En forbudt tanke..

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Kan godt forstå dig.... Her har jeg også givet flaske næsten fra starten af..... Men vil så sige at jeg havde overhovedet ikk gidet kæmpe i 5 måneder... Synes det er rigtig flot du har gjort det, men det havde jeg virkelig ikk......

 

Min søn kunne amme i 3 timer og var stadig sulten! Han tog slet ikke på og var lidt over 3 kilo som 1 måned gammel. Jeg synes jeg har kæmpet i 1 måned. Det er nemt og give flaske men hellere en glad mor istedet for en frustreret mor.

Jeg er også en amme-mor, som ikke ville have undværet at amme min dreng

Jeg kender også folk der har opgivet. Men jeg vil så sige at jeg personligt synes det er bedst at gøre hvad DE føler i stedet for at blive ved med at presse sig selv til at gøre noget de dybest set ikke har lyst til. Så længe barnet får den nærhed og ømhed det har brug for (og som det gerne får i forbindelse med amning) mens de får flaske, så kan jeg intet galt se. Naturligvis er det bedst med modermælk, men det ved disse mødre godt De har bare prioriteret anderledes. Og det er fair nok. Ingen dør af det. 

Jeg synes det er fair nok at sætte sin egen grænse. 

Jeg synes så til gengæld at det er fjollet når rigtig mange siger a de ikke kunne, for det kan lang langt de fleste (jeg ved godt at nogle simpelthen ikke kan) - så er det bedre at sige det som det er, at det altså bare ikke var ønsket at amme Så er det jo fair nok. 

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

synes du har kæmpet bravt... men synes ikke det er dit bord hvad de andre gør... det er jo deres valg og deres barn... det er lidt respectløst af dig...

Gigl skriver:

Jeg er også en amme-mor, som ikke ville have undværet at amme min dreng

Jeg kender også folk der har opgivet. Men jeg vil så sige at jeg personligt synes det er bedst at gøre hvad DE føler i stedet for at blive ved med at presse sig selv til at gøre noget de dybest set ikke har lyst til. Så længe barnet får den nærhed og ømhed det har brug for (og som det gerne får i forbindelse med amning) mens de får flaske, så kan jeg intet galt se. Naturligvis er det bedst med modermælk, men det ved disse mødre godt De har bare prioriteret anderledes. Og det er fair nok. Ingen dør af det. 

Jeg synes det er fair nok at sætte sin egen grænse. 

Jeg synes så til gengæld at det er fjollet når rigtig mange siger a de ikke kunne, for det kan lang langt de fleste (jeg ved godt at nogle simpelthen ikke kan) - så er det bedre at sige det som det er, at det altså bare ikke var ønsket at amme Så er det jo fair nok. 

Man kan lige så godt være ærlig fra starten af  Men der er også nogle som ikk kan.. Jeg kunne personligt ikk amme, da min mælk ikk mættede nok og min mor røg på sygehuset da Lukas var 11 dage gammel........ Der kan være rigtig mange grunde til at man ikk kan amme...

Jeg har haft præcis den samme "forbudte" tanke mange gange.

Jeg har aldrig døjet med brystbetændelse, svamp eller lignende, og det har heller aldrig gjort ondt på mig. Men fra dag ét har min dreng haft meget svært ved at tage fat, uden nogen egentlig grund, og det fortsatte med at være ekstremt problematisk at amme ham. Han kartede rundt, rev mig, brokkede sig, nogle gange skreg og græd han nærmest mens han spiste (jeg ved godt at det er normalt at babyer kan være urolige ved brystet, men her var det ekstremt). Jeg har prøvet ALT: Længere mellem amninger, kortere mellem amninger, alle tænkelige stillinger, stilhed under amning, musik under amning, pauser hvor vi hyggede for at skabe god stemning - you name it. Intet virkede. SÅ frustrerende at det der for andre var en dejlig hyggestund, var enormt stressende for mig. 

Og så lige pludselig her for en måneds tid siden, da han var 5 mdr., vendte det. Nu er det stille og roligt og hyggeligt at amme. Og det er fantastisk!

Jeg har tænkt tanken at stoppe et par gange, men aldrig rigtigt seriøst overvejet det. Det har været meget vigtigt for mig at han skulle have min mælk. 

Må indrømme at jeg også kan have ondt i røven over dem der vælger at stoppe fordi de ikke lige gider at det er lidt bøvlet. Synes dog at det er helt fair at stoppe når der er en reel grund.

Jeg synes det er rigtig flot at du holdt i 5 mdr. med de problemer du har haft.

Mettefpigen skriver:

Man kan lige så godt være ærlig fra starten af  Men der er også nogle som ikk kan.. Jeg kunne personligt ikk amme, da min mælk ikk mættede nok og min mor røg på sygehuset da Lukas var 11 dage gammel........ Der kan være rigtig mange grunde til at man ikk kan amme...

Det har du helt ret i - jeg taler bare om de stakkels mødre der ikke tør stå ved deres indre ønske om bare ikke at amme. Måske fordi det er flovt, kan man forestille sig? 

Jeg føler naturligvis med de som altså bare ikke kan, men gerne vil. Det er jo ærgeligt :/

 

Jeg synes så til gengæld at det er fjollet når rigtig mange siger a de ikke kunne, for det kan lang langt de fleste (jeg ved godt at nogle simpelthen ikke kan) - så er det bedre at sige det som det er, at det altså bare ikke var ønsket at amme Så er det jo fair nok. 

Enig!

Gigl skriver:

Det har du helt ret i - jeg taler bare om de stakkels mødre der ikke tør stå ved deres indre ønske om bare ikke at amme. Måske fordi det er flovt, kan man forestille sig? 

Jeg føler naturligvis med de som altså bare ikke kan, men gerne vil. Det er jo ærgeligt :/

Helt enig!.... Jeg synes ikk det er flovt ikk at amme... Det er en ærlig sag, og synes ikk det er et krav fordi man er blevet mor...