Din mening om børn på bryllupsrejse

An&Jo skriver:

man kan bestemt godt elske bonusbørn ligeså meget som sine egne..

Jeg har haft en bonussøn, og han betød ligeså meget for mig som min egen dreng, og jeg elskede ham ligeså højt som var han min egen..

Men jeg er helt enig med din mand, der skal ikke gøres forskel på børn, og det er i min optik at gøre forskel hvis man kun vælger at tage halvdelen af børnene med..

Det lyder dejligt

SØS skriver:

Min mor fandt sammen med min stedfar (UFF hader det ord!) da jeg var 1 år og min storebror 4 år. De fik så, sammen min lillesøster da jeg var 4 år. Min stedfar er som en far for min bror og jeg og han elsker os præcis ligeså højt som han elsker min lillesøster, det har vi aldrig været i tvivl om. Der er ALDRIG nogensinde blevet gjort den mindste forskel, vi har bare fra starten været en familie på 4 - og senere fem medlemmer, der alle rangerede lige højt. Så jo det er bestemt muligt at elske ikke biologiske børn ligeså højt som sine egne.

- P.s jeg er overbevist om, at det gør en vis forskel, at min stedfar kom ind i vores liv da vi var så små som vi var, men min pointe er lidt, at du har VALGT en mand med børn og derfor har du også valgt dem !

Må jeg spørge om du har en biologisk far der deltog lige så meget i dit liv ? 

wamse skriver:

Jeg er helt enig med din kommende mand - ingen eller alle 4 børn.

Det er jo alle 4 hans børn, og jeg tvivler på, at du selv ville undlade at tage halvdlen af dine egne børn med på ferie eller

Jeg ville ihvertfald ikke vælge at gøre det på den måde.

Kris89 skriver:

undskyld på forhånd, men det eneste der bed fast hos mig var at hans børn ikke betyder så meget for dig?

er det ikke forkert grundlag at bygge et ægteskab på?

 

må melde mig enig med din man ingen børn eller 4 børn...

Det var også det jeg lagt mest mærke til.

At man lige frem skriver at hans børn SLET SLET ikke betyder noget for en. Det er koldt i mine øjne.

Jeg er/var selv 'delebarn', så jeg ved hvordan det er at blive 'holdt udenfor'.

jeg er enig med din mand her: 4 børn elle ringen børn.

Prinsesse2ben skriver:

Må jeg spørge om du har en biologisk far der deltog lige så meget i dit liv ? 

Det må du da. Min storebrors og min far har altid været i vores liv, og vores forældre valgte efter skilsmissen (hvor min mor så flyttede sammen med min stedfar og blev gift med ham) at bosætte sig to km. fra hinanden. Vi har derfor altid kunne se vores "rigtige" far når vi havde lyst, men vi har altid haft fast bopæl hos voes mor og stedfar. Min stedfar er nok i virkeligheden bare langt mere egnet som far end min rigtige far som jeg bestemt også elsker. Det er min stedfar der altid har været der for os 100% - den trygge familiefar man altid kan komme til. Min "rigtige" far derimod har andre værdier i sit liv end netop familien, men han elsker os og vi ham.

Anonym skriver:

Vi er en sammenbragt familie med hans børn og vores fælles børn. Vi skal giftes i juni og planlægger nu bryllupsrejse. Her kommer problemet:

Vores fælles børn er små (1/2 år og knap 3 årår) og hans børn er store (10&15 år). Vi kan ikke få passet de små børn og jeg har heller ik lyst til at være væk fra dem og slet ik den mindste. 

Hvis vi skal på bryllupsrejse skal vi så afsted med børn. Problemet er så at vi er SÅ ueninge om vi skal afsted med 2 eller 4 børn. 

Han vil afsted med alle 4 børn og syntes det er underligt at tage afsted uden dem.  

Jeg vil afsted kun med VORES børn. Når vi ska afsted MED børn så syns jeg at det skal være med vores fælles børn og ik nogle børn der ik er mine. Det vil jeg ik ha det optimalt rart med. Jeg forstår udemærket at alle 4 børn betyder lige meget for ham men det gør de jo ik for mig. Slet slet ikkE. Men han forstår ik mig. 

