Hvorfor fortæller de ikke hvor de kommer fra??

Hej

Jeg tænkte sådan på, hvis i så gerne vil hjælpe folk, og oplyse?. 

hvad gør i så hvis i møder en hjemløs, eller en der har det skidt som ligger på gaden? Kan i leve op til jeres regler og leveveje? 

Som mange kristne og nogle dybt kristne, overholder jo hverken de 10 bud, hjælper folk i nød, vender den anden kind til? 

Synes der er mange folk som går meget op i at oplyse osv, måske skulle man oplyse sig selv først  

Synes det er et meget spændende emne

Min kæreste blev stoppet af en ældre dame fra JV forleden, da han var ude og gå med vores dreng. Hun prøvede at overtale ham til at tage imod bladene, og snakkede også om, at verden var et ondt sted, men at Gud ville rede dem, som havde valgt den rigtige side.

Jeg respekterer fuldt ud, at folk har en tro/religion/overbevisning, men jeg har ikke respekt for, at man forsøger at proppe den ned over hovedet på andre, og jeg har ikke respekt for, at man kommer med dommedagsprofetier og fortæller andre, at de er fortabte, hvis de ikke vælger at tilslutte sig deres tro! Det synes jeg er grænseoverskridende og uhøfligt!

Og så synes jeg, at JV er modbydeligt mht. udstødelse osv. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan man kan elske en Gud, som muligvis slet ikke eksisterer, mere end sin familie, mere end sin partner og mere end sine egne børn!
Jeg synes det er rigtig trist, at man vælger at leve for en anden fremtid, som man tror kommer, frem for at leve i nuet!

Jeg forstår det ikke, men jeg har som sagt fuld respekt for at vi er forskellige, og at vi kan tro på noget forskelligt -så længe man ikke forsøger at trække noget ned over hovedet på andre!

lige mine ord.....

Fru. Skovrup skriver:

Her hvor jeg bor, bliver vores distrikter (som  patella har været så flink at skrive lidt om i denne tråd) gennemgået én gang hver 4 år, det vil sige, at folk altså genneralt ikke får besøg andet end hver 4 år her.

Men selvfølgelig, hvis man møder én fra hus til hus som har vist interesse over for vores blade, eller på anden måde har virket interesseret, så kommer vi klart igen, da vi jo også er ivrige for at møde folk som er positive og som har nogen tanker omkring livet, hvad meningen er med livet og sådan nogen interessante emner.

Og jeg vil så faktisk også sige, at det her vi laver nu, går ind under at forkynde for andre mennesker, at fortælle om sin religion. 

Hvordan har du det med at jeg og  patella fortæller om vores tro på den her måde? er det mere behageligt (hvis man kan sige det sådan) end når vi kommer og banker på din dør?

-Skovrup (glad Jehovas Vidne)

Okay? hver 4. år? Det passer ikke sammen med det vi har prøvet i vores familie og her hvor jeg bor nu...

Vi har haft dem på besøg 100000 gange (føles det som)...

Ja, jeg tror, man skal vælge en anden strategi.. Ja, her er det fx. meget mere behageligt. Jeg ved ikke hvorfor, men synes bare det virker så ubehageligt, når der bliver banket på døren - lidt ligesom sælgere!

Måske er det måden kommunikationen bliver på? Jeg ved ikke, hvad det ubehagelig er. Men det er ubehageligt.. Har I snakket om, at man kan gøre det anderledes? (Jeg er så nysgerrig)

DianaBaastrup skriver:

Hej

 

Jeg tænkte sådan på, hvis i så gerne vil hjælpe folk, og oplyse?. 

hvad gør i så hvis i møder en hjemløs, eller en der har det skidt som ligger på gaden? Kan i leve op til jeres regler og leveveje? 

Som mange kristne og nogle dybt kristne, overholder jo hverken de 10 bud, hjælper folk i nød, vender den anden kind til? 

Synes der er mange folk som går meget op i at oplyse osv, måske skulle man oplyse sig selv først  

Synes det er et meget spændende emne

jeg vil sige, at vi prøver så godt vi kan at leve op til det vi forkynder om. Men det er ikke altid det lykkes lige godt.

basale ting som:

Gør mod andre som du vil have de skal gøre mod dig.
Elsk din næste som dig selv.

Og hvad der ellers er af gode egenskaber, prøver vi at følge så godt som muligt.

Jeg vil til dit spørgsmål om hvad jeg ville gøre hvis jeg mødte én på gaden som ligger og har det dårligt, så vl jeg da se til vedkommende, ligesom jeg nu er sikker på du ville gøre det samme, det er medmenneskelligehed...

