chael skriver:
Synes egentlig det er en lidt trættende debat!!!
Man gør jo det bedste man formår, med det overskud man nu engang er udstyret med.
Fedt DU havde kræfterne og overskuddet, men gør det dig så bedre, er det mere okay at dy kæmpede i 5 mdr, for så var det endelig ok at overgive? Hvor de andre nøjedes med 2-4 uger og så var det bare ikke ok. Forstår ikke den parallel??
Jeg har 3 børn, med 3 vidt forskellige amme historier.
Den tid vi lever i, i dag, vi skal ud af døren konstant. Så skal vi til baby svømning, lægen, sygehuset, mødtegrupper, besøg af de ene aller anden slags, vi skal udstråle overskud og super gener.
Men helt ærligt, vi bliver losset ud af sygehuset efter 4-6 timer.
Hvis nu vi mødre du lidt mere ro, ro til amning, hjælp og støtte, så ville der nok være langt flere ammende!!
Dit billede er lidt unuanceret. Fordi DU har 3 veninder med et par historier, udgør det jo ikke hele billedet!!
Og jeg har både fuldammet og givet flaske. Og kender til begge sider, både fordele og ulemper. Og ingen skal komme og sige at det er da bare liiiige.....!!!!!
Har jeg skrevet det gør mig bedre? Jeg skriver det berør mig personligt, at de indrømmer de sagtens kunne få det til at fungere men de bare ikke gider. Det er ikke tilladt at føle sådan i følge dig? Hvad så med barnløse, der bliver frustrerede når deres veninder bliver gravide efter en måned? Det er ikke det samme, men det er en parallel man kan drage. Alle har ret til deres følelser, og alle har ret til at opgive deres amning, men jeg har også ret til at blive berørt af det, når jeg ser disse venner droppe det fordi de har så meget andet at lave de hellere vil, når de selv har sagt de godt havde kunne få det til at fungere.
Jeg har heller ikke generaliseret i mit indlæg. Faktisk skriver jeg ganske tydeligt at jeg har forståelse for flere tilfælde hvor man må opgive.. Så jeg har ikke skrevet at det gælder alle, det er noget du selv udleder, det kan jeg ikke tage ansvar for.
Og så har jeg vist heller ikke sagt, at det da bare "liiiige" er at amme eller give flaske. Jeg ved ikke hvor mange hundrede gange jeg skal understrege det her med jeg har forståelse for mange tilfælde af opgivet amningen. Men jeg har vel ret til ikke at respektere, når disse veninder bare ikke lige gider. Ikke fordi de ikke kunne. Ikke fordi de havde det psykisk svært ved det. De gad bare ikke lige det der med appetitspring etc., det var for bøvlet. Og ja, det har jeg bestemt en holdning til!
Mit barn er også på flaske, så jeg har ikke et eller andet indædt had mod flaskemødre. Det ville være dumt - Jeg er selv sådan en

Og slutteligt har du fat i en vigtig pointe hvad angår ammevejledningen. Den vejledning jeg fik på sygehuset var elendig, og alle sygeplejerskene modsage hinanden. Jeg fik en rigtig skidt start, og det fik desværre konsekvenser. Så øget fokus på bedre ammevejledning ville være fantastisk!