En forbudt tanke..

Anonym skriver:

Jamen det gør du jo tydeligvis ikke! Du tager det som en almen hetz mod de, der opgiver amningen, på trods af jeg eksplicit skriver, at jeg godt forstår at der kan være adskillige årsager til at opgive amningen. Ikke nok mælk, man har psykisk svært ved det, barnet tager ikke nok på, man har simpelthen for mange problemer med det til det kan forsvares at kæmpe for det osv. osv. osv. - Det er jo ikke de årsager det handler om! Jeg skriver om de her veninder, som bare ikke gider. Som godt kunne få det til at fungere, som de selv siger, men som bare ikke synes det er spændende nok og hellere vil rende ude. Det har jeg ret til at have en holdning til, ligesom du har en holdning til emnet. Jeg har ikke et eneste sted skrevet, at jeg synes at alle der opgiver amningen tidligt er nogle dumme k......

Det har du da

Men hvorfor SKAL dine veninder dele den samme amme interesse som dig?

Jeg kan sagtens følge, at det ikke er ok de render i byen og ter sig som om de ikke har fået barn.

Men ikke alle ser det samme i at amme. Og nu vi har så fine alternativer som vi har, så fred være med det!!

Måske siger de bare til dig de ikke gidder, fordi de ikke magter at forklare, måske ligger det andre ting til grund de ikke fortæller dig, men har snakket med sp om.

Enhver mor, ved sine fulde 5, vil jo gerne gøre det bedste for deres barn

chael skriver:

Det har du da

Men hvorfor SKAL dine veninder dele den samme amme interesse som dig?

Jeg kan sagtens følge, at det ikke er ok de render i byen og ter sig som om de ikke har fået barn.

Men ikke alle ser det samme i at amme. Og nu vi har så fine alternativer som vi har, så fred være med det!!

Måske siger de bare til dig de ikke gidder, fordi de ikke magter at forklare, måske ligger det andre ting til grund de ikke fortæller dig, men har snakket med sp om.

Enhver mor, ved sine fulde 5, vil jo gerne gøre det bedste for deres barn

Det siger jeg sørme heller ikke de skal - Jeg fortæller blot, at jeg bliver rigtig ked af det, fordi jeg ville ønske jeg havde haft samme forløb. Jeg giver jo klart udtryk for, at jeg godt ved det er en forbudt tanke, og jeg skriver endda også, at jeg godt ved de ikke kan gøre for det var svært for mig. Men i stedet for at tage det som det det var - en person der var ked af dte og havde brug for at komme af med sine tanker, så har i så valgt som sagt at tage det som en generel hetz mod flaskemødre. Sikke noget fis set ift. det der står i oplægget.

Ydermere skriver jeg at jeg godt ved at det kan støde, og så skriver jeg bagefter at jeg godt forstår hvorfor nogen opgiver amningen - Netop for at understrege at det IKKE skal opfattes stødende eller som en almen sviner.

Anonym skriver:

Jeg er anonym af personlige årsager, og det handler ikke om, at jeg ikke står ved min holdning.

Jeg understregede flere steder i mit indlæg, at der self. kan være årsager til at holde op med at amme, og at de årsager er fair nok. Det har jeg skrevet flere gange! Jeg har ikke siddet og sagt at folk der stopper tidligt bare er nogle topfesne mennesker, for der er forskellige årsager til at stoppe.

Jeg har ikke bedt dem retfærdiggøre noget overfor mig - de har selv taget emnet op. Og da de er meget nære veninder, så ved jeg den er god nok, når de siger de ikke orker. Den ene af dem er stadig en festabe trods hun er blevet mor, og selvom jeg elsker hende højt, så er hun ikke helt ansvaret voksen og overlader typisk pasningen af hendes lille datter til sin mor for selv at gå ud og have det sjovt. Hun vil ikke amme, fordi hun synes det tager for lang tid og det gider hun ikke bruge tiden på. For med flasken kan andre jo bare tage over. Og ligesom du må have en holding, har jeg vel ret til at mene, at det er under al kritik at man vælger at få et barn, men så bare ikke GIDER give det en chance, fordi man har så meget andet man hellere vil lave.

