En forbudt tanke..

Gigl skriver:

Jeg er også en amme-mor, som ikke ville have undværet at amme min dreng

Jeg kender også folk der har opgivet. Men jeg vil så sige at jeg personligt synes det er bedst at gøre hvad DE føler i stedet for at blive ved med at presse sig selv til at gøre noget de dybest set ikke har lyst til. Så længe barnet får den nærhed og ømhed det har brug for (og som det gerne får i forbindelse med amning) mens de får flaske, så kan jeg intet galt se. Naturligvis er det bedst med modermælk, men det ved disse mødre godt De har bare prioriteret anderledes. Og det er fair nok. Ingen dør af det. 

Jeg synes det er fair nok at sætte sin egen grænse. 

Jeg synes så til gengæld at det er fjollet når rigtig mange siger a de ikke kunne, for det kan lang langt de fleste (jeg ved godt at nogle simpelthen ikke kan) - så er det bedre at sige det som det er, at det altså bare ikke var ønsket at amme Så er det jo fair nok. 

Ganske enig.

For det går ind og ødelægger det for dem som vitterligt ikke kan eller har svære problemer med det.

Jeg kan sagtens følge TS, jeg syntes det er ærgeligt at mange har 'for travlt' til at amme deres barn og i stedet giver flaske fordi de er af den overbevisning at det giver bedre søvn, mere frihed og den evige 'så faren også kan være en del af det'.

 

 

Jeg vil så også sige, at jeg har set mødre der bruger den frihed de har når de ikke ammer til at lægge barnet med flasken alene - hvilket jeg slet ikke forstår. Eller overlader flasken til gæster og alle familiemedlemer der er villige til at give baby flaske. Jeg tænker at man skal gøre sig ekstra opmærksom på at give sit barn den nærhed og ømhed det har brug for netop når det er flaskebarn.  

Gigl skriver:

Jeg vil så også sige, at jeg har set mødre der bruger den frihed de har når de ikke ammer til at lægge barnet med flasken alene - hvilket jeg slet ikke forstår. Eller overlader flasken til gæster og alle familiemedlemer der er villige til at give baby flaske. Jeg tænker at man skal gøre sig ekstra opmærksom på at give sit barn den nærhed og ømhed det har brug for netop når det er flaskebarn.  

Mine venner og familie har da også givet Lukas flaske, og det er der da ikk sket noget ved....

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Hatten af for at du har kæmpet i 5 mdr! .. Det ville jeg nok ikke kunne holde til! .. Men, ja jeg syntes måske bare at "flaskemødre" blive dunket oveni hovedet lidt for ofte! Det må være op til den enkelte om de ønsker at amme! ... Om de "undskylder" det med at de ikke kan, fordi de måske bare ikke ønsker det?! Jamen so what?! .. Glad mor = glad baby! Alle mine børn er flaskebørn! Og det er jeg ikke flov over! Ønsket om at amme har været der, men det har ikke lykkedes mig! Her 3 gang, ønskede jeg det ikke (pga en operation) så min den mindste har fået flaske fra dag 1, med GOD samvittighed!

Skriver pt. bachelor omhandlende hvad det gør ved moren ikke at kunne amme sit barn selvom man ønsker det.....

Jeg opgav selv at amme fordi jeg virkelig IKKE havde mælken.. Jeg mistede rigtig meget blod under fødslen og min krop kunne altså ikke holde til ingen søvn, ingen blod og så samtidig danne mælk.......

Jeg synes dit indlæg virker lidt underligt, som om du er "jaloux" på at dine veninder droppede amningen før dig fordi du også selv oplevede problemer.... og HVORFOR, helt ærligt, hvorfor ødelægge en tid der ellers burde nydes med at spædbarn "bare" fordi barnet absolut SKAL have modermælk.. Jeg ved udemærket godt at modermælk er det bedste for barnet - men INGEN tager skade af at få erstatning. De anbefalinger SST arbejder udfra er fra WHO som laver en generel ammeanbeafling, dvs. disse anbefalinger gælder også i de fattige lande hvor det UDEN tvivl er bedst at amme sit barn - netop pga at i u-landene er der slet ikke fokus på hygiejne som der er i DK, og der findes rig´tig gode alternativer til modermælk i DK. det er så absolut ingen skam at opgive amningen hvis det volder for store problemer - det er ikke bare den "nemme" løsning, at give flaske kan være et større arbejde til tider......

