Ansemusen skriver:
Hvad så hvis du en dag står med et sygt barn, som mangler blod, fordi det er ved at forbløde? Hvad gør du så?
En ting er at vælge det fra, når der er andre alternativer. Men hvis der intet alternativ er, vil du så hellere lade dit barn dø end at lade det modtage blod?
Først og fremmest vil jeg lige slå noget fast med syvtommersøm
Vi, Jehovas Vidner, elsker vores børn ligeså meget, ustyrligt og overvældende som alle I andre. Vi ØNSKER at leve, og vi ønsker af hele vores hjerte at vores børn skal leve, vokse op og få et skønt, lykkeligt liv!
Vi ønsker også af hele vores hjerte at blive raske, hvis vi skulle blive syge. Det samme ønsker vi for vores børn, måske endnu mere end vi ønsker det for os selv.
Vi vil GERNE have lægebehandling, vi vil gerne have den BEDSTE lægebehandling og den mener vi IKKE indbefatter brugen af blod! Dette er utallige læger enige med os i, desværre er det bare ikke noget man hører så meget om i Danmark. Det kommer ofte som en overraskelse for folk, når vi fortæller dem om hvor langt lægevidenskaben er kommet på dette område - det er ikke noget der tales højt om - bl.a. fordi at blod er så populært at bruge i Danmark. Danmark er det sted i verden hvor der bruges mest blod - også i mange tilfælde, hvor det slet ikke er nødvendigt. Om det er fordi det er billigt, det ved jeg ikke. I andre lande er de altså bare meget længere fremme, end vi er i DK, og det er synd, ikke kun for Jehovas Vidner, men for alle der ønsker den bedste lægebehandlig.
Til dit spørgsmål, om hvad jeg ville gøre, HVIS mit barn intet andet alternativ havde, end blodtransfusion, så har du ret, så vil jeg vælge blodet fra. Hvis mit barn skulle gå hen og dø vil jeg være så dybt dybt ulykkelig, ligeså ulykkelig, som jeg ville være hvis mit barn døde af en anden grund. Og nøjagtig ligeså ulykkelig, som I andre ville være, hvis I mistede et barn. Jeg ønsker på ingen måde at miste mit barn, uanset hvad årsagen måtte være.
Men jeg ville samtidig have et håb, hvis det skulle ske, et håb som står meget virkeligt for mig og for alle andre Jehovas Vidner. Vi tror fuldt og fast på, at som Jesus blev oprejst, efter han havde været død, nøjagtig som Lazarus (en bibelsk person, som mange måske har hørt om) blev oprejst efter at have været død, og nøjagtig som mange andre fra de Bibelske beretninger er blevet oprejst, sådan ønsker Gud at oprejse alle dem der er døde op i gennem tiden.
I Johannes kapitel 5 vers 28 står der: "I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans (Jesu) røst om komme ud."
Apostelgerningerne kapitel 24:15 siger: "Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige."
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at dette vil ske en dag, og det vil indbefatte at få dem igen, som man evt. har mistet i døden.
Jeg er godt klar over, at nogle vil synes dette lyder mærkeligt, at man kan have tro der er så stærk, som jeg beskriver her. Og jeg ville ønske mange flere kunne få den samme tro, det betyder nemlig at man kan have et lyst syn på fremtiden og det er bare alt værd 