Den der tråd med at forlade sovende barn/børn...

Eva. skriver:

Hahahaha......ja, de syv timer det var ren nydelse, ren Eva...så de timer synes jeg faktisk jeg fortjener som enligmor 24-7...og ved du hvad, det gavner mine børn at deres mor også får kærlighed og omsorg gennem et voksent menneske og ikke bare lever gennem børnene...

Dansker i England skriver:

Da jeg var 14 passede jeg børn i alderen 1 og 4 år. Mange weekender kom forældrene ikke hjem før kl. 2 eller 3 om natten, og der havde jeg da ansvaret for disse børn indtil da og ofte fra klokken var 5 om eftermiddagen- uden mine forældre på den anden side af vejen. Jeg kan ikke se forskellen på at jeg passede dem, og at Eva lader sin store søn være ansvarlig for sine to brødre på 5 og 8 (eller noget i den stil). Hun bruger vel bare sin egen søn som barne"dreng" i stedet for at betale en anden for det.

Jeg kan slet ikke se, hvorfor man kan blive forarget over det.

Ang den anden tråd, så opfattede jeg det som om, det var et meget lille barn, TS ville lade være alene hjemme - og det synes jeg er meget forkert.

Lige netop....og jeg er helt tryg ved ham og hans evner udi det.. og så er han tryg fordi der er tre andre voksne tæt på, så jeg har også svært ved at se det, men tror det kommer an på hvordan man som forælder ser verden og sine børn..

Brams skriver:

Der er jeg så enig med dig. Eneste forskel var at jeg ville have haft en til at være ved børnene imens. Super vigtigt også at gøre noget voksent

Ja, og jeg havde også en til at passe på mine... en barnepige og mine forældre...men ved du hvad, der skal være en tid til alt også til at forarges...

Eva. skriver:

Men jeg tænker at børn jo også bliver forskellige ud fra hvad vi lærer dem og viser dem og tror på...jeg havde en barnepige da jeg var 4 og min søster var 1 og hun var 14 år....hun kunne sagtens passe på os og dets amme kan Jeppe nu sagtens...jeg tror bare ikke jeg går og ser farer alle vegne, for så ville jeg ikke kunne leve...

Men vi er forskellige og vores børn er det, nogle kan noget andre ikke kan og det samme med voksne..

Jamen Eva mine børn ville da godt kunne, det er jo ikke det der er spørgsmålet -  men jeg syntes ikke det er okay... jeg mener at et barn på 5 år har brug for en voksen ... og det er en 13 (14) årig ikke min verden, det er noget andet med barnepiger i dagtimerne og hvor man kan komme i kontakt med andre voksne...

ALLE børn kan da være alene - hvis vi forældre vælger det ... men jeg syntes ikke man forlader sovende børn i den alder - og det er de to mindste jeg her tænker på - ansvaret falder hos den store...

Må jeg nysgerrig spørge hvor længe dine børn har været alene om natten ? alders mæssigt ?

Eva. skriver:

Lige netop....og jeg er helt tryg ved ham og hans evner udi det.. og så er han tryg fordi der er tre andre voksne tæt på, så jeg har også svært ved at se det, men tror det kommer an på hvordan man som forælder ser verden og sine børn..

Man kan altså også være for overbeskyttende. Når min datter bliver 12-14 år vil jeg da aldrig tøve med at lade hende være alene hjemme om aftenen (hvis hun er tryg ved det selvfølgelig - men det kan man vel lære dem at være).

Jeg var alene hjemme en hel weekend, da jeg var 12-13 år gammel, og jeg syntes bare, det var smadder hyggeligt, selvom jeg ingen bedsteforældre havde i nærheden eller nogen andre voksne.

Polkaprik skriver:

Jeg skal lige sige at inden jeg skriver mit svar at jeg ikke har læst hele tråden men en del af indlæggene. 

Min holdning er de krav man stiller og det ansvar man ligger hos barnet skal være aldressvarende.

Jeg synes ikke at det er rimeligt at et barn på 14 år skal have lagt ansvaret for sine 2 mindre søskende på sig i nattetimerne. Føler ikke at det er fordi jeg er pyldret men jeg synes bare det er for stort et ansvar at ligge hos et barn på den alder.

Jeg synes heller ikke at et barn på 6 år sammen men en søskende på 10 selv skal have ansvaret for at stå op om morgenen og gøre sig klar og komme i skole til tiden. Det er da muligt de kan finde ud af det, men i mine øjne gør det det ikke til noget der er ok. Det må altså efter min mening og overbevisning være en voksen der skal stå med det ansvar på sine skuldre.

