Anonym skriver:
Vi er en sammenbragt familie med hans børn og vores fælles børn. Vi skal giftes i juni og planlægger nu bryllupsrejse. Her kommer problemet:
Vores fælles børn er små (1/2 år og knap 3 årår) og hans børn er store (10&15 år). Vi kan ikke få passet de små børn og jeg har heller ik lyst til at være væk fra dem og slet ik den mindste.
Hvis vi skal på bryllupsrejse skal vi så afsted med børn. Problemet er så at vi er SÅ ueninge om vi skal afsted med 2 eller 4 børn.
Han vil afsted med alle 4 børn og syntes det er underligt at tage afsted uden dem.
Jeg vil afsted kun med VORES børn. Når vi ska afsted MED børn så syns jeg at det skal være med vores fælles børn og ik nogle børn der ik er mine. Det vil jeg ik ha det optimalt rart med. Jeg forstår udemærket at alle 4 børn betyder lige meget for ham men det gør de jo ik for mig. Slet slet ikkE. Men han forstår ik mig.
Han syns godt at vi ka tage på en "alm" ferie UDEN de 2 store børn men ik når det er bryllupsrejse. Jeg tænker hvad er forskellen? Vi har jo ik romantisk alenetid uanset hvad. Bortset fra at vi ka sidde på altanen alene og hygge når de 2 små sover, HVIS vi tog afsted kun med vores fælles børn.
Hvad tænker I om det hele?
Håber på en masse svar og meget gerne også fra andre bonusmødre.
jeg synes slet ikke at børn hører til på en bryllupsrejse. Jeg troede at en bryllupsrejse var for at de nygifte kunne få MASSER alene tid og nyde starten på et ægteskab.
Hvis I tager børnene med, vil det jo handle om dem hele tiden og hvornår skal i så have tid til at være nygifte?
Hvis du ikke kan rejse fra dem, så vent og find nogen du er sikker på at du stoler på, til at passe dem. De vil hygge sig helt fint og i vil have en bryllupsrejse, I vil huske i mange år. Alle vinder. 
Og det med at gøre forskel på børnene, er SUPER forkert. Selvfølgelig skal I ikke stå på stand-by når de store er hos deres mor, det er der vel heller ikke der har bedt jer om, men I skal bare tænke på hvordan I gør tingene, så de store ikke føler at de bliver tilside sat og at deres far kun har tid til de små. Lev da et nomalt liv med fire børn hver anden uge. Vær en familie og lad vær med at tænk VORES, HANS... Tænk familie og bare lev i nuet.
Hvis du ikke kan elske de store som du kan elske dine egne, er det dit problem, for jeg har ikke noget problem i at elske et barn, som er kommet ind i familie. Jeg ser det som det mest narturlige, for sådan er jeg. Jeg vil aldrig gøre forskel på børn, for jeg har set hvad det kan gøre mod et menneske, hvis et andet barn, bliver favoriseret, og det er synd. Måske sker det ikke for alle, men det kan ske og det kan ende i had.
Gem bryllupsrejsen, hvis du ikke kan rejse til Juni, og så tag den en anden gang.