Han syns godt at vi ka tage på en "alm" ferie UDEN de 2 store børn men ik når det er bryllupsrejse. Jeg tænker hvad er forskellen? Vi har jo ik romantisk alenetid uanset hvad. Bortset fra at vi ka sidde på altanen alene og hygge når de 2 små sover, HVIS vi tog afsted kun med vores fælles børn.

 

Hvad tænker I om det hele?

Håber på en masse svar og meget gerne også fra andre bonusmødre.

 

Først tillykke med det kommende bryllup
Er selv lige blevet gift, og da vi har barn i vente og en dreng på nu 14 mdr, har vi valgt ikke at tage på bryllupsrejse.
Synes en bryllupsrejse er forbeholdt brudeparret, ellers synes jeg man skulle tage på familieferie. Derfor synes jeg også det er enten eller. Selvfølgelig skal det ikke være sådan man ikke kan lave noget med børnene hver for sig, men hvis det er en desideret bryllupsrejse, eller i den forbindelse at i er blevet en familie, hvor nogle skal med og andre ikke, synes jeg ikke det er ok, kun at tage afsted med nogle af børnene, dette er også begrundet lidt udfra måde indlægget er formuleret på. Nu er der forskel på hvordan man har bonusbørn på, bor de hjemme ved en, og hvor længe har de været en del af ens liv.

Feks har min far(stedfar) været i mit liv siden jeg var 1½, og han har boet hos os altid, og ser ham som min far, og han har altid været der, han har aldrig omtalt som andet end sin datter, og han har 3 børn, og føler lige så elsket og lige så meget som hans barn som mine søskende. derimod, fik min biologiske far en kæreste da jeg var ca 12, og var der kun hver 2 uge på weekend, og følte mig aldrig helt velkommen, og kunne aldrig drømme om at tænke på hende som min mor, og ved hun har det lige sådan om mig. har så heller ikke længere kontakt til dem, af mange årsager.

Nå der hvor jeg vil hen er nok, at selvfølgelig skal livet ikke gå i stå, hvis de ikke er der, og at i kan da sagtens lave noget hver for sig, men når det er noget så stort og hvor det er en så vigtig mærkedag, så ville jeg sige enten eller. Samtidig synes jeg jo heller ikke man fra din mands side må have det godt med, ikke at have alle sine børn med, på noget så vigtigt som en bryllupsrejse hvis man vælger at have børn med. Ville svare til, du kun måtte tage det ene af jeres fælles børn med.
På en ferie med børn, der kan man jo som du siger slappe af og hygge når de små sover, men man er jo stadig forpligtet, og de store kan jo også sagtens lave lidt selv, de skal jo ikke passes på samme måde som de små. Bliver herfra enten alle 4 børn, eller vente til i selv kan tage afsted på romantisk alenetur, om det så er en weekend eller en længere tid
hm blev lidt langt, og forvirrende, men håber det giver mening, og i får en skøn dag, og i finder den rigtige løsning for jer

Rockertand skriver:

Uhh, kan så lige informere dig om, at man som bonusforælder aldrig kommer til at elske et bonusbarn som sit eget (hvis det er det, du mener), så det er vist ikke den rette holdning at have, - med mindre man vil være single for evigt. Jeg holder rigtigt meget af mit bonusbarn, men jeg kommer aldrig til at elske som var det mit eget, det er en naturlov.

Der er jeg dybt uenig. Jeg ville komme til det. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at distancere mig fra mine elever netop fordi jeg begynder at holde af dem alle. Så hvis jeg kunne få sådan et barn så ville jeg elske det.

SØS skriver:

Det må du da. Min storebrors og min far har altid været i vores liv, og vores forældre valgte efter skilsmissen (hvor min mor så flyttede sammen med min stedfar og blev gift med ham) at bosætte sig to km. fra hinanden. Vi har derfor altid kunne se vores "rigtige" far når vi havde lyst, men vi har altid haft fast bopæl hos voes mor og stedfar. Min stedfar er nok i virkeligheden bare langt mere egnet som far end min rigtige far som jeg bestemt også elsker. Det er min stedfar der altid har været der for os 100% - den trygge familiefar man altid kan komme til. Min "rigtige" far derimod har andre værdier i sit liv end netop familien, men han elsker os og vi ham.