Igen: jeg understreger adskillige steder, hvad du tydeligvis har overset, at jeg har fuld forståelse for, at der kan være årsager til at stoppe amningen tidligt. Men det er lidt typisk med dette emne. Det er brandfarligt og folk tager det nært, så derfor har de STRAKS paraderne oppe og går i forsvar i stedet for at læse det der faktisk står..

Bare et hurtigt gæt så tror jeg faktisk ikke du har læst det indlæg jeg har linket til...  Men fred være med det... Jeg syntes stadig debatgrundlaget er spinkelt. Jeg mangler viden om deres alder og sociale status blandt andet... for nu skriver du at den ene er en festabe og at hun syntes det tager for lang tid... til en anden bruger herinde skriver du at man jo ikke ammer 24/7... hvis vi så kigger tilbage på min den første, for jo der stod den på amning 24/7, indtil vi overgik til flaske... og det er ment bogstavligt så sådan en udtalelse som din veninde kom med om at det tog for lang tid, kunne jeg også snildt komme med overfor en veninde...

Jeg siger ikke at det hun gør er rigtigt, men omvendt hvor er faren i det spil? og syntes du det er mere forkert at hun tager ud og fester, i forhold til de forhold hvor moren sidder hjemme og ammer, mens faren er ude og feste hver weekend eller mere? blot for at prøve og belyse hvad det helt konkret er du vil med din debat For du starter ud med amningen, men det virker som om der stikker mere under

Derudover ville jeg ønske jeg vidste hvilke personlige årsager der kunne være årsag til at du vælger at skrive som anonym... for ud over det jeg allerede har skrevet, er den eneste anden grund jeg kan komme frem til at en/nogle af de omtalte veninder er bruger herinde... hvilket jeg, må indrømme at jeg ikke håber

Og jo, jeg læste dit indlæg første gang, men som du selv skriver så er undskyldningen med at man ikke orker ikke god nok... for min primære årsag til flaske med nr. 1 var at jeg ikke orkede mere... amning 24/7 var mere end hvad jeg kunne klare... Derfor rammer den udtalelse og for mig til at gå i forsvarsposition...

 

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Det er forståeligt, at det kan være hårdt for dig at skulle se dine veninder "opgive" (vælge) amningen (fra), når du har kæmpet en hård og lang kamp for at få din amning til at fungere!

Men jeg synes ikke det gør dig berettiget til at skrive om det på et åbent forum eller at være vred på dem. Vi vælger selv hvad vi gør og har forskellige grunde til at vælge, som vi gør. Jeg havde også selv store problemer med amningen på flere forskellige måder, men jeg valgte også at fortsætte og ammede til min dreng var næsten 11 måneder og var også overbevist om, at amning var den bedste og sundeste løsning for mit barn.

MEN jeg er nu ikke så skråsikker længere - jeg har tænkt meget over, hvorvidt mælken egentlig er sund hos de fleste kvinder i dag med al den forurening, kemikalier osv. vi har i kroppen. Alt dette bliver ophobet i fedtvævet og går ud i mælken, når man ammer. Dvs. at vores børn får disse skadelige stoffer direkte ind med modermælken - bogstaveligt talt! Det synes jeg er skræmmende at tænke på, specielt fordi mange kvinder taber sig enormt meget under amning, og at disse stoffer, så vidt jeg ved, netop især frigives, når fedtdepoterne svinder.

Jeg tror vi alle skal forlige os med, at det er helt op til den enkelte, hvordan det fungerer bedst for os hver i sær, når det kommer til forældrerollen, selvfølgelig ikke så det går ud over børnenes trivsel

Flot at du kæmpede så længe

Og til jer, som ikke kæmpede lige så længe - jeg synes det er okay at smide håndklædet i ringen, hvis man ikke føler, at det kan fungere med amningen, hvis man føler det påvirker en negativt og man føler, at det er det rigtige for en selv og ens barn at stoppe! Ingen ammemafia her!

Anonym skriver:

Selvfølgelig ikke, men jeg ønsker på samme tid at debattere ud fra det jeg rent faktisk skriver. Ikke ud fra det folk tolker (ting jeg ikke har skrevet) fordi de bliver oprevet. Det er jo formålsløst!