Men jeg vil også indskyde at jeg er forarget over noget jeg så den anden dag i bilka, en mand fik et epeleptisk anfald og gik i kramper midt på gulvet. Alle der så det stod bare og kiggede på! de vidste ikke hvad de skulle gøre..... og derfor stillede de sig bare op og kiggede på, som om det var underholdning, og én tog enda mobilen frem og tog billeder eller filmede, aner ikke hvad han gjorde. Der synes jeg godt nok der manglede menneskekærlighed... Jeg er selv højgravid, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så satte mig ved siden af manden på gulvet, på det tidspunkt var kramperne væk, men sad ved siden af ham, og da han kom til sig selv spurgte jeg om der var noget jeg kunne gøre, han var meget flov over situationen.... men sagde tak for at jeg gjorde hvad jeg kunne. Da jeg havde sat mig hos ham kom flere hen og spurgte mig om de kunne gøre noget, men jeg aner ikke hvad man gør, kramperne varede heldigvis ikke så lang tid, men det da ubehageligt folk bare kigger...... Synes jeg personligt.

Saphiira skriver:

Okay? hver 4. år? Det passer ikke sammen med det vi har prøvet i vores familie og her hvor jeg bor nu...

Vi har haft dem på besøg 100000 gange (føles det som)...

 

Ja, jeg tror, man skal vælge en anden strategi.. Ja, her er det fx. meget mere behageligt. Jeg ved ikke hvorfor, men synes bare det virker så ubehageligt, når der bliver banket på døren - lidt ligesom sælgere!

Måske er det måden kommunikationen bliver på? Jeg ved ikke, hvad det ubehagelig er. Men det er ubehageligt.. Har I snakket om, at man kan gøre det anderledes? (Jeg er så nysgerrig)

Jeg vil sige, at vi prøver altid på at forbedre os, der kommer altid nye måder man kan prøve sig frem på, det som jeg laver her er jo mere uformelt, hvor jeg kun siger noget fordi emnet er blevet taget op, og derfor kommer på banen.

til hvert tirsdags møde, kommer vi ind på hvordan vi kan forkyndeog der kommer nye forslag hver gang. og nye måder. 

Tror at det er et meget dansk fænomen, at folk ikke bryder sig om at få besøg ved dørene. men jeg vil skynde mig at sige at der er faktisk mange der også tager imod os pænt, og en del der også virker interesseret.

Men Danmark er et meget lukket land, hvad angår religion, og anderledes etniteter hvis man kan sige det sådan, det ligger vores kultur, at man er sig selv nærmest.

Ansemusen skriver:

Hvad så hvis du en dag står med et sygt barn, som mangler blod, fordi det er ved at forbløde? Hvad gør du så?

En ting er at vælge det fra, når der er andre alternativer. Men hvis der intet alternativ er, vil du så hellere lade dit barn dø end at lade det modtage blod?

Først og fremmest vil jeg lige slå noget fast med syvtommersøm Vi, Jehovas Vidner, elsker vores børn ligeså meget, ustyrligt og overvældende som alle I andre. Vi ØNSKER at leve, og vi ønsker af hele vores hjerte at vores børn skal leve, vokse op og få et skønt, lykkeligt liv!

Vi ønsker også af hele vores hjerte at blive raske, hvis vi skulle blive syge. Det samme ønsker vi for vores børn, måske endnu mere end vi ønsker det for os selv. 

Vi vil GERNE have lægebehandling, vi vil gerne have den BEDSTE lægebehandling og den mener vi IKKE indbefatter brugen af blod! Dette er utallige læger enige med os i, desværre er det bare ikke noget man hører så meget om i Danmark. Det kommer ofte som en overraskelse for folk, når vi fortæller dem om hvor langt lægevidenskaben er kommet på dette område - det er ikke noget der tales højt om - bl.a. fordi at blod er så populært at bruge i Danmark. Danmark er det sted i verden hvor der bruges mest blod - også i mange tilfælde, hvor det slet ikke er nødvendigt. Om det er fordi det er billigt, det ved jeg ikke. I andre lande er de altså bare meget længere fremme, end vi er i DK, og det er synd, ikke kun for Jehovas Vidner, men for alle der ønsker den bedste lægebehandlig.

Til dit spørgsmål, om hvad jeg ville gøre, HVIS mit barn intet andet alternativ havde, end blodtransfusion, så har du ret, så vil jeg vælge blodet fra. Hvis mit barn skulle gå hen og dø vil jeg være så dybt dybt ulykkelig, ligeså ulykkelig, som jeg ville være hvis mit barn døde af en anden grund. Og nøjagtig ligeså ulykkelig, som I andre ville være, hvis I mistede et barn. Jeg ønsker på ingen måde at miste mit barn, uanset hvad årsagen måtte være.

