En forbudt tanke..

Den tid vi lever i, i dag, vi skal ud af døren konstant. Så skal vi til baby svømning, lægen, sygehuset, mødtegrupper, besøg af de ene aller anden slags, vi skal udstråle overskud og super gener.

Men helt ærligt, vi bliver losset ud af sygehuset efter 4-6 timer.

Hvis nu vi mødre du lidt mere ro, ro til amning, hjælp og støtte, så ville der nok være langt flere ammende!!

????

Nej, det skal "vi" ikke. Det vælger man selv.

Det er da ens egen beslutning og eget ansvar om man vil vægte en travl barsel højere end amningen. Man kan da bare lade være med at lave en masse aftaler. Synes det er en virkelig mærkelig forklaring/årsag.

dpb skriver:

Nu ved jeg godt jeg går lidt i mod strømmen her...

MEN jeg bliver en lille smule provokeret af dig indlæg Ikke så meget selve indlægget, men mere at du vælger at skrive det som anonym, faktisk. Som om du ikke vil vedstå dig dit indlæg, da du ved at det er farlig grund du betræder...

I forhold til selve indlæggets indhold, jamen der syntes jeg det er et spinkelt grundlag du kommer med... at de ikke orker som du siger, er det deres ord? for helt ærligt kan jeg godt sætte mig ind i at de ikke orker, hvis de har haft samme oplevelse som jeg selv... den har været oppe og vende før hvor jeg har fortalt min historie, og hvis du vil kan du se det her da jeg ikke har lyst til at genfortælle det mere end højst nødvendigt.... Jeg er en af dem der ikke har ammet særlig længe, og om årsagen så er "god nok" i din verden ved jeg ikke... jeg føler bare du sidder og leger "hellig" fordi du har kæmpet mere for det end dine veninder, og det kan jeg ikke rigtig have når det kommer til amning... jeg mener ikke man skal sidde og gøre sig til dommer over andres beslutninger på det område...

Og nogen gange kan det være lettere at sige at man ikke orker, end at komme med en lang forklaring på hvorfor man har valgt/været nødt til at gøre som man gør... hvorfor skal de i det hele taget også sidde og retfærdiggøre deres valg overfor dig?...for det er sådan jeg høre det...

og nu vil slutte inden jeg for sagt noget jeg fortryder...Beklager, hvis jeg har fået trådt nogen over tæerne.

Qnuz

 Enig 

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Jeg kan slet ikke forstå du har ammer i så lang tid hvis det har været SÅ svært. 

Jeg havde for længst smidt håndklædet i ringen og gået over til en løsning der var bedst for mig og mit barn. 

Dernæst må du jo give dem opbakning i deres valg, da de jo har deres retfærdige fysiske eller psykiske grund til a stoppe. Selvom du valgte a gennemgå et 5 måneders marreridt, behøver andre jo ikke og man har jo forskellige grænser og ønsker

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

jeg har kæmpet med amning i næsten 4 måneder. Han kunne ikka tage fat, så frem med suttebrik, efter 1 måned uden suttebrik...jubii, men så kom svamp, betændelse, smerter osv.

Men derfor kan jeg virkelig ikke blive sur på andre som giver op efter 1 måned. Det er en stor omvætning at få børn og det er HÅRDT, så hvis man ikke kan overskue at amning også er super hårdt oveni, så kan jeg ikke gå og blive sur over det. Det er op til den enkelte at gøre hvad hun synes er rigtigt.

Jeg var super træt det meste af tiden, udmattet, havde smerter osv. Da jeg startede flaske, fik min dreng en mor med overskud og en gladere mor der kunne nyde sin søn. Det skal lige siges min søn blev også en gladere dreng, da han ikke skulle ammes hele tiden, fordi han ikke blev mæt.

Aisha skriver:

Min søn kunne amme i 3 timer og var stadig sulten! Han tog slet ikke på og var lidt over 3 kilo som 1 måned gammel. Jeg synes jeg har kæmpet i 1 måned. Det er nemt og give flaske men hellere en glad mor istedet for en frustreret mor.

Er fandeme glad for du ikke er min venninde, når det engang bliver min tur... For hold op hvor du rakker dine venninder ned og er fordømmende...

Jeg ser det som dit tab... Du har kæmpet og ikke haft det rart... Hvor de bare har nydt deres børn og ikke villet have dem til at mærke deres frustration og villet dem det bedste...

Moderskabet ligger fandeme ikke i patterne, men i hjertet...

TS har en måske ikke 100% sympatisk, men helt menneskelig følelse af, tja, kald det misundelse hvis du vil, over at hendes veninder tager let på noget som hun selv ville ønske hun kunne have opnået. Hun er ked af at det ikke lykkedes for hende og så er det hårdt at se veninder der opgiver amningen fordi de bare ikke gider. Og JO. Der er NOGLE kvinder der dropper amningen fordi de bare ikke GIDER. Det handler ikke om deres børns behov, men om deres EGNE behov. Og det der DE kvinder TS snakker om. IKKE andre kvinder, der har prøvet at få det til at køre. Hvilket hun også understreger meget tydeligt.  

