Jeg overlevede fordi ilden i mig brændte stærkere end ilden omkring mig
Jeg føler mig meget splittet. På den ene side er jeg sikker på, at kommunen har op til flere gyldige og gode grunde til at fjerne det lille barn - set med økonomiske briller, er tvangsfjernelser vanvittig dyre, så tror bestemt ikke kommunerne gør det, hvis der ikke er en meget stærk årsag.
På den anden side kan jeg virkelig godt forstå deres sorg. At de ikke er egnede som forældre betyder jo ikke, at de ikke elsker deres barn ligeså højt som alle vi andre elsker vores unger! Og hvor ondt ville det ikke gøre på os, hvis nogen tog vores børn fra os for alvor lige efter fødslen (eller nogensinde?).
Og så synes jeg virkelig det er under bæltestedet at klandre DEM for deres manglende forældreevner - at sige, at så må de da bare selv søge hjælp. Der er en årsag til deres problemer - f.eks. svigt under deres egen barndom. Dea-Louise blev da vist selv tvangsfjernet på et tidspunkt? Og det svigt gør dem så uegnet som forældre. Men det er da på ingen måde deres egen skyld - og deres ønske om et lille barn kan jo være ligeså stærkt som os andres. Og det er da dybt dybt tragisk for DEM, at det åbenbart ikke kan lade sig gøre.
Så alt i alt er jeg enig i, at barnets tarv er det vigtigste, og at der nok er en ganske god grund til at dette barn bliver fjernet. Men derfor kan man godt udvise forståelse, medfølelse og omsorg for de forældre, der for knust drømmen om deres barn. Lige meget hvor egnet eller uegnet vi er som forældre, tror jeg på, at vi alle elsker vores børn uendeligt.
Anmeld