Men jeg ville samtidig have et håb, hvis det skulle ske, et håb som står meget virkeligt for mig og for alle andre Jehovas Vidner. Vi tror fuldt og fast på, at som Jesus blev oprejst, efter han havde været død, nøjagtig som Lazarus (en bibelsk person, som mange måske har hørt om) blev oprejst efter at have været død, og nøjagtig som mange andre fra de Bibelske beretninger er blevet oprejst, sådan ønsker Gud at oprejse alle dem der er døde op i gennem tiden. 

I Johannes kapitel 5 vers 28 står der: "I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans (Jesu) røst om komme ud."

Apostelgerningerne kapitel 24:15 siger: "Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige."

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at dette vil ske en dag, og det vil indbefatte at få dem igen, som man evt. har mistet i døden. 

Jeg er godt klar over, at nogle vil synes dette lyder mærkeligt, at man kan have tro der er så stærk, som jeg beskriver her. Og jeg ville ønske mange flere kunne få den samme tro, det betyder nemlig at man kan have et lyst syn på fremtiden og det er bare alt værd

patella skriver:

Først og fremmest vil jeg lige slå noget fast med syvtommersøm Vi, Jehovas Vidner, elsker vores børn ligeså meget, ustyrligt og overvældende som alle I andre. Vi ØNSKER at leve, og vi ønsker af hele vores hjerte at vores børn skal leve, vokse op og få et skønt, lykkeligt liv!

Vi ønsker også af hele vores hjerte at blive raske, hvis vi skulle blive syge. Det samme ønsker vi for vores børn, måske endnu mere end vi ønsker det for os selv. 

Vi vil GERNE have lægebehandling, vi vil gerne have den BEDSTE lægebehandling og den mener vi IKKE indbefatter brugen af blod! Dette er utallige læger enige med os i, desværre er det bare ikke noget man hører så meget om i Danmark. Det kommer ofte som en overraskelse for folk, når vi fortæller dem om hvor langt lægevidenskaben er kommet på dette område - det er ikke noget der tales højt om - bl.a. fordi at blod er så populært at bruge i Danmark. Danmark er det sted i verden hvor der bruges mest blod - også i mange tilfælde, hvor det slet ikke er nødvendigt. Om det er fordi det er billigt, det ved jeg ikke. I andre lande er de altså bare meget længere fremme, end vi er i DK, og det er synd, ikke kun for Jehovas Vidner, men for alle der ønsker den bedste lægebehandlig.

Til dit spørgsmål, om hvad jeg ville gøre, HVIS mit barn intet andet alternativ havde, end blodtransfusion, så har du ret, så vil jeg vælge blodet fra. Hvis mit barn skulle gå hen og dø vil jeg være så dybt dybt ulykkelig, ligeså ulykkelig, som jeg ville være hvis mit barn døde af en anden grund. Og nøjagtig ligeså ulykkelig, som I andre ville være, hvis I mistede et barn. Jeg ønsker på ingen måde at miste mit barn, uanset hvad årsagen måtte være.

Men jeg ville samtidig have et håb, hvis det skulle ske, et håb som står meget virkeligt for mig og for alle andre Jehovas Vidner. Vi tror fuldt og fast på, at som Jesus blev oprejst, efter han havde været død, nøjagtig som Lazarus (en bibelsk person, som mange måske har hørt om) blev oprejst efter at have været død, og nøjagtig som mange andre fra de Bibelske beretninger er blevet oprejst, sådan ønsker Gud at oprejse alle dem der er døde op i gennem tiden. 

I Johannes kapitel 5 vers 28 står der: "I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans (Jesu) røst om komme ud."

Apostelgerningerne kapitel 24:15 siger: "Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige."

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at dette vil ske en dag, og det vil indbefatte at få dem igen, som man evt. har mistet i døden. 

Jeg er godt klar over, at nogle vil synes dette lyder mærkeligt, at man kan have tro der er så stærk, som jeg beskriver her. Og jeg ville ønske mange flere kunne få den samme tro, det betyder nemlig at man kan have et lyst syn på fremtiden og det er bare alt værd

Med alt respekt for dig og din tro (kan man ikke sige det ?? ) ,så kan jeg slet ikke sætte mig ind i at man kan fravælge at hjælpe sit barn, ved at sige nej tak til en blodtransfusion, hvis det lige netop er det eneste der kunne redde barnet !

Solstrålen skriver:

Med alt respekt for dig og din tro (kan man ikke sige det ?? ) ,så kan jeg slet ikke sætte mig ind i at man kan fravælge at hjælpe sit barn, ved at sige nej tak til en blodtransfusion, hvis det lige netop er det eneste der kunne redde barnet !

patella skriver:

Først og fremmest vil jeg lige slå noget fast med syvtommersøm Vi, Jehovas Vidner, elsker vores børn ligeså meget, ustyrligt og overvældende som alle I andre. Vi ØNSKER at leve, og vi ønsker af hele vores hjerte at vores børn skal leve, vokse op og få et skønt, lykkeligt liv!

