Put endelig salt i såret

M (: skriver:

Men hvis valget er tabu (uandet hvad I vælger), er det så at foretrækket et tabu der skyldes at det er hemmeligt, eller at det er tabu fordi mor bliver ked af det pga. et savn der naturligt altid vil være der?

Jeg ved godt hvad jeg ville foretrække, men jeg skal overhovedet ikke gøre mig til dommer for, hvad der er den rigtige beslutning for jer..

Men er det nu også det for et barn, der alligevel ikke vil kunne huske det før end om mange år. Tænker om det ikke i hendes udvirkling lige nu og et par år frem, vil gøre mere skade end gavn. Hun vil helt sikkert bliver meget påvirket, hvis mor er ked af det, hver gang man nævner noget der minder hende om den sag. Og kan det virkelig godtgøre af, at hun ellers vil have et chok i MAX et halv år, for derefter kan hun alligevel ikke huske, at hun ikke altid har vidst det.. ?

Kofoed. skriver:

Men er det nu også det for et barn, der alligevel ikke vil kunne huske det før end om mange år. Tænker om det ikke i hendes udvirkling lige nu og et par år frem, vil gøre mere skade end gavn. Hun vil helt sikkert bliver meget påvirket, hvis mor er ked af det, hver gang man nævner noget der minder hende om den sag. Og kan det virkelig godtgøre af, at hun ellers vil have et chok i MAX et halv år, for derefter kan hun alligevel ikke huske, at hun ikke altid har vidst det.. ?

Det er svært at sige, hvad der er det rigtige.. Man ved jo aldrig, om det ville være gået anderledes hvis man havde valgt noget andet..

Men synes Maja84's forslag er rigtig fint - evt. gøre en tradition ud af, at I som familie i forbindelse med højtider og helligdage mindes lille blomst, og derudover ikke taler vildt meget om det medmindre Ana selv - når hun bliver ældre - stiller spørgsmål omkring, hvad der skete dengang..

Kofoed. skriver:

Men hvordan melder man det ud, uden der bliver gjort opmærksom på, at det allerede er sket og at personen ikke skal "tænkes dårligt om" af resten af familien? Ved ikke om det blev forklaret rigtigt.

Jeg tror altså ikke, der er den store sandsynlighed for, at noget lignende vil ske igen - hvor almindeligt er det lige med legetøj, der har med tvillinger at gøre?

Jeg forstår godt din reaktion LIGE NU - men om nogle år vil du kunne forholde dig til, at der eksisterer tvillinger, og til den tid kan du endda risikere at stå med den "modsatte" følelse: Tristhed over, at folk omkring dig har "glemt", at der skulle have været to børn. Derfor er det også en balancegang for andre at gøre det rigtige, for du ønsker jo heller ikke, at dit mistede barn nogensinde bliver glemt.

Omkring din datter, så synes jeg, du skal huske, at små børn ikke forstår døden, og at det for hende ikke behøver at være tragisk at høre om sin søster - jeg mistede min far, da jeg var 4, og forstod slet ikke omfanget af det, eftersom "aldrig" er et næsten ubegribeligt ord for et barn. Derfor gik der flere år, før jeg for alvor sørgede over ham - indtil da var jeg bare ked af, at han "var død lige i øjeblikket". Jeg synes, du skal fortælle din datter lidt om hendes søster i små bidder, så hun vokser med forståelsen af, hvad der skete, og ikke først får historien at vide, når hun er så stor, at den gør rigtigt ondt.

Isabell  (Nov. 2009) ��

Elina (Sep. 2012) ��

Adrien (Juni 2020) ��

Maja84 skriver:

UNdskyld jeg blander mig, fik bare en ide, der kan bruges eller smides til højre. Måske en fin ting kunne være hvert år, at besøge lille blomst/søster med en lille blomst på stedet hun ligger. Måske når man er klar til det. En bestemt dag hvor i kan gå derop. Tænker det kan give et naturligt forhold til det hele.

Havde ikke set indlægget før M gjorde opmærksom på det.

Men jo, det er da en ide, har jo bare så mange dage at vægle imellem, da hun ligger i min mors grav. Min mor døde 9. maj (omkring samme dato som tvilling b "gik til", bare mange år før), vi fandt ud af det 26. maj, hun blev begravet d 5 oktober, min mor havde fødselsdag d 31 august, så tænker vi nok tager derud de dage, men ved bare ikke, om det med det samme skal forklares hvorfor.

Kofoed. skriver:

Ja ja, det er endnu en af de for tiden meget omtalte negative indlæg.

Jeg ved godt at det er "tanken der tæller" angående gave, men der må VIRKELIG være en der IKKE har tænkt sig om.