Hvorfor skal hun ikke have lov til at lufte de her følelser??? Og hvis ikke her, hvor så?

modesty skriver:

TS har en måske ikke 100% sympatisk, men helt menneskelig følelse af, tja, kald det misundelse hvis du vil, over at hendes veninder tager let på noget som hun selv ville ønske hun kunne have opnået. Hun er ked af at det ikke lykkedes for hende og så er det hårdt at se veninder der opgiver amningen fordi de bare ikke gider. Og JO. Der er NOGLE kvinder der dropper amningen fordi de bare ikke GIDER. Det handler ikke om deres børns behov, men om deres EGNE behov. Og det der DE kvinder TS snakker om. IKKE andre kvinder, der har prøvet at få det til at køre. Hvilket hun også understreger meget tydeligt.  

Hvorfor skal hun ikke have lov til at lufte de her følelser??? Og hvis ikke her, hvor så?

Tak skal du have! EKSTREMT frustrerende at 90% af deltagerne her tydeligvis tager det som en hetz mod alle der har opgivet amningen og har behov for at forklare hvorfor de opgav og at det er unfair jeg skal dømme dem. Men det er jo ikke det det handler om, og det har jeg efterhånden understreget så mange gange, at jeg ærlig talt ikke ikke gider bruge mere tid på at svare nu, for folk læser det tydeligvis ikke.

modesty skriver:

????

Nej, det skal "vi" ikke. Det vælger man selv.

Det er da ens egen beslutning og eget ansvar om man vil vægte en travl barsel højere end amningen. Man kan da bare lade være med at lave en masse aftaler. Synes det er en virkelig mærkelig forklaring/årsag.

Nej det er ikke noget man SKAL, men i utallige debat sider, læser man da ikke andet end at mødrene har dårlig samvittighed over at de ikke både kan gå til babysvømning, babysalmesang og baby rytmik.

De første dage skal man jo på sygehuset, til hælprøve, til det første lægebesøg, eget lægebesøg. Har man mere end 1 barn, er der jo også de store at se til.

Så meget muligt DU synes det er et sært argument.

Men der er jo ikke mange der bare tager en slapper. Vi lever mere travlt og har flere ting vi gerne vil.

Og jeg går personligt ikke til nogen af overnævnte, netop fordi jeg gerne vil have en rolig barsel

Anonym skriver:

Tak skal du have! EKSTREMT frustrerende at 90% af deltagerne her tydeligvis tager det som en hetz mod alle der har opgivet amningen og har behov for at forklare hvorfor de opgav og at det er unfair jeg skal dømme dem. Men det er jo ikke det det handler om, og det har jeg efterhånden understreget så mange gange, at jeg ærlig talt ikke ikke gider bruge mere tid på at svare nu, for folk læser det tydeligvis ikke.

Det var så lidt. 

Du bruger sammenligningen med at kvinder der har svært ved at blive gravide, kan føle misundelse over at deres veninder popper den ene bebs ud efter den anden. Hvilket bliver godtaget som en helt legitim følelse.

Modigt! Og sandt! Kan jeg sige med overbevisning, da jeg BÅDE har gennemgået et langt IVF forløb for at blive gravid, OG har haft store problemer med amningen de første 5 mdr. Det er den samme følelse (dog i en meget højere grad m.h.t. barnløshed).

Som sagt, måske ikke vildt sympatisk, men menneskeligt og normalt at være ked af at andre ikke værdsætter at de har nemt ved noget som vi andre har svært ved.

modesty skriver:

Det var så lidt. 

Du bruger sammenligningen med at kvinder der har svært ved at blive gravide, kan føle misundelse over at deres veninder popper den ene bebs ud efter den anden. Hvilket bliver godtaget som en helt legitim følelse.

Modigt! Og sandt! Kan jeg sige med overbevisning, da jeg BÅDE har gennemgået et langt IVF forløb for at blive gravid, OG har haft store problemer med amningen de første 5 mdr. Det er den samme følelse (dog i en meget højere grad m.h.t. barnløshed).

Som sagt, måske ikke vildt sympatisk, men menneskeligt og normalt at være ked af at andre ikke værdsætter at de har nemt ved noget som vi andre har svært ved.

Det er lige det. Og jeg giver jo netop udtryk for, at jeg godt ved det er en forbudt tanke, samt jeg godt ved de veninder ikke kan gøre for jeg havde svært ved amningen. Men nogen ting er åbenbart ikke tilladt at føle kan jeg ligesom fornemme på det hele