikke kan gøre for det var svært for mig, og oplægget hedder også en forbudt tanke, da jeg ved det er en træls ting at skrive. Men derfor er jeg da stadig ked af det, hvilket egentlig var pointen.

Den med ammemafia var skam ikke ment til dig! Jeg skrev til dig, at det var flot kæmper, og derefter skrev jeg en opmuntring til de mødre, som giver flaske af den ene eller anden grund, for at det ikke skulle lyde som om, jeg bare synes man kun er god nok, hvis man har kæmpet hårdt og længe som eksempelvis du og jeg selv. Ammemafia var om en masse andre mennesker generelt rundt omkring i samfundet som får flaskemødre til at føle sig forkerte!

Jeg forstår godt dine "forbudte" tanker, specielt efter at have gennemlæst hele tråden! Jeg forstår godt, at du ikke mener, at dine veninder reelt har gjort noget galt i selve fravælgelsen af amning, men at det ribber op i din egen sorg over din lange, seje og smertefulde kamp for at kunne amme dit barn. Jeg forstår godt, hvad du mener med, at dine tanker kan sammenligned med, når barnløse mødre får "skyldige" tanker om at det er uretfærdigt, når deres veninder bliver gravide. Så endnu et kram til dig fra mig

Og så synes jeg desuden også, at du skal have et skulderklap for at holde en pæn og sober tone trods mange "angreb" og misfroståelser. Men jeg tror ange misfrostår dit indlæg, hvilket jeg også selv gjorde lidt. Men ved nærmere gennemlæsning af hele tråden kan jeg som sagt godt se, hvad du mener!

Ansemusen skriver:

Den med ammemafia var skam ikke ment til dig! Jeg skrev til dig, at det var flot kæmper, og derefter skrev jeg en opmuntring til de mødre, som giver flaske af den ene eller anden grund, for at det ikke skulle lyde som om, jeg bare synes man kun er god nok, hvis man har kæmpet hårdt og længe som eksempelvis du og jeg selv. Ammemafia var om en masse andre mennesker generelt rundt omkring i samfundet som får flaskemødre til at føle sig forkerte!

Jeg forstår godt dine "forbudte" tanker, specielt efter at have gennemlæst hele tråden! Jeg forstår godt, at du ikke mener, at dine veninder reelt har gjort noget galt i selve fravælgelsen af amning, men at det ribber op i din egen sorg over din lange, seje og smertefulde kamp for at kunne amme dit barn. Jeg forstår godt, hvad du mener med, at dine tanker kan sammenligned med, når barnløse mødre får "skyldige" tanker om at det er uretfærdigt, når deres veninder bliver gravide. Så endnu et kram til dig fra mig

Og så synes jeg desuden også, at du skal have et skulderklap for at holde en pæn og sober tone trods mange "angreb" og misfroståelser. Men jeg tror ange misfrostår dit indlæg, hvilket jeg også selv gjorde lidt. Men ved nærmere gennemlæsning af hele tråden kan jeg som sagt godt se, hvad du mener!

Anonym skriver:

Tak, det er jeg rigtig rigtig glad for du skriver!

(Og hold da op en masse trykfejl jeg har lavet  - må hellere hoppe i seng!!!)

Begge mine unger er flaske børn .. Og af 2 grunde .. 

1. Jeg kunne faktisk ikke lide at amme, jeg kunne ikk lide at skulle lægge dem til brystet. Jeg fik en underlig fornemmelse i kroppen. Jeg begyndte at svede og ryste lige så snart de blev lagt til.

2. De har begge haft problemer med at tage det venstre bryst. Hvilket har betydet at jeg ikke har kunne mætte dem. Så Noah blev flaske barn efter 10 dage og Charlie efter 3 .. og må indrømme at jeg har aldrig fortrudt det

Anonym skriver:

Den har jeg læst før, og det er et fint oplæg. Jeg er selv flaskemor nu og har absolut ingen skrupler over det. Mit barn er glad og tilpas. Men nu er det jo altså, og dette understreger jeg nu for allersidste gang, en almen debat om folk der opgiver amningen. Jeg har som sagt (10.000000000 gange nu) nævnt, at jeg forstår der er grunde til man må opgive det. Det er jo ikke det det her handler om, det handler om disse veninder som bare ikke gider, fordi de hellere vil rende ude etc. etc., selvom de selv siger de sagtens kunne få det til at køre hvis de ooooorkede det.

Debatten handlede om, jf. den ked af det smiley, at jeg faktisk er rigtig ked af det ikke fungerede for mig, og jeg skriver også tydeligt, at jeg godt ved det er en forbudt tanke.. Men jeg havde brug for at komme ud med mine følelser ligesom så mange andre. At folk så ikke har læst oplægget kan jeg jo ikke gøre så meget ved nu. det er lidt som med rygning. FOlk hopper op af stolen så snart de ser det omhandler bryst vs. flaske uden egentlig at nærlæse detaljerne..

Hvem af os to hopper

Jeg skrev "mine tanker"

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Jeg synes du er lidt fordømmende at høre på. Hvorfor er det at ammende kvinder er perfekte mødre, mens vi andre er ... ja ... intet?

Min dreng blev ammet i 4 måneder, vi aflivede vores hund, dagen efter stod jeg op og havde kun mælk i det ene bryst, tudede som pisket, jeg var sq ikke mor de dage. Jeg var en klump blævrende gelé. NOgengange har man altså en valid grund til at stoppe med at amme, det at være mor betyder ikke kun du skal være mor.

Det at skabe tryghed imellem barn og forældre kan også opstå under andre omstændigheder end at amme. Vores bånd til vores søn er ikke mindre af at han ikke har adgang til mors pat som 22 måneder gammel. Hans sikkerhed skabes ud fra et hold forsørgere (Ikke kun mor og far, men også den udvidede familie) kommer når han kalder, lytter til hans ord og sætter os ind i hans tankegang.

Det er flot du har kæmpet sådan, men du bliver nødt til at give plads til dine veninder og blande dig udenom deres liv. Vi bliver altså allesammen nødt til at blande os udenom, medmindre barnet har blå mærker og udpint sjæl, bliver vi nødt til at gå ud fra vi gør alt det bedste for vores børn.