Jeg er ikke en selvforherligende ammemor. Var jeg det, havde jeg gjort alt andet end at gå på flaske. Jeg har ikke noget imod flaskemødre og er som sagt selv en. Det er jo overhovedet ikke det det handler om.

Er fandeme glad for du ikke er min venninde, når det engang bliver min tur... For hold op hvor du rakker dine venninder ned og er fordømmende...

Jeg ser det som dit tab... Du har kæmpet og ikke haft det rart... Hvor de bare har nydt deres børn og ikke villet have dem til at mærke deres frustration og villet dem det bedste...

Moderskabet ligger fandeme ikke i patterne, men i hjertet...

dpb skriver:

Bare et hurtigt gæt så tror jeg faktisk ikke du har læst det indlæg jeg har linket til...  Men fred være med det... Jeg syntes stadig debatgrundlaget er spinkelt. Jeg mangler viden om deres alder og sociale status blandt andet... for nu skriver du at den ene er en festabe og at hun syntes det tager for lang tid... til en anden bruger herinde skriver du at man jo ikke ammer 24/7... hvis vi så kigger tilbage på min den første, for jo der stod den på amning 24/7, indtil vi overgik til flaske... og det er ment bogstavligt så sådan en udtalelse som din veninde kom med om at det tog for lang tid, kunne jeg også snildt komme med overfor en veninde...

Jeg siger ikke at det hun gør er rigtigt, men omvendt hvor er faren i det spil? og syntes du det er mere forkert at hun tager ud og fester, i forhold til de forhold hvor moren sidder hjemme og ammer, mens faren er ude og feste hver weekend eller mere? blot for at prøve og belyse hvad det helt konkret er du vil med din debat For du starter ud med amningen, men det virker som om der stikker mere under

Derudover ville jeg ønske jeg vidste hvilke personlige årsager der kunne være årsag til at du vælger at skrive som anonym... for ud over det jeg allerede har skrevet, er den eneste anden grund jeg kan komme frem til at en/nogle af de omtalte veninder er bruger herinde... hvilket jeg, må indrømme at jeg ikke håber

Og jo, jeg læste dit indlæg første gang, men som du selv skriver så er undskyldningen med at man ikke orker ikke god nok... for min primære årsag til flaske med nr. 1 var at jeg ikke orkede mere... amning 24/7 var mere end hvad jeg kunne klare... Derfor rammer den udtalelse og for mig til at gå i forsvarsposition...

 

AAAAREGH for helved! Havde skrevet en mega lang smøre, så kom jeg til at trykke på noget så det forsvandt. Må lige se om jeg skriver det igen i morgen

Aisha skriver:

Min søn kunne amme i 3 timer og var stadig sulten! Han tog slet ikke på og var lidt over 3 kilo som 1 måned gammel. Jeg synes jeg har kæmpet i 1 måned. Det er nemt og give flaske men hellere en glad mor istedet for en frustreret mor.

Enig

ønskebarn74 skriver:

Er fandeme glad for du ikke er min venninde, når det engang bliver min tur... For hold op hvor du rakker dine venninder ned og er fordømmende...

Jeg ser det som dit tab... Du har kæmpet og ikke haft det rart... Hvor de bare har nydt deres børn og ikke villet have dem til at mærke deres frustration og villet dem det bedste...

Moderskabet ligger fandeme ikke i patterne, men i hjertet...

Det gør jeg da overhovedet ikke! Og hvordan kan du konkludere noget sådant, når du ikke kender dem? Den ene er en festabe som overlader barnet til sin mor det meste af tiden, fordi hun hellere vil lave en masse andet. Så om man kan sige hun bare i stedet ville nyde sit barn osv. osv. kan diskuteres. Og just for the record har jeg også talt med dem personligt om dette, og de kender godt min holdning.

Anonym skriver:

Men så har du jo TYDELIGVIS (ikke ment som råbe, men kan ikke skrive med fed da jeg er på fra mobil) ikke læst indlægget. For jeg skriver flere steder, at der kan være mange årsager til at opgive amningen, som er fair nok. Psykisk svært, fysiske årsager, etc. Jeg synes det er lidt noget fis at der nu efterhånden er en hel del her i debatten som går ud fra, at jeg synes alle der opgiver amningen tidligt er nogle dårlige mødre eller sådan noget, for det er jo IKKE det jeg skriver, og som sagt skriver jeg flere steder at der NATURLIGVIS er grunde til at opgive amningen som nu er fair nok. Men ligesom du har en holdning omkring at der er mange der har en mening om det, så har jeg vel også ret til at mene, det er synd at folk vælger at give op fordi de ikke GIDER. Når det handler om ret dovenskab. Det forstår jeg ikke.

