Jeg er lidt delt omkring det her.
Når krisen krasser, og der er for få penge til alle de gode formål, så er det så let at sige, at jammen man kan jo bare skære alle fordele væk for dem, som har meget fra før.
Men samtidig river det også gulvtæppet væk under selve børnechecken. Jeg mener at huske, at den er ment som en udjævning mellem dem som bruger sine resourser på at opfostre børn, og dem som ikke gør det. Ikke som en udjævning af gabet mellem rig og fattig. Det er en helt anden sag.
Det er klart, at for enkelte rige mennesker, så forsvinder det "lille" beløb fuldstændig i deres totale økonomi. Men hvor mange gælder det egentlig for? Og hvad vil en indkomstregulering så egentlig koste i form af ekstra bureaukrati? Så skal der fyldes flere skemaer ud, der skal søges, ansøgningerne skal sorteres og behandles, oplysningerne kontrolleres, svar skal sendes tilbage, eventuelle ankesager skal behandles. Den slags er heller ikke gratis. Hvor mange skal nægtes børnechekken før samfundet som helhed sparer penge på det?
Mit indtryk er, at de aller fleste børnefamilier mærker, at de får pengene og sætter pris på det. For en god del er det en meget mærkbar del af økonomien. Hvis man skal udregne ret til børnechecken efter rådighedsbeløb i stedet for kun indkomsten, så bliver regnestykket også mere indviklet og derfor også mere tidskrævende, dvs dyrere at administrere. Hvis man kun beregner ud fra indkomst, så vil en del mennesker, som af den ene eller anden grund nedbetaler diverse former for gæld, komme i klemme. Bliver verden virkelig mere retfærdig af den grund?
Jeg ender med at lande på, at jeg synes alle skal beholde checken. Jeg tror ikke, samfundet sparer noget særligt ved at stryge den for en del mennesker, og der er en basal retfærdighed i ordningen, som den er i dag.

Anmeld