Er der noget jeg har misforstået?? Hannah

Zette skriver:

jeg kunne ikke være mere enig i hvad du skriver. Jeg synes det er helt fair man får lov at prøve hvis der er udsigt til at man kan klare det men måske blot skal hjælpes lidt. Men jeg synes ikke det er fair at lade børn være decideret prøveklude og jeg er sikker på at dem der træffer disse beslutninger gør deres arbejde ordenligt. 

Jeg har gennem et år arbejdet på en døgninstitution for børn som var blevet fjernet fra hjemmet. Når man oplever disse børn og ser hvilke fuldstændig gennemgribende konsekvenser det har for resten af deres liv, så er det ikke længere svært at finde ud af om det er forældrenes ret til deres børn, eller børnenes ret til et ordentlig liv der er vigtigst.

Hvad blev der af Hannah og den nye sag, nogle der ved det? Sjovt som en tråd kan ændre indhold...men jo også berigende at se hvor tråde kan før hen

Lou87 skriver:

Ja det handler om barnet..
Tror du ikk også barnet hellere ville være ved sine biologiske forældre hvis nu det rent faktisk viste sig at de GODT KUNNE ???

Jeg synes som lisesp83 også skriver at der findes jo altså familiecentre og det er netop her sådan nogen som dea-louise og rasmus burde ha en mulighed for at komme hen og se om de godt kan tage forældrerollen til sig..

Man kan simpelthen ikk dømme det på forhånd!!
De har ikke set dem med det barn i armene, hvordan VED de så 100% at de ikke kan - det gir ingen mening... !!??

Undskyld at jeg lige blander mig her.

Jeg tager overhovedet ikke stilling til den pågældende sag, men vil bare lige skrive at.

Et barn vil næsten ALTID foretrække at være ved sine biologiske forældre. Jeg har arbejdet med disse børn gennem et år, og har set børn som har været udsat for så grove omsorgssvigt og mishandlinger, at man næsten ikke kan tro det. Og hvis de selv kunne bestemme ville de alligevel hjem til mor og far. En dreng ville hjem til mor, for han skulle passe på hende, når hun fik bank af far.

Barnet biologiske forældre er vigtige, netop derfor skal børnene ind i mellem beskyttes fra dem. Desværre

Ranarupta skriver:

Jeg vil blot lige komme med et indskud...

Der er INGEN kommuner, der fjerner børn, "bare" fordi de lige er i humør til det! 
Jeg har arbejdet i et af landets Børn og Ungesekretariater (sjovt nok Furesø) for 3 år siden.
De er så hårdt presset økonomisk - og det gælder alle B&U-sekretariaterne i landet og det er en ret bekostelig affære at tvangsfjerne børn, for senere at anbringe dem.
De skal konstant stå til ansvar for deres vurderinger, fjernelser og undersøgelser overfor sekretariatslederen, som igen står til ansvar højere oppe osv osv.

Jeg stoler fuldt og fast på den beslutning, der er taget i forbindelse med Dea Louise og Rasmus.

Ja, når man sider med viden "indenfra" systemet, så ved man bare at børn og forældre ALT for ofte får for lidt hjælp, og desværre også at det et stykke hen ad vejen er økonomi som afgører hvor mange man hjælper. Og at fjerne et barnt er DYRT

Mi skriver:

Undskyld at jeg lige blander mig her.

Jeg tager overhovedet ikke stilling til den pågældende sag, men vil bare lige skrive at.

Et barn vil næsten ALTID foretrække at være ved sine biologiske forældre. Jeg har arbejdet med disse børn gennem et år, og har set børn som har været udsat for så grove omsorgssvigt og mishandlinger, at man næsten ikke kan tro det. Og hvis de selv kunne bestemme ville de alligevel hjem til mor og far. En dreng ville hjem til mor, for han skulle passe på hende, når hun fik bank af far.

Barnet biologiske forældre er vigtige, netop derfor skal børnene ind i mellem beskyttes fra dem. Desværre

Hvor er du sød du undskylder .. smiler
Det helt oki.

