BellaT skriver:
Bare lige fordi det undrer mig...
Dem der har "Giv blod"-klistermærker på døren eller dem der fortæller at deres børn har fået blodtransfusioner og lign.. Er Jehovas vidner ikke bare endnu mere opsatte på at redde disse vildfarne mennesker? Eller ses de bare som fortabte? Eller gider Jehovas Vidner bare ikke fornærmes på den måde? Eller hvad skyldes det at de pludselig bliver væk? Hvordan får man også lige ind i en dør-samtale at ens børn har fået blod?
Jeg tager altid pænt imod bladene og det er det. Har aldrig oplevet ubehagelige situationer. Jo, en gang, hvor det var en rystende teenagedreng der skulle fremsige sin "salgstale". Nøøøj, han var nervøs! Men måske han lige havde været hos en der havde sendt en vagthund efter ham eller svinet ham til.. Som om det er ok bare fordi det er Jehovas Vidner..
Vi som Jehovas vidner beundre dem der vil gøre noget for at hjælpe andre mennesker der er i nød, og det er jo i bund og grund idéen ved at være bloddonor.
Jeg møder ofte mennesker i forkyndelsen som har sat bloddoner klistermærke på døren, og jeg er ikke bange for at banke på, og rose dem for deres super fine indstilling, at de ved at give blod giver udtryk for medmenneskelighed og hjælper der hvor de kan. Og derved faktisk følger det råd i biblen som siger at der er mere lykke ved at give, end ved at modtage taget fra apostelgerninger 20:35
Så derfor ser jeg ikke nogen grund til ikke at besøge folk med bloddoner klistermærke på døren, tværtimod, da det viser mig at de virkelig tænker på andre mennesker. Vi som Jehovas Vidner går jo STORT ind for at man skal gøre mod andre som vi ønsker de skal gøre mod os, som der står i Lukas 6:31
Jeg vil da også benytte denne lejlighed til at sige at jeg synes du siger tingene på en pæn måde.
Alle der ønsker at være Jehovas Vidner bliver jo også lært op i at forkynde fra hus til hus, og det er utrolig grænseoverskridende og svært i starten, jeg var nok 17 år gammel da jeg turde indlede ved en dør, og det er især meget svært i Danmark, da folk hurtigt er meget fjendtligt indstillet over for religion i det hele taget. Så kan godt forstå den teenage dreng der stod ved din dør, det er hårdt i starten, men man "vænner" sig til det efterhånden, og bliver bedre til det hen af vejen, sådan er det med alt jo.
Med venlig hilsen Skovrup (Et glad Jehovas Vidne)