Vi har børn på 3, 7, 9 og 11 år. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig at give den ældste ansvaret for de små i længere tid eller i nattetimerne. Jeg kunne ligeledes heller ikke drømme om at hyre en babysitter på 14 år til at passe mine børn om natten! Synes bare det er for stort et ansvar at ligge hos dem i tilfælde af at der skulle ske noget. Jeg synes det er urimeligt for barnet på 14 år.

Den store på 11 år må gerne være alene hjemme en times tid om eftermiddagen en gang imellem men mere bliver det heller ikke. Det handler jo også m at selvom de kan virke modne osv så er deres hjerne altså ikke udviklet til at kunne forudsige og forstå konsekvensen af deres handlinger. Det er den først i en alder af 18-21 år!

Så det kan godt være at der er mange herinde der har klaret det at være alene hjemme i en forholdsvis tidlig alder med bravour. Men det gør det ikke mere rigtigt i min verden.

Michelle

Jeg ville som skrevet heller ikke hvis ikke det var fordi mine forældre har soveværelse og kan se/høre lige ind til dem...så rolig nu..men altså, mine børn kan nu sagtens magte det, de er fornuftige og modne, og jeg tænker det er fordi jeg ikke pakker dem ind i vat men lader dem opleve og lære og tage ansvar... kan fortælle den store nød det, han spillede computer og puttede sig sengen ved hans brødre.... Men du kender også bedst dine børn og jeg bedst mine...

Eva. skriver:

jeg kan se at størstedelen svarer nej kort og godt...altså, jeg må indrømme at jeg sagtens kunne finde på det...selvfølgelig ikke med små børn, men mine tre unger på 5, 8 pg 14 år ville jeg sagtens og uden skrupler kunne køre fra og komme igen senere...nu ved den store også at jeg evt lige kunne være kørt hvis han eller en af de andre vågner, de har mobil osv..

Men altså, jer der skrev nej, er det sådan altid, indtil de flytter hjemmefra.. eller er det aldersbestemt...for jeg synes da måske nok store børn kan klare at være selv...mine er i hvert fald også hvis jeg lige skal noget om aftenen, så putter jeg de små og så er den store der ved dem også...men måske jeg bare er en rigtig slem ravnemor...?

Jeg er enig med dig, men jeg tror også spørgsmålet tidligere gik på at lade helt små børn ligge alene

Louisiana28 skriver:

Ja, det har du helt ret i, men det jeg tænker på er, at der i den tråd der bliver henvist til, bliver skrevet, at barnet er begyndt at sove igennem, og derfor går jeg ud fra, at der er tale om et meget lille barn. Også, at h*n ikke skal have aftensmad, ja, så gik jeg ud fra at barnet var for lille til at få den slags føde

ja, det kan du selvf have ret i...

Eva. skriver:

Jeg ville som skrevet heller ikke hvis ikke det var fordi mine forældre har soveværelse og kan se/høre lige ind til dem...så rolig nu..men altså, mine børn kan nu sagtens magte det, de er fornuftige og modne, og jeg tænker det er fordi jeg ikke pakker dem ind i vat men lader dem opleve og lære og tage ansvar... kan fortælle den store nød det, han spillede computer og puttede sig sengen ved hans brødre.... Men du kender også bedst dine børn og jeg bedst mine...

Jeg er skam fuldstændig rolig og synes også at jeg har skrevet mit svar på en ordenlig og sober måde. 

Du spurgte jeg svarede... Ja jeg synes det er aldersbestemt og min grænse ligger ikke samme sted som din. Jeg ville ikke vælge at gøre det samme som dig og det er vel ok!?

Jeg tvivler ikke på at dine børn har hygget sig, men det ændre ikke ved min holding til at jeg synes det er for stort et ansvar at ligge hos et barn på 14 år. Havde han bare skulle være alene hjemme og ikke havde ansvaret for mindre søskenede så havde det været en anden snak.

Dansker i England skriver:

Man kan altså også være for overbeskyttende. Når min datter bliver 12-14 år vil jeg da aldrig tøve med at lade hende være alene hjemme om aftenen (hvis hun er tryg ved det selvfølgelig - men det kan man vel lære dem at være).

Jeg var alene hjemme en hel weekend, da jeg var 12-13 år gammel, og jeg syntes bare, det var smadder hyggeligt, selvom jeg ingen bedsteforældre havde i nærheden eller nogen andre voksne.

Altså jeg synes nok generelt at der er en tendens til at man er liiiige en tand for pylret...men hvad, man gør jo det man ud fra ens egen verden er det bedste...og på den måde kommer der en masse forskellige voksne mennesker ud af alle vores unger..