Ja der er desværre masser eksempler på dette ..
Mine forældre arbejder med plejebørn og har gjort længe, så jeg har også set og hørt lidt af hvert!!
Det er skrækkeligt hvor lang tid der nogengange kan gå før børnene selv opdager det er bedst for dem ikk og være hjemme ved deres forældre.. Men det er også skræmmende som kommuner nogen gange kan dømme at børnene godt kan komme hjem igen uden at vide det er det bedste har stadig ondt i hjertet over to brødre mine forældre havde engang som blev sendt frivilligt ud først i afslastning og så i pleje af deres mor.. men blev dømt til og ku bo hjemme ved deres far nogle år efter... og denne dømmelse var bare helt helt helt forkert!

Så kan sagtens følge at man i dette tilfælde hvor alle jo kan følge med i de ikk er kompetente nok at de er nødt til og være obs på dem.. men kan ikke følge man ikk får lov og prøve..

Lou87 skriver:

Hvor er du sød du undskylder .. smiler
Det helt oki.

Ja der er desværre masser eksempler på dette ..
Mine forældre arbejder med plejebørn og har gjort længe, så jeg har også set og hørt lidt af hvert!!
Det er skrækkeligt hvor lang tid der nogengange kan gå før børnene selv opdager det er bedst for dem ikk og være hjemme ved deres forældre.. Men det er også skræmmende som kommuner nogen gange kan dømme at børnene godt kan komme hjem igen uden at vide det er det bedste har stadig ondt i hjertet over to brødre mine forældre havde engang som blev sendt frivilligt ud først i afslastning og så i pleje af deres mor.. men blev dømt til og ku bo hjemme ved deres far nogle år efter... og denne dømmelse var bare helt helt helt forkert!

Så kan sagtens følge at man i dette tilfælde hvor alle jo kan følge med i de ikk er kompetente nok at de er nødt til og være obs på dem.. men kan ikke følge man ikk får lov og prøve..

Der er bare ingen som på forhånd ved hvor meget svigt et barn skal udsættes for før det tager alvorligt skade. Nogle børn kan holde til meget, andre kan intet holde til. Jeg mener helt sikkert at man skal have lov at få et ophold på et familie observationshjem, hvis det vurderes at forældrene måske kan magte opgaven med støtte. Men jeg har faktisk oplevet, især et, tilfælde hvor moderen var så psykisk syg og oveni misbruger. Hun ville med 99% sikkerhed ALDRIG kunne tage sig af sin datter, og skal overhovedet ikke have chancer! Faktisk går jeg i så eksteme tilfælde ind for at man skal benytte tvangsbortadoptioner, for denne pige vil altid have en manisk ustabil mor som har ret til at se hende.

Igen - i forhold til omtalte sag har jeg ingen holdning for ser ikke programmet og kan alligevel ikke dømme ud fra tv. Men jeg har i al min kontakt med børn de sidste 10 år ikke oplevet et enkelt barn eller en enkel familie hvor samfundet greb for hårdt eller for hurtigt ind. Men jeg har set utallige eksempler på det modsatte

Lou87 skriver:

Hvor er det sjovt som folk har et behov herinde for at debatere så meget Haha.. Ej men undskyld mig..

Det du kommer med der er bare for mig en smart-i-en-fart-replik

Det ville da også være mærkeligt andet, eftersom det jo er et debatforum.

lisesp83 skriver:

Det var da en pæn kold holdning.

Familie center eller hjælp og vejl, i hjemmet, kunne være en idé. Hvem kan sidde her og dømme andre. Som i ikke engang kender?? Andet end fra det utrolige sandfærdige tv..

Fordi de første 3 uger og derefter de første 3 mdr. i et barns liv er de vigtigste - det grundlægger barnet - hvis barnet ikke allerede der får ordentlig stimuli så kan barnet ende med at få udviklings- og følelsesmæssige vanskeligheder.

Nogle af de resultater stammer fra et forsøg mener det var i 50 eller 60'erne hvor kvinder der sad i fængsel fik fjernet deres børn, og nogle af børnene fik ikke den stimuli, mens andre var sammen med moderen i 3 mdr. - det viste sig at de børn der tros alt havde været ved deres mor og haft den primære kontakt til én person ikke havde mange vanskeligheder, mens de andre børn der ikke havde fået den stimuli havde fået mén - nogle var allerede da apatiske - det studie fra dengang har været med til at man har været opmærksom på problemet med forældre, som gerne ville være forældre, men som simpelthen ikke formåede det, de kunne godt skifte bleen, men snakkede ikke med barnet fx. eller spejlede barnets udtryk, og det TAGER et barn altså skade af (da det er noget af det mest fundamentale i et barns udvikling)

Men i rigtig mange år har masser af forældre fået den mulighed fordi man mente at det var bedst for barnet - men konsekvenserne og omkostningerne var store for barnet - hvorfor skal man "have lov til" at prøve at være forældre på et barns liv - det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. 