Jeg ville ALDRIG kæmpe med min amning i 5-6 mdr og dermed få ødelagt en tid der ellers skulle være god... SÅ meget er modermælk heller ikke værd.......

ønskebarn74 skriver:

synes du har kæmpet bravt... men synes ikke det er dit bord hvad de andre gør... det er jo deres valg og deres barn... det er lidt respectløst af dig...

Er helt enig, kan ikke se, hvorfor andres beslutninger skal betyde så meget?

Jeg er overbevist om, at alle flaske-mødre har deres helt egen gode grund til det. Og den behøver de på ingen måde forsvare. Kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det er så meget en "skam" at man ikke ammer. Og hvorfor andre interesserer sig så meget for det.

Hilsen Kristina, der ammede sin datter den første måned - med det resultat, at hun vejede 3 kilo da hun var 4-5 uger. 3250g ved fødslen. Og er STOLT af at jeg endelig tog den beslutning, der var bedst for mig og min datter, nemlig at give hende flasken!

Ærligt, så er den eneste grund til at jeg ammede så længe, var pga meninger som denne. Diverse sygeplejersker på sygehuset, og generelt alle folk omkring mig, mente at jeg så absolut skulle amme. Men det skulle jeg jo tydeligvis ikke.

(Undskyld, men jeg bliver bare så harm over det her, da jeg har skullet forsvare mit valg altid. Derfor ligger det mig nært)

Mettefpigen skriver:

Mine venner og familie har da også givet Lukas flaske, og det er der da ikk sket noget ved....

Det er heller ikke fordi der som sådan sker noget - jeg forestiller mig bare hvad det gør for en lille baby at få mad fra så mange forskellige mennesker - noget helt basalt som mad. Det er enooormt som tilknytningen mellem mellem mor og baby sker under amning/flaske-givning. Fordi her ligger baby helt stille og er enormt sansepåvirkelig og det er her den grundlæggende kommunikation sker (vi ser på hinanden og "svarer" hinanden med blik, lyde og smil). Ikke at der ikke også er andre varme stunder med baby end måltiderne, men disse er bare så essentielle for baby i de første måneder

Anonym skriver:

Jeg ved jeg kommer til at støde nogen med det her, så lad mig starte med at sige at jeg godt evd der er mange der har gode grunde til at opgive amningen hurtigt, men det frustrerer mig bare, at jeg kender flere, som har opgivet efter et par uger, fordi det jo er lidt svært i starten. Og det ER det! De vidste det godt, og vi har talt meget om det, men i stedet for at give det en ærlig chance og kæmpe for det, så har de givet op efter 2-4 uger, fordi de ikke har gidet (!) kæmpe mere for det, fordi det er nemmere at give flasken og de ved, at deres børn vil sove bedre for flasken.

Jeg kæmpede med min amning i 5 måneder. FEM måneder! Det gik skævt lige fra dag 1, og der var ikke én eneste dag det ikke var en kamp, men jeg fortsatte hver dag. Trods smerter, sår, brystbetændelser, svamp, suttebrikker, etc. etc. Og den eneste grund til jeg stoppede var, at min søn afviste brystet til sidst hvorfor min mælkeproduktion faldt for meget.

Så bliver jeg bare SÅ ked af, når disse 3 veninder som det drejer sig om, giver op så let. Når de selv indrømmer de godt kunne have kæmpet mere for det, men det orkede de bare ikke. Ikke fordi de havde det svært psykisk. Ikke fordi det ene og det andet, det var bare mere belejligt at give flaske.

Jeg ved godt de ikke kan gøre for det var svært for mig så længe, men det provokerer mig helt vildt at de giver op så let, når jeg kæmpede så hårdt så længe. Jeg synes man skylder sit barn at give det en fair chance, med mindre man self. har store problemer psykisk der gør man ikke kan magte det, eller der er noget fysisk der forhindrer amningen. Synes det er så trist når folk giver op så hurtigt fordi de synes det er mere praktisk at give flaske, da det ofte giver længere søvn hos barnet...

