Din mening om børn på bryllupsrejse

Rockertand skriver:

Naturlov: Hvis du skulle vælge overlevelse for dit eget barn eller et bonusbarn, så ville du til enhver tid vælge dit eget - derimod tror jeg, at de fleste forældre ville føle en umulig opgave, hvis de blev bedt om at vælge blandt 2 af deres egne børn.

Du behøver slet ikke at have ondt af bonusbørn, der lever med dén slages bonusforældre, der er rigtig mange derude, som har et helt fantastisk forhold til bonusforældrene - og mit bonusbarn er flere gange kommet til mig med nogle problemstillinger, som blev foretrukket diskuteret med mig fremfor forældrene - og jeg er ydmyg og taknemmelig for opgaven og rigtig, rigtig glad for, at vi har så fantastisk et forhold, men det betyder ikke, at jeg elsker som var det mit eget barn, men holder af, beskytter, hjælper, støtter, knuser og kysser og trøster - ja, det kan du tro!

Et adoptivbarn kan ikke sidestilles med et bonusbarn. Et bonusbarn er bragt ind i familien, ønsket af én forælder, hvor der sideløbende er en eks, der skal tages med i det daglige regnestykke, hvor barnet ikke har sin daglige gang i familien. Et adoptivbarn skal sidestilles med et biologisk barn, der er aktivt tilvalgt af begge forældre, hvor der ikke er andre faktorer eller parter, der skal tages hensyn til. Det er en helt forkert betragtning i mine øjne at sammenligne de 2 scenarier.

Jeg holder nu med TS. Det er ikke hendes børn. Selvfølgelig skal de med på ture, men man har vel lov til at lave noget uden dem også. Hvis manden ikke er enig i dette, så forstår jeg ærlig talt ikke hvorfor ham og børnenes mor gik fra hinanden i sin tid. Nu skriver alle at hun skal respektere ham, men hvornår er det omvendt? Han har vel også valgt at tage hende til sig og må dermed også ha' gjort sig nogle tanker i den forbindelse omkring hendes følelser? Nej fordi man har børn giver det ikke nødvendigvis fortrinsret til alt, så skulle man forblive single og dermed bestemme HELT selv hvor mange børn man har lyst til at tage med på sine ferier

Jeg har en bonusdatter som jeg er MEGET glad for  Hun deltager i rigtig meget, hun skal med sin mor på ferie i år, hvor min egen ikke kommer afsted. Næste år skal vi på ferie uden min bonusdatter, og det har vi det alle helt fint med. 

Og jeg vil gerne slå fast at jeg ikke elsker hende som min egen, men nok på en helt andet måde 

Og så synes jeg måske lige at det er en anelse overdrevet når man begynder at læse mellem linjerne. Bl.a. bliver der skrevet noget om at der må være en dårlig stemning når alle er samlet. Der er der vel ikke nogen der ved noget om??? Det handler vist om at skabe mere drama end der egentligt er 

Prinsesse2ben skriver:

Jeg holder nu med TS. Det er ikke hendes børn. Selvfølgelig skal de med på ture, men man har vel lov til at lave noget uden dem også. Hvis manden ikke er enig i dette, så forstår jeg ærlig talt ikke hvorfor ham og børnenes mor gik fra hinanden i sin tid. Nu skriver alle at hun skal respektere ham, men hvornår er det omvendt? Han har vel også valgt at tage hende til sig og må dermed også ha' gjort sig nogle tanker i den forbindelse omkring hendes følelser? Nej fordi man har børn giver det ikke nødvendigvis fortrinsret til alt, så skulle man forblive single og dermed bestemme HELT selv hvor mange børn man har lyst til at tage med på sine ferier

Jeg har en bonusdatter som jeg er MEGET glad for  Hun deltager i rigtig meget, hun skal med sin mor på ferie i år, hvor min egen ikke kommer afsted. Næste år skal vi på ferie uden min bonusdatter, og det har vi det alle helt fint med. 

Og jeg vil gerne slå fast at jeg ikke elsker hende som min egen, men nok på en helt andet måde 

Krussedulle skriver:

Så skal han bare finde sig i, at hun siger "jeg elsker ikke dine børn, det er ikke mine, så dem vil jeg ikke have med!" ... Det giver da ikke mening! Det er hans børn! Han elsker jo allle 4 lige højt, så hvorfor skal han efterlade 2 af dem derhjemme?!