Det er nok en af grundene til at man nemt bliver uenig i en debat som denne  

For sandheden er den at alle familier er forskellige, og så længe man kan få det til at fungere, så er det jo i virkeligheden ikke så slemt.

Min bonusdatter har en mor der tager sig godt af hende, og hun har hende ca, 60 % af tiden. Hun ønsker dog ikke at jeg deltager i noget der har forbindelse til barnet, altså f.eks skolesamtaler og skolefester, hun mener faktisk kun at barnet er her for at se sin far. Og det er nok der jeg får det lidt svært men alle kommenterene herinde. For hvis hun er en del af VORES familie, så gælder det også mig, om man vil det eller ej. Og det kan tage hårdt på et menneske at være en del at barnets liv, for så at blive fejet væk når man ikke lige passer ind i billedet. 

Det hanler jo meget om hvor bioforældrene er i forhold til børnene  Hvis min bonusdatter ikke havde en mor der så hende så meget, eller hellere så at vi traf nogle besluninger så var det nok nemmere for mig at få et forhold, netop fordi at de beslutninger har indflydelse på barnet

Prinsesse2ben skriver:

Det er nok en af grundene til at man nemt bliver uenig i en debat som denne  

For sandheden er den at alle familier er forskellige, og så længe man kan få det til at fungere, så er det jo i virkeligheden ikke så slemt.

Min bonusdatter har en mor der tager sig godt af hende, og hun har hende ca, 60 % af tiden. Hun ønsker dog ikke at jeg deltager i noget der har forbindelse til barnet, altså f.eks skolesamtaler og skolefester, hun mener faktisk kun at barnet er her for at se sin far. Og det er nok der jeg får det lidt svært men alle kommenterene herinde. For hvis hun er en del af VORES familie, så gælder det også mig, om man vil det eller ej. Og det kan tage hårdt på et menneske at være en del at barnets liv, for så at blive fejet væk når man ikke lige passer ind i billedet. 

Det hanler jo meget om hvor bioforældrene er i forhold til børnene  Hvis min bonusdatter ikke havde en mor der så hende så meget, eller hellere så at vi traf nogle besluninger så var det nok nemmere for mig at få et forhold, netop fordi at de beslutninger har indflydelse på barnet

Tusind tak for al din støtte. <3

Jeg tager ikke alle angrebene til mig. Jeg bad om folks mening men håbede sgu at folk var modne nok til at behandle mig ordentlig selvom de syns jeg er forkert på den. 

Tænk at nogen har behov for at sige "dig havde jeg aldrig giftet mig med" "det er dig der har et problem" osv. Ak ja. 

Men endnu engang tusind tak :-)

Har helt lyst til at skrive til dig pb :-)

Rockertand skriver:

Hvor ved du dét fra? 

- og du kan tro, at jeg holder rigtig, rigtig meget af mit bonusbarn, helt utroligt meget - men at påstå, at man elsker et bonusbarn som sine egne børn, den holder altså ikke, der vil altid være en lille forskel - og de fleste bonusforældre ville aldrig indrømme det, hvis de blev direkte adspurgt, jeg er helt ærlig - og min mand kan sagtens forstå det og accepterer det også fuldt ud - men forskellen er jo ikke en del af vores hverdag, det er nok noget andet, hvis bonusforældren viser det, det kunne aldrig komme på tale her......og så vender vi lige tilbage til TS's dilemma - for vi kan sagtens tage på ferie eller lave andre ting uden bonusbarnet, hvis det er muligt at arrangere i bonusbarnets besøgsweekend, så gør vi naturligvis det, men vores liv står altså ikke på stand-by, vi kan godt lave aktiviteter, når vi kun er os selv.

eftersom du skriver vi vender tilbage til TS dilemma, vælger jeg at lade være med at svare på dit spørgsmål. Eftersom jeg ved vi er langt fra enige .. Og har ikke lyst til at starte en kæmpe diskution i hendes tråd.

Hav en god dag