Jeg ville ØNSKE jeg havde kunne få det op at køre bedre, og så skider de bare på det. Og de har selv indrømmet det.. At det andet bare var nemmere...

Nu ved jeg godt jeg går lidt i mod strømmen her...

MEN jeg bliver en lille smule provokeret af dig indlæg Ikke så meget selve indlægget, men mere at du vælger at skrive det som anonym, faktisk. Som om du ikke vil vedstå dig dit indlæg, da du ved at det er farlig grund du betræder...

I forhold til selve indlæggets indhold, jamen der syntes jeg det er et spinkelt grundlag du kommer med... at de ikke orker som du siger, er det deres ord? for helt ærligt kan jeg godt sætte mig ind i at de ikke orker, hvis de har haft samme oplevelse som jeg selv... den har været oppe og vende før hvor jeg har fortalt min historie, og hvis du vil kan du se det her da jeg ikke har lyst til at genfortælle det mere end højst nødvendigt.... Jeg er en af dem der ikke har ammet særlig længe, og om årsagen så er "god nok" i din verden ved jeg ikke... jeg føler bare du sidder og leger "hellig" fordi du har kæmpet mere for det end dine veninder, og det kan jeg ikke rigtig have når det kommer til amning... jeg mener ikke man skal sidde og gøre sig til dommer over andres beslutninger på det område...

Og nogen gange kan det være lettere at sige at man ikke orker, end at komme med en lang forklaring på hvorfor man har valgt/været nødt til at gøre som man gør... hvorfor skal de i det hele taget også sidde og retfærdiggøre deres valg overfor dig?...for det er sådan jeg høre det...

og nu vil slutte inden jeg for sagt noget jeg fortryder...Beklager, hvis jeg har fået trådt nogen over tæerne.

Qnuz

Krussedulle skriver:

Hatten af for at du har kæmpet i 5 mdr! .. Det ville jeg nok ikke kunne holde til! .. Men, ja jeg syntes måske bare at "flaskemødre" blive dunket oveni hovedet lidt for ofte! Det må være op til den enkelte om de ønsker at amme! ... Om de "undskylder" det med at de ikke kan, fordi de måske bare ikke ønsker det?! Jamen so what?! .. Glad mor = glad baby! Alle mine børn er flaskebørn! Og det er jeg ikke flov over! Ønsket om at amme har været der, men det har ikke lykkedes mig! Her 3 gang, ønskede jeg det ikke (pga en operation) så min den mindste har fået flaske fra dag 1, med GOD samvittighed!

 

dpb skriver:

Nu ved jeg godt jeg går lidt i mod strømmen her...

MEN jeg bliver en lille smule provokeret af dig indlæg Ikke så meget selve indlægget, men mere at du vælger at skrive det som anonym, faktisk. Som om du ikke vil vedstå dig dit indlæg, da du ved at det er farlig grund du betræder...

I forhold til selve indlæggets indhold, jamen der syntes jeg det er et spinkelt grundlag du kommer med... at de ikke orker som du siger, er det deres ord? for helt ærligt kan jeg godt sætte mig ind i at de ikke orker, hvis de har haft samme oplevelse som jeg selv... den har været oppe og vende før hvor jeg har fortalt min historie, og hvis du vil kan du se det her da jeg ikke har lyst til at genfortælle det mere end højst nødvendigt.... Jeg er en af dem der ikke har ammet særlig længe, og om årsagen så er "god nok" i din verden ved jeg ikke... jeg føler bare du sidder og leger "hellig" fordi du har kæmpet mere for det end dine veninder, og det kan jeg ikke rigtig have når det kommer til amning... jeg mener ikke man skal sidde og gøre sig til dommer over andres beslutninger på det område...

Og nogen gange kan det være lettere at sige at man ikke orker, end at komme med en lang forklaring på hvorfor man har valgt/været nødt til at gøre som man gør... hvorfor skal de i det hele taget også sidde og retfærdiggøre deres valg overfor dig?...for det er sådan jeg høre det...

og nu vil slutte inden jeg for sagt noget jeg fortryder...Beklager, hvis jeg har fået trådt nogen over tæerne.

Qnuz

Jeg er enig!