Jamen hvis han har den holdning så forstår jeg nok bare ikke hvorfor han har valgt at gifte sig igen?? Han har vel et ansvar overfor disse 2 børn, og jeg går ud fra at de har levet sammen før de blev gift, så har man vel i denne tid også haft mulighed for at snakke om netop dette emne. Så kunne han jo der vælge at sige fra. Det er han jo i sin gode ret til 

Det hele bunder jo egentligt i - at TS har formuleret sig rigtigt uheldigt om hendes bonusbørn.. Og så må de som kommende mand og kone finde en løsning, begge er glade for !!

Prinsesse2ben skriver:

Jeg holder nu med TS. Det er ikke hendes børn. Selvfølgelig skal de med på ture, men man har vel lov til at lave noget uden dem også. Hvis manden ikke er enig i dette, så forstår jeg ærlig talt ikke hvorfor ham og børnenes mor gik fra hinanden i sin tid. Nu skriver alle at hun skal respektere ham, men hvornår er det omvendt? Han har vel også valgt at tage hende til sig og må dermed også ha' gjort sig nogle tanker i den forbindelse omkring hendes følelser? Nej fordi man har børn giver det ikke nødvendigvis fortrinsret til alt, så skulle man forblive single og dermed bestemme HELT selv hvor mange børn man har lyst til at tage med på sine ferier

Jeg har en bonusdatter som jeg er MEGET glad for  Hun deltager i rigtig meget, hun skal med sin mor på ferie i år, hvor min egen ikke kommer afsted. Næste år skal vi på ferie uden min bonusdatter, og det har vi det alle helt fint med. 

Og jeg vil gerne slå fast at jeg ikke elsker hende som min egen, men nok på en helt andet måde 

Godt skrevet

Jeg synes nok bare ofte at bonusmødrene bliver gjort til "fars nye kæreste fra helvede, der kun er ude på at forringe mine børns liv" og nogle af os er faktisk gode nok, og forsøger ofte sit bedste uden alligevel at blande sig for meget, for det må man jo heller ikke. Så det er en balance der er svær at mestre indimellem  det med sammenbragte familier er svært at magte for de fleste og det kræver tilpasning fra ALLE sider.

Anonym skriver:

Vi er en sammenbragt familie med hans børn og vores fælles børn. Vi skal giftes i juni og planlægger nu bryllupsrejse. Her kommer problemet:

Vores fælles børn er små (1/2 år og knap 3 årår) og hans børn er store (10&15 år). Vi kan ikke få passet de små børn og jeg har heller ik lyst til at være væk fra dem og slet ik den mindste. 

Hvis vi skal på bryllupsrejse skal vi så afsted med børn. Problemet er så at vi er SÅ ueninge om vi skal afsted med 2 eller 4 børn. 

Han vil afsted med alle 4 børn og syntes det er underligt at tage afsted uden dem.  

Jeg vil afsted kun med VORES børn. Når vi ska afsted MED børn så syns jeg at det skal være med vores fælles børn og ik nogle børn der ik er mine. Det vil jeg ik ha det optimalt rart med. Jeg forstår udemærket at alle 4 børn betyder lige meget for ham men det gør de jo ik for mig. Slet slet ikkE. Men han forstår ik mig. 

Han syns godt at vi ka tage på en "alm" ferie UDEN de 2 store børn men ik når det er bryllupsrejse. Jeg tænker hvad er forskellen? Vi har jo ik romantisk alenetid uanset hvad. Bortset fra at vi ka sidde på altanen alene og hygge når de 2 små sover, HVIS vi tog afsted kun med vores fælles børn.

 

Hvad tænker I om det hele?

Håber på en masse svar og meget gerne også fra andre bonusmødre.

 

er enige med din mand.. enten alle 4 ellers os ingen..

jeg ville nok selv sige ingen, enten skubbe bryllups rejsen til jeg er klar til at slippe børnene eller os få dem passes på en eller anden måde..

jeg er selvfølgelig heller ikke mor selv endnu så det er nemt nok for mig at sige..

held og lykke med jeres problem!  håber i finder en løsning der virker for jer

Anonym skriver:

Sådan ser jeg det ik. Jeg gifter mig med ham. Ik med dem. De er en del af pakken ja men mine børn skal da også opleve noget uden dem

Nu var det jo så ik oplevelse for dine børn du spurte om, men om det var i orden at fravælge hans børn! 

Syntes da det mest fornuftige ville være at vente med bryllupsrejsen, til jeres børn var gamle nok til at ku blive passet, så i ku komme afsted alene.

Så ku i jo vælge at tage ud og rejse som den samlede familie, dig og din kommende mand har valgt i ska være til sommer! Vh stine