2skønnebørn skriver:
nej, det er ikke en naturlov, det er et spørgsmål om indstilling og velvilje.
Hold op, hvor har jeg ondt at de børn, som lever i de familier, hvor der er en mor eller far som har det sådan.
Hvis man så er adoptiv barn, så er man altså ikke lige så elsket, som hvis man er biiologisk barn ? Jo, det er de, fordi de mennesker har et stort hjerte og ser barnet og ikke hvordan det er kommet ind i familen, men ser det som det lille individ det er.
Naturlov: Hvis du skulle vælge overlevelse for dit eget barn eller et bonusbarn, så ville du til enhver tid vælge dit eget - derimod tror jeg, at de fleste forældre ville føle en umulig opgave, hvis de blev bedt om at vælge blandt 2 af deres egne børn.
Du behøver slet ikke at have ondt af bonusbørn, der lever med dén slages bonusforældre, der er rigtig mange derude, som har et helt fantastisk forhold til bonusforældrene - og mit bonusbarn er flere gange kommet til mig med nogle problemstillinger, som blev foretrukket diskuteret med mig fremfor forældrene - og jeg er ydmyg og taknemmelig for opgaven og rigtig, rigtig glad for, at vi har så fantastisk et forhold, men det betyder ikke, at jeg elsker som var det mit eget barn, men holder af, beskytter, hjælper, støtter, knuser og kysser og trøster - ja, det kan du tro!
Et adoptivbarn kan ikke sidestilles med et bonusbarn. Et bonusbarn er bragt ind i familien, ønsket af én forælder, hvor der sideløbende er en eks, der skal tages med i det daglige regnestykke, hvor barnet ikke har sin daglige gang i familien. Et adoptivbarn skal sidestilles med et biologisk barn, der er aktivt tilvalgt af begge forældre, hvor der ikke er andre faktorer eller parter, der skal tages hensyn til. Det er en helt forkert betragtning i mine øjne at sammenligne de 2 scenarier.