Vi ønsker også af hele vores hjerte at blive raske, hvis vi skulle blive syge. Det samme ønsker vi for vores børn, måske endnu mere end vi ønsker det for os selv. 

Vi vil GERNE have lægebehandling, vi vil gerne have den BEDSTE lægebehandling og den mener vi IKKE indbefatter brugen af blod! Dette er utallige læger enige med os i, desværre er det bare ikke noget man hører så meget om i Danmark. Det kommer ofte som en overraskelse for folk, når vi fortæller dem om hvor langt lægevidenskaben er kommet på dette område - det er ikke noget der tales højt om - bl.a. fordi at blod er så populært at bruge i Danmark. Danmark er det sted i verden hvor der bruges mest blod - også i mange tilfælde, hvor det slet ikke er nødvendigt. Om det er fordi det er billigt, det ved jeg ikke. I andre lande er de altså bare meget længere fremme, end vi er i DK, og det er synd, ikke kun for Jehovas Vidner, men for alle der ønsker den bedste lægebehandlig.

Til dit spørgsmål, om hvad jeg ville gøre, HVIS mit barn intet andet alternativ havde, end blodtransfusion, så har du ret, så vil jeg vælge blodet fra. Hvis mit barn skulle gå hen og dø vil jeg være så dybt dybt ulykkelig, ligeså ulykkelig, som jeg ville være hvis mit barn døde af en anden grund. Og nøjagtig ligeså ulykkelig, som I andre ville være, hvis I mistede et barn. Jeg ønsker på ingen måde at miste mit barn, uanset hvad årsagen måtte være.

Men jeg ville samtidig have et håb, hvis det skulle ske, et håb som står meget virkeligt for mig og for alle andre Jehovas Vidner. Vi tror fuldt og fast på, at som Jesus blev oprejst, efter han havde været død, nøjagtig som Lazarus (en bibelsk person, som mange måske har hørt om) blev oprejst efter at have været død, og nøjagtig som mange andre fra de Bibelske beretninger er blevet oprejst, sådan ønsker Gud at oprejse alle dem der er døde op i gennem tiden. 

I Johannes kapitel 5 vers 28 står der: "I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans (Jesu) røst om komme ud."

Apostelgerningerne kapitel 24:15 siger: "Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige."

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at dette vil ske en dag, og det vil indbefatte at få dem igen, som man evt. har mistet i døden. 

Jeg er godt klar over, at nogle vil synes dette lyder mærkeligt, at man kan have tro der er så stærk, som jeg beskriver her. Og jeg ville ønske mange flere kunne få den samme tro, det betyder nemlig at man kan have et lyst syn på fremtiden og det er bare alt værd

Som sygeplejestuderende håber jeg aldrig at støde ind i folk som dig der hellere vil lade dit barn dø end modtage behandling.

Det er lige præcis den tankegang der gør det umuligt for mig at se det positive ved JV, og det er da død ærgeligt når i i virkeligheden har meget godt at byde på (i følge de indlæg der er skrevet i denne tråd).

Men ALDRIG om jeg kommer til at forstå at man ville vælge at se sit barn dø.

Solstrålen skriver:

Med alt respekt for dig og din tro (kan man ikke sige det ?? ) ,så kan jeg slet ikke sætte mig ind i at man kan fravælge at hjælpe sit barn, ved at sige nej tak til en blodtransfusion, hvis det lige netop er det eneste der kunne redde barnet !

Jeg kan sagtens forstå dig, og jeg forventer heller ikke at du kan forstå det Det ER jo netop et spørgsmål om tro

Men som jeg skrev, er det ikke noget jeg går og er bange for, da de er meget dygtige nu til dags. Og netop p.g.a vores holdning til brug af blod, har vi jo også nedsat nogle udvalg, der kun arbejder med dette. Dvs. de er hele tiden på forkant med hvilke behandlingsmuligheder der er. De ved hvad der sker inden for blodløs kirugi NÅR det sker... Med andre ord, de har fingeren på pulsen, så at sige Derfor kan jeg også fortælle (ud fra den viden disse udvalg har vidergivet til mig og andre Jehovas Vidner) at der ER alternativer til alt idag - selv en meget meget akut lav blodprocent kan afhjælpes med alternativer. Det vil også sige, at i det tilfælde at mit barn skulle blive syg, har vi telefonnumre til disse udvalg, som med det samme vil sætte en masse i værk, for at vi ved hvad vi skal gøre, hvem vi skal henvende os til og hvad der er at gøre i vores situation...

Så jeg er ikke bange for at mit barn (eller jeg selv) en dag vil komme til at stå i den situation du beskriver!!!

Naturligvis ØNSKER jeg ikke det skal ske, at vi blir syge... (lige for at undgå misforståelser...)