ulykkelige :(

Anonym skriver:

er simpelthen så forvirret og opgivende fordi alt skal handle om ham. at jeg bare har lyst til at smide ham ud og flytte hans ting mens han stadig er væk. men elsker ham os bare

Ved godt det er lidt kliche agtigt, men prøv at noter dig alle de gode ting og alle de knap så gode ting og se på sedlerne..

-Er der noget af det gode du ikkekan få andre steder fra / er der noget du absolut ikke kan undvære

- Er der noget af det knap så gode du ikek kan tilgive, leve med, komme over osv.

Se hvilken side der harmonere dine behov mest. Og husk det er DINE behov ikek at i har barn sammen osv.

Anonym skriver:

ja du har ret - er bare så opgivende hvis ikk han byder ind med noget godt de næste par dage

ja du har hel ret, men han burde stadig ikke være så næbet over for dig...

Anonym skriver:

at jeg flytter med hans barn

hmm den er svær, for havde han bare været hjemme, kunne du jo bare "flytte" hen til dine forældre eller en veninde eller sådan noget, bare lige så han fik fornemmelsen af du ikke var der
Men ved ikke lige hvordan man gør det, når han er så langt væk

Men du vil vel ikke flytte fra ham, eller ?

B&J skriver:

ja du har hel ret, men han burde stadig ikke være så næbet over for dig...

nej mener jeg heller ikk . men manden er meget stædig og overgiver sig ikke citat: du startet det selv

Anonym skriver:

jeg kontakter ikke ham via nettet og jeg kan ikke ringe til ham. han styrer alt kontakt

Så er det jo bare det nemmere - kan han ikke snakke ordentligt til dig, skal du da sige til ham at det skal han, ellers ender jeres samtale her?

Der er sq ingen der viser os hvor dine grænser går, det bliver du nødt til at gøre selv. Træder han gentagne gange på de grænser du selv har fortalt ham du har, må du konkludere at han er ligeglad. Du har da nok at se til, med barn, dig og hjemmet - hvorfor skal du være enlig mor til 2? Han skal være din støtte, høre på dit brok over baby der ikke gider dit og dat - som du skal høre på hans klagesang om atvære langt væk. Det kaldes samarbejde og uden det, kan du ligeså godt være sej alenemor

Anonym skriver:

nej mener jeg heller ikk . men manden er meget stædig og overgiver sig ikke citat: du startet det selv

Ja men den går bare ikke engang i mellem må man selv stoppe den og det burde han er han jo en voksen mand håber jeg da

men ja det er sku ikke altid lige nemt..

henh01 skriver:

Ved godt det er lidt kliche agtigt, men prøv at noter dig alle de gode ting og alle de knap så gode ting og se på sedlerne..

-Er der noget af det gode du ikkekan få andre steder fra / er der noget du absolut ikke kan undvære

- Er der noget af det knap så gode du ikek kan tilgive, leve med, komme over osv.

Se hvilken side der harmonere dine behov mest. Og husk det er DINE behov ikek at i har barn sammen osv.

jo go ide - ska så bare finde overskudet til det

LilleLene skriver:

hmm den er svær, for havde han bare været hjemme, kunne du jo bare "flytte" hen til dine forældre eller en veninde eller sådan noget, bare lige så han fik fornemmelsen af du ikke var der
Men ved ikke lige hvordan man gør det, når han er så langt væk

Men du vil vel ikke flytte fra ham, eller ?

hvis ikk jeg får en undskyldning så JO .. gider ikk han tror han skal styre det hele på hans brimisser

Anonym skriver:

jo go ide - ska så bare finde overskudet til det

ja men en endelig beslutning vil i sidste ende give dig mere overskud Giv digs elv tiden til at lave den

Anonym skriver:

hvis ikk jeg får en undskyldning så JO .. gider ikk han tror han skal styre det hele på hans brimisser

Har du fortalt ham at du har de tanker i hovedet, at du overvejer at flytte, hvis han ikke forbedre sig ? :/  ?