Put endelig salt i såret

Chrizta skriver:

Hej

Jeg synes at jeg har set et sæt tvilling dukker til salg i Superbrugsen, det var en pige og drenge dukke. Overvejede dem nemlig til min datter.

Gør mig ondt i har mistet.

I kan også vælge at give dem til en genbrugsbutik, de kan sikkert gøre nogle andre børn glade.

Tror det er dem så, for det er et "billig" mærke, ergo ikke kendt. Og det er netop en dreng og en pige.

Det er også en mulighed.

CmarianN skriver:

Altså..... Jeg kan ikke forestille mig hvor svært det må være at skulle sige til folk, at I gerne vil frabede jer tvillingegaver, MEN det er da åbenbart næsten den eneste måde man kan tro man kan følesdig sikker på ikke at få det! TROEDE da det var en selvfølge at det giver man IKKE når jeres situation nu er som den er!!!!

Jeg er målløs og ked af på jeres vegne at I skal sparkes til mens i ligger ned. Det er ubegribeligt så UBETÆNKSOM folk kan være :-(

ØV siger jeg bare! Knus og medfølelse her fra

Mange tak, det er netop det jeg også tænker.

Kofoed. skriver:

Problemet er jo, at hun allerede er glemt, ellers vil den gave (igen, i min verden) ikke kunne forklares, hvordan skulle der ellers så tankeløst købes en sådan gave. Tror sidst der blev talt om hende i min familie, var da hun blev begravet og ved Anastasia dåb, grundet vi lage et lys til hende, og i kærestens, da min svigermor gjorde opmærksom på, at de altså også havde mistet hende i en højmælet samtale for et par måneder siden, ellers er det tiet

Tror du ikke gaven kan være et lidt kluntet forsøg på at vise, at hun netop ikke er glemt?

Kofoed. skriver:

Men er det nu også det for et barn, der alligevel ikke vil kunne huske det før end om mange år. Tænker om det ikke i hendes udvirkling lige nu og et par år frem, vil gøre mere skade end gavn. Hun vil helt sikkert bliver meget påvirket, hvis mor er ked af det, hver gang man nævner noget der minder hende om den sag. Og kan det virkelig godtgøre af, at hun ellers vil have et chok i MAX et halv år, for derefter kan hun alligevel ikke huske, at hun ikke altid har vidst det.. ?

Maja84 skriver:

Kan godt følge hvad du mener. Ja den er svær, du har slet ikke fornemmelse hvor pakken kom fra, måske snakke med en fortrolig, evt din mor, og komme nærmere. Måske du Kan tage snakken med personen selv eller måske melde lidt uskyldigt ud, at du ikke vidste hvor ked af det du ville blive, af sådanne gaver. Ja ellers ved jeg ikke, kan godt se den er svær
Øv at folk ik tænker sig mere om, at det kunne tænkes det var meget sårene at få sådan en gave
Ville ønske jeg kunne give kram og gøre alt bedre, men fjerner jo ikke jeres tab og savn, Og er jo ikke et mindre tab fordi i ventede 2, det er en frygtelig oplevelse, men nogle har desværre ikke evne til at prøve at sætte sig i andres sted, nogle kan være direkte ondskabsfulde, hvilket jeg jo har oplevet. Ellers kunne en løsning måske være at "se gennem" fingrene denne gang, oplever i noget lignende igen, så snakke med personen, for er jo udelukkende jer som kan beslutte hvordan i bedst tackler tabet, i jeres lille familie. Personligt ville jeg aldrig give sådan nogle dukker i gave uden at have snakket med jer, hvis det var kærligt ment, som en anden skrev, men tror slet ikke jeg var kommet på ideen i første omgang

Jamen den kom fra enten en af mine søskende eller min mormor. Overvejer at spørge min søster om hun kan huske det (men der er en risiko for, at den er fra hende selv), min mor er udelukket og min stedmor husker ikke sådan noget

Ja, det forstår jeg heller ikke, jeg tænker mine gaver mere igemmen, så jeg ville aldrig have givet sådan en gave. Kan ikke helt forstå, hvad der lige gik igennem hovedet lige der.

M (: skriver:

Tror du ikke gaven kan være et lidt kluntet forsøg på at vise, at hun netop ikke er glemt?

Pas, det var bare ikke gennemtænk så. Da det for mig virker som en bekræftielse i "ude af øje, ude af sind". Det kunne vel være undgået, hvis der var en lille note til.

Kofoed. skriver:

Jamen den kom fra enten en af mine søskende eller min mormor. Overvejer at spørge min søster om hun kan huske det (men der er en risiko for, at den er fra hende selv), min mor er udelukket og min stedmor husker ikke sådan noget

Ja, det forstår jeg heller ikke, jeg tænker mine gaver mere igemmen, så jeg ville aldrig have givet sådan en gave. Kan ikke helt forstå, hvad der lige gik igennem hovedet lige der.

Kofoed. skriver:

Pas, det var bare ikke gennemtænk så. Da det for mig virker som en bekræftielse i "ude af øje, ude af sind". Det kunne vel være undgået, hvis der var en lille note til.

Hm, kan se, at du ud fra nogle af de andre indlæg gerne vil snakke med den person, som gav dig gaven - måske hun også gerne vil forklare meningen/tanken bag? (:

Puha, sikke noget rod den gave har fået skabt..

Maja84 skriver:

Tænkte det ikke behøvede være lige nu, men måske om et par år, hvis du Kan det, måske far kan tage med. Har du fået tilbudt hjælp til din sorg, det er jo et stort tab i Har lidt

Peter kommer helst sikkert med

Jeg går til psykolog og det er snart slut, men tror heller ikke hun kan gøre mere nu, resten kan tid og Peter hjælpe med. Jo flere gange man fortæller om det, jo nemmere bliver det at sige. Og min sorg ligger det "rigtige" sted, folk frygtede det ville gå ud over Anasrasia, men det er minderne og graviditeten der gør ondt, ikke andet, for som jeg har det nu, ville jeg ikke kunne klare to, så på den måde er det ikke et problem. Igen ved ikke om det bliver forklaret rigtig.

Maja84 skriver:

JA, du Kan jo prøve, er det fra din søster så på en rolig og pæn måde forklare hvor såret du blev, selvom det jo ikke burde være nødvendigt, er godt nok noget af en tanketorsk

Må prøver og netop hende vil jeg kunne forklare det, uden hun bliver sur, de andre skal jeg tænkte mig lidt mere jo med, hvordan det bliver sagt.