Anastasia har selvfølgelig fået mange julegaver (er jo hende første jul), men mindsanten om der ikke ligger en "EMME TWIN DOLLS" imellem, hvem bib bib bib giver hende/os det i gave og hvad tænker den person lige på? Jeg kan "desværre" ikke huske hvem der gav den og vil egentlig helst ikke vide det, men vil rigtig gerne have den byttet for mig egen skyld og ved jo på ingen måde om Anastasia vil finde et problem i denne gave, men altså, synes det er ubarmhjerteligt at give os tvillinge ting, overvejer om hvad jeg skal/bør gøre. Om vi skal melde ud, at vi på INGEN måde ønsker os tvillinge ting og at de vil ryge ud ligeså hurtigt de kommer ind, så længe hun ikke ønsker sig det? Eller skal vi bare lade som ingenting?

Må ærligt indrømme, da jeg pakkede den ud, var jeg glædefrædig, men pga alle de andre der var tilstede, holdte jeg så vidt muligt masken, men i dag går det mig virkelig på, hvordan kan man overhovedet få sig selv til at give sådan en gave til en familie der lige har mistet deres tvilling?

Undskyld mit brokkeri, selvom jeg nu synes det er passende. Men skulle bare ud med det og håber nogen kan komme med nogle kreative tanker/ideer.

Altså..... Jeg kan ikke forestille mig hvor svært det må være at skulle sige til folk, at I gerne vil frabede jer tvillingegaver, MEN det er da åbenbart næsten den eneste måde man kan tro man kan følesdig sikker på ikke at få det! TROEDE da det var en selvfølge at det giver man IKKE når jeres situation nu er som den er!!!!

Jeg er målløs og ked af på jeres vegne at I skal sparkes til mens i ligger ned. Det er ubegribeligt så UBETÆNKSOM folk kan være :-(

ØV siger jeg bare! Knus og medfølelse her fra

M (: skriver:

Det er svært at sige, hvad der er det rigtige.. Man ved jo aldrig, om det ville være gået anderledes hvis man havde valgt noget andet..

Men synes Maja84's forslag er rigtig fint - evt. gøre en tradition ud af, at I som familie i forbindelse med højtider og helligdage mindes lille blomst, og derudover ikke taler vildt meget om det medmindre Ana selv - når hun bliver ældre - stiller spørgsmål omkring, hvad der skete dengang..

Tror det er en god ide. (se lige svar til hende)

Kofoed. skriver:

Men hvordan melder man det ud, uden der bliver gjort opmærksom på, at det allerede er sket og at personen ikke skal "tænkes dårligt om" af resten af familien? Ved ikke om det blev forklaret rigtigt.

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror altså ikke, der er den store sandsynlighed for, at noget lignende vil ske igen - hvor almindeligt er det lige med legetøj, der har med tvillinger at gøre?

Jeg forstår godt din reaktion LIGE NU - men om nogle år vil du kunne forholde dig til, at der eksisterer tvillinger, og til den tid kan du endda risikere at stå med den "modsatte" følelse: Tristhed over, at folk omkring dig har "glemt", at der skulle have været to børn. Derfor er det også en balancegang for andre at gøre det rigtige, for du ønsker jo heller ikke, at dit mistede barn nogensinde bliver glemt.

Omkring din datter, så synes jeg, du skal huske, at små børn ikke forstår døden, og at det for hende ikke behøver at være tragisk at høre om sin søster - jeg mistede min far, da jeg var 4, og forstod slet ikke omfanget af det, eftersom "aldrig" er et næsten ubegribeligt ord for et barn. Derfor gik der flere år, før jeg for alvor sørgede over ham - indtil da var jeg bare ked af, at han "var død lige i øjeblikket". Jeg synes, du skal fortælle din datter lidt om hendes søster i små bidder, så hun vokser med forståelsen af, hvad der skete, og ikke først får historien at vide, når hun er så stor, at den gør rigtigt ondt.

Problemet er jo, at hun allerede er glemt, ellers vil den gave (igen, i min verden) ikke kunne forklares, hvordan skulle der ellers så tankeløst købes en sådan gave. Tror sidst der blev talt om hende i min familie, var da hun blev begravet og ved Anastasia dåb, grundet vi lage et lys til hende, og i kærestens, da min svigermor gjorde opmærksom på, at de altså også havde mistet hende i en højmælet samtale for et par måneder siden, ellers er det tiet

Kofoed. skriver:

Tror det er en god ide. (se lige svar til hende)

Stort i hvert fald.. Håber I finder den løsning, der er den rette for jer - og selvom det ikke er nemt at tro lige nu, så skal lyset nok komme forude..