Jeg betalte ikke hjemme. Jeg studerede og betalte transport, tøj osv selv, men boede gratis. Det betød, at jeg kunne undgå lån mine to første studieår og det har jeg da været rigtig glad for senere!
En søster flyttede hjem en periode i forbindelse med en skilsmisse, og da betalte hun sin del af strøm, vand, mad osv. Hun var ikke længere studerende.
Jeg tror, jeg ville gøre det på samme måde. Hjemmeboende studerende børn ville jeg ikke kræve husleje af, og så se på det som økonomisk hjælp i studietiden. Jeg regner uanset med, at jeg kommer til at se på, om ungerne har behov for økonomisk støtte en gang i mellem, selvom de er flyttet hjemmefra og studerer. I min svigerfamilie stoppede al hjælp ved fyldte 18 år og ungerne måtte klare sig selv på alle måder og niveauer. Ingen hjælp at hente der i en krise. Den slags fatter jeg ikke. Jeg er da ikke færdig med at være mor til mine børn, fordi om de en dag er blevet 18 år. De skal selvfølgelig klare sig selv som voksne mennesker, men har de behov for en hjælpende hånd til noget specielt og jeg har muligheden, så skal jeg da hjælpe. (Jeg tænker nu på ting som f eks støtte til et studieår i udlandet, støtte ved huskøb, støtte til indkøb af f eks barnevogn mm til første barnebarn, støtte ved langvarig sygdom, støtte ved rejse til en begravelse, støtte ved krise i ægteskabet. Den type ting.)
Anmeld
