Din mening om børn på bryllupsrejse

Tillykke med jeres kommende bryllup. I og med, at du har valgt at gifte dig med en mand, der har børn, så kan jeg ikke forstå din opførsel over for hans børn. Hvis du gør det med bryllupsrejsen til et problem , tænker jeg, at der vil opstå andre situationer, hvor du heller ikke ser dem være tilstede ?. Jeg tænker også, at det kan være at din mand forstår dig nu, men hvor længe vil han gøre det og finde sig i det?. Elsker du din mand så meget, at du vil bringe ham i en situation hvor han skal vælge mellem dig og børnene ? Forstå mig ret. Børnene kræver ikke, at du elsker dem, det har de heldigvis deres forældre til, men de har krav på respekt og ikke at blive behandlet anderledes . I er en familie. Det er dine børns søskende . Mit råd ville være at I venter med bryllupsrejsen, hvor I kan nyde den uden skyldfølelse og bekymringer

Du burde tage dig sammen og tænke på hvilken potition du sætter din mand i.. Fordi du bedre ham rent faktisk om at vælge mellem sine børn og det kan man ikke!

Du sætter ham i en situation hvor han skal kunne forklare sine store børn hvorfor de ikke må komme med på ferie. Hvorfor de ikke ligeså vigtigt som deres halvsøskende.. Og Nej børn skal ikke være særlig gamle før de begynder at stille spørgsmålstegn!

Hvis du virkelig elsker din mand, burde du pakke din egoisme sammen og tage alle børn med på ferie.. Eller udsætte ferien og rejse alene afsted med din mand.

 

Zeus skriver:

Det der springer mig i øjnene, er også hendes måde at formulere sig på.. Havde hun nu skrevet "Vi skal på bryllupsrejse, og kan ikke få pasning til vores 2 små børn. Min kommende mand har 2 børn fra et tidligere forhold, som bor halvdelen af tiden hos deres mor - skal vi også inviterere dem med så, eller mener i, at de sagtens kan blive hjemme..?", så er jeg stensikker på, at der var kommet helt andre svar

Men at de ikke må komme med, udelukkende fordi det ikke er HENDES børn, så bliver jeg ærlig talt lidt harm på ungernes vegne..

Lige præcis

der er forskel i at de små er FOR små til at blive passet og det er de store ikke. de små kan iøvrigt blive puttet tidligt. nej jeg syntes godt i kan gøre sådan nu da det er bryllupsrejsen.

jeg har iøvrigt 2 teenage papdøtre. 2 rejser uden dem. 1 med.

 

og man elsker altså ikke andres børn som sine egne? jeg ved ikke lige hvad folk mener med det

Jeg tror du skal prøve at vende den om og tænke på, hvad du ville sige til, at din mand bad dig om, at lade jeres fælles børn blive hjemme, for kun at tage hans med.. For de er jo store nok til at kunne underholde sig selv, og dem skal I ikke være over 100% hele tiden! Hvordan ville du have det med, at han valgte jeres fælles børn fra til en ferie?

Du beder ham sådan set vælge mellem sine børn, og det synes jeg er meget forkert!

Jeg synes sagtens I kan tage på ferie hvert andet år uden dem, men at sige, at man ikke gider have dem med på bryllupsrejsen, det synes jeg faktisk er at gøre ret stor forskel! Alternativt, skal I både tage en bryllupsrejse med de to små og så en alm. rejse hvor alle 4 børn er med, og begge rejser mener jeg skal ligge i år! Ikke nødvendigvis begge i sommerferien, men så måske en i efteråret for hele familien!

Det kan godt være, at du ikke elsker dem helt som dine egne, men når du vælger din mand, så mener jeg faktisk, at du burde tage dem til dig, næsten som var det dine egne, især når I har dem hver anden uge!

Talbutikken skriver:

Du burde tage dig sammen og tænke på hvilken potition du sætter din mand i.. Fordi du bedre ham rent faktisk om at vælge mellem sine børn og det kan man ikke!

Du sætter ham i en situation hvor han skal kunne forklare sine store børn hvorfor de ikke må komme med på ferie. Hvorfor de ikke ligeså vigtigt som deres halvsøskende.. Og Nej børn skal ikke være særlig gamle før de begynder at stille spørgsmålstegn!

Hvis du virkelig elsker din mand, burde du pakke din egoisme sammen og tage alle børn med på ferie.. Eller udsætte ferien og rejse alene afsted med din mand.

 

Ja, jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv

Når du gifter dig med en mand, er allerede har børn, så er det altså en samlet pakke. Hold op, hvor ville jeg være ked af det, hvis jeg var 15 år og min far fortalte mig, at jeg ikke kunne komme med på rejse fordi jeg ikke var lige så meget en del af FAMILIEN (eller bare den 'nye' familie), som de fælles børn. For det er vel egentlig det, du siger??

Bonde-liv skriver:

der er forskel i at de små er FOR små til at blive passet og det er de store ikke. de små kan iøvrigt blive puttet tidligt. nej jeg syntes godt i kan gøre sådan nu da det er bryllupsrejsen.

jeg har iøvrigt 2 teenage papdøtre. 2 rejser uden dem. 1 med.

 

og man elsker altså ikke andres børn som sine egne? jeg ved ikke lige hvad folk mener med det

A&F skriver:

Tillykke med jeres kommende bryllup. I og med, at du har valgt at gifte dig med en mand, der har børn, så kan jeg ikke forstå din opførsel over for hans børn. Hvis du gør det med bryllupsrejsen til et problem , tænker jeg, at der vil opstå andre situationer, hvor du heller ikke ser dem være tilstede ?. Jeg tænker også, at det kan være at din mand forstår dig nu, men hvor længe vil han gøre det og finde sig i det?. Elsker du din mand så meget, at du vil bringe ham i en situation hvor han skal vælge mellem dig og børnene ? Forstå mig ret. Børnene kræver ikke, at du elsker dem, det har de heldigvis deres forældre til, men de har krav på respekt og ikke at blive behandlet anderledes . I er en familie. Det er dine børns søskende . Mit råd ville være at I venter med bryllupsrejsen, hvor I kan nyde den uden skyldfølelse og bekymringer

Godt skrevet! jeg er helt enig!

Selvfølgelig skal hans børn med. Det kan godt være at du ikke elsker dem ligeså højt som jeres fælles børn, men det gør han. Og det skal du respektere og forstå.

Nadia&Daniel skriver:

I tager dem vel med - vist det er i den uge I har dem.. Og vist det er planlagt i en uge, hvor de er hos Deres mor, kan I jo med god samvittighed tage afsted.. Det er da logik..

Helt enig