Jeg kunne aldrig finde på at mene, at nogen var total dårlige mødre, fordi de opgav amningen grundet deres børn ikke tog på. Jeg er jo ikke idiot

Ja, netop! At der SKAL være en dybt alvorlig årsag til at opgive amningen. Der er mit problem. Og hvis der ikke er den alvorlige årsag, så tænker de fleste; "sikke da en doven mor".

Som flaskemor er man meget tit nødt til at retfærdiggøre, hvorfor man ikke ammer.

Det jeg stiller mig undrende overfor er, hvorfor i alverden folk synes, at de har givet op. Hvorfor er det at give op, hvis man ikke ammer? Ikke alle har lyst til at dele deres ammeproblemer. Jeg selv synes det var vildt grænseoverskridende, at tale med folk om (som ikke havde spædbørn, og måske kendte til mine problemer)

Og hvordan kan du vurdere, at det er dovenskab, der gør at de ikke vil amme længere?

Og hvorfor er det dovenskab ikke at amme? Jeg synes egentlig ikke at det er dovenskab at give flaske. Der er en hel del forberedelse, indkøb, vaske, koge, osv, forbundet med flasker!

 

Det er på ingen måde ment anklagende mod dig Men jeg har bare så tit undret mig over denne holdning, og nu har jeg endelig mulighed for at få svar

Ansemusen skriver:

Det er forståeligt, at det kan være hårdt for dig at skulle se dine veninder "opgive" (vælge) amningen (fra), når du har kæmpet en hård og lang kamp for at få din amning til at fungere!

Men jeg synes ikke det gør dig berettiget til at skrive om det på et åbent forum eller at være vred på dem. Vi vælger selv hvad vi gør og har forskellige grunde til at vælge, som vi gør. Jeg havde også selv store problemer med amningen på flere forskellige måder, men jeg valgte også at fortsætte og ammede til min dreng var næsten 11 måneder og var også overbevist om, at amning var den bedste og sundeste løsning for mit barn.

MEN jeg er nu ikke så skråsikker længere - jeg har tænkt meget over, hvorvidt mælken egentlig er sund hos de fleste kvinder i dag med al den forurening, kemikalier osv. vi har i kroppen. Alt dette bliver ophobet i fedtvævet og går ud i mælken, når man ammer. Dvs. at vores børn får disse skadelige stoffer direkte ind med modermælken - bogstaveligt talt! Det synes jeg er skræmmende at tænke på, specielt fordi mange kvinder taber sig enormt meget under amning, og at disse stoffer, så vidt jeg ved, netop især frigives, når fedtdepoterne svinder.

Jeg tror vi alle skal forlige os med, at det er helt op til den enkelte, hvordan det fungerer bedst for os hver i sær, når det kommer til forældrerollen, selvfølgelig ikke så det går ud over børnenes trivsel

Flot at du kæmpede så længe

Og til jer, som ikke kæmpede lige så længe - jeg synes det er okay at smide håndklædet i ringen, hvis man ikke føler, at det kan fungere med amningen, hvis man føler det påvirker en negativt og man føler, at det er det rigtige for en selv og ens barn at stoppe! Ingen ammemafia her!

Og ingen ammemafia her. Du godeste hvor er det frustrerende at gentage sig selv så mange gange, men som sagt har jeg fuld forståelse for at mange vælger at opgive amningen. Her er blot tale om nogle mødre som synes det er vigtigere at rende ude end at forsøge at give det en chance. Det gør mig ked af det, da jeg ville ønske jeg havde haft den "mulighed". ALtså at det sagtens kunne køre for mig. Og det er da en ærlig sag at være ked af det, jeg skriver jo også de ikke kan gøre for det var svært for mig, og oplægget hedder også en forbudt tanke, da jeg ved det er en træls ting at skrive. Men derfor er jeg da stadig ked af det, hvilket egentlig var pointen.