Heldigvis ændrede de på et tidspunkt lovgivningen, som gjorde det langt nemmere (det var jo nærmest umuligt før) at tage barnet med det samme fordi DET HANDLER ALTSÅ OM BARNET ve og vel

Mi skriver:

Der er bare ingen som på forhånd ved hvor meget svigt et barn skal udsættes for før det tager alvorligt skade. Nogle børn kan holde til meget, andre kan intet holde til. Jeg mener helt sikkert at man skal have lov at få et ophold på et familie observationshjem, hvis det vurderes at forældrene måske kan magte opgaven med støtte. Men jeg har faktisk oplevet, især et, tilfælde hvor moderen var så psykisk syg og oveni misbruger. Hun ville med 99% sikkerhed ALDRIG kunne tage sig af sin datter, og skal overhovedet ikke have chancer! Faktisk går jeg i så eksteme tilfælde ind for at man skal benytte tvangsbortadoptioner, for denne pige vil altid have en manisk ustabil mor som har ret til at se hende.

Igen - i forhold til omtalte sag har jeg ingen holdning for ser ikke programmet og kan alligevel ikke dømme ud fra tv. Men jeg har i al min kontakt med børn de sidste 10 år ikke oplevet et enkelt barn eller en enkel familie hvor samfundet greb for hårdt eller for hurtigt ind. Men jeg har set utallige eksempler på det modsatte

Jeg kan også godt forstå man er så obs på netop det du omtaler..
Hvis man er misbruger og derved afhængig af noget der styrer ens liv og samtidigt psykisk syg er det uden det ska lyde hårdt, mere forståeligt.. Men ud fra det man ser i tv så hører man ikk at de er psykisk syge eller lign.. men selvf kan det være de er testet på kryds og tværs og som du siger blot ikke vist i tv..
Men jeg tager bare min holdning fra det jeg ser i tv, det jo det eneste jeg kan gøre Og udfra det synes jeg ikke det er ok at de fjerner barnet 4 timer efter fødsel.. Her synes jeg familie center ville være et bud. Men igen der ligger nok en masse bag "skærmen".. Hvilket jeg også inderligt håber - da jeg ellers som sagt ikke kan forstå den hårde dom.

Og ja - jeg må jo ikke udtale mig da de (såvel os) har tavshedspligt.
Men jeg synes desværre der er sket en del forkerte ting / beslutninger med de børn der har været hos mine forældre..
Både fra små ting til store ting.

N&J skriver:

Fordi de første 3 uger og derefter de første 3 mdr. i et barns liv er de vigtigste - det grundlægger barnet - hvis barnet ikke allerede der får ordentlig stimuli så kan barnet ende med at få udviklings- og følelsesmæssige vanskeligheder.

Nogle af de resultater stammer fra et forsøg mener det var i 50 eller 60'erne hvor kvinder der sad i fængsel fik fjernet deres børn, og nogle af børnene fik ikke den stimuli, mens andre var sammen med moderen i 3 mdr. - det viste sig at de børn der tros alt havde været ved deres mor og haft den primære kontakt til én person ikke havde mange vanskeligheder, mens de andre børn der ikke havde fået den stimuli havde fået mén - nogle var allerede da apatiske - det studie fra dengang har været med til at man har været opmærksom på problemet med forældre, som gerne ville være forældre, men som simpelthen ikke formåede det, de kunne godt skifte bleen, men snakkede ikke med barnet fx. eller spejlede barnets udtryk, og det TAGER et barn altså skade af (da det er noget af det mest fundamentale i et barns udvikling)

Men i rigtig mange år har masser af forældre fået den mulighed fordi man mente at det var bedst for barnet - men konsekvenserne og omkostningerne var store for barnet - hvorfor skal man "have lov til" at prøve at være forældre på et barns liv - det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. 

Heldigvis ændrede de på et tidspunkt lovgivningen, som gjorde det langt nemmere (det var jo nærmest umuligt før) at tage barnet med det samme fordi DET HANDLER ALTSÅ OM BARNET ve og vel

Godt skrevet.

Du skriver generelt ret godt