Den der tråd med at forlade sovende barn/børn...

Jeg kommer faktisk i tanke, om et par situaioner jeg lige vil dele Min venindes dreng, på 4,5år passer jeg til tider.. Og sidst jeg passede ham, havde jeg hentet ham fra BH, han fiser direkte ind i stuen og vil se tegnefilm.. Men jeg fortæller ham vi skal ud og gå med mine hunde (5-10minutter på dén tid af dagen), men han vil faktisk ikke med.. Og jeg tog faktisk dén beslutning (det var højlys dag og han var vågen), at dét kunne han egentlig godt, så han fik frugt og mælk, til at aflede bare lidt opmærksomhed, og så aftale vi at han kunne sætte sig ved vinduet og vinke til mig når jeg gik forbi... 4,5år - og drengen var pavestolt over "Så du det, jeg vinkede til dig", han var SÅ stolt.. Og det var i en andens hjem, men det viser lidt at børn kan meget mere.. Jeg havde faktisk skide dårlig samvittighed og var SÅ bange for han ville gå ud på opgangen, men jeg gik jo nede foran så jeg kunne se ham ved vinduet og evt. hvis han ville gå.. Men jeg tror det gav ham noget selvtillid (som han bøvler lidt med i forvejen), at være alene de 5-10minutter

 

Og så tænker jeg, at jeg passede faktisk også min nevø da jeg var 12-14 år, der sov jeg derhjemme hvis min søster skulle noget, vores forældre boede så 3minutter derfra, og jeg havde min tlf i nærheden osv - men der var ingen kvaler.. Så jeg er enig om at man vurdere det selvf. uddfra barn - barn, situation - situation.. MEN, jeg tror på det kan være rigtig sundt med tilliden og dét ansvar man giver det barn

Eva. skriver:

Men der er vidst også et par stykker der mener man ikke lader store børn alene...uha, godt mine forældre ikke var sådan..

Det skal da lære at stå på egne ben! Jeg havde heldigvis også ret frie vilkår som teenager

Baagøe skriver:

Det skal da lære at stå på egne ben! Jeg havde heldigvis også ret frie vilkår som teenager

Det tænker jeg også...og tillid, åbenhed og respekt tror jeg på er vejen frem..frem for forbud og pakken ind i vat...

SSL skriver:

Jeg kommer faktisk i tanke, om et par situaioner jeg lige vil dele Min venindes dreng, på 4,5år passer jeg til tider.. Og sidst jeg passede ham, havde jeg hentet ham fra BH, han fiser direkte ind i stuen og vil se tegnefilm.. Men jeg fortæller ham vi skal ud og gå med mine hunde (5-10minutter på dén tid af dagen), men han vil faktisk ikke med.. Og jeg tog faktisk dén beslutning (det var højlys dag og han var vågen), at dét kunne han egentlig godt, så han fik frugt og mælk, til at aflede bare lidt opmærksomhed, og så aftale vi at han kunne sætte sig ved vinduet og vinke til mig når jeg gik forbi... 4,5år - og drengen var pavestolt over "Så du det, jeg vinkede til dig", han var SÅ stolt.. Og det var i en andens hjem, men det viser lidt at børn kan meget mere.. Jeg havde faktisk skide dårlig samvittighed og var SÅ bange for han ville gå ud på opgangen, men jeg gik jo nede foran så jeg kunne se ham ved vinduet og evt. hvis han ville gå.. Men jeg tror det gav ham noget selvtillid (som han bøvler lidt med i forvejen), at være alene de 5-10minutter

 

Og så tænker jeg, at jeg passede faktisk også min nevø da jeg var 12-14 år, der sov jeg derhjemme hvis min søster skulle noget, vores forældre boede så 3minutter derfra, og jeg havde min tlf i nærheden osv - men der var ingen kvaler.. Så jeg er enig om at man vurdere det selvf. uddfra barn - barn, situation - situation.. MEN, jeg tror på det kan være rigtig sundt med tilliden og dét ansvar man giver det barn

Efter min mening er det alt for tidligt at lade en 4½ årig være alene, selvom det blot var kort tid

Eva. skriver:

Det tænker jeg også...og tillid, åbenhed og respekt tror jeg på er vejen frem..frem for forbud og pakken ind i vat...

Nemlig Det er også sådan, jeg regner med, at Laura skal opdrages

Baagøe skriver:

Nemlig Det er også sådan, jeg regner med, at Laura skal opdrages

I følge kommunen er det forkert , egentlig også i følge mig . Fint at den 14 årige kan være alene den halve nat , men han skal ikke tage ansvar for mindre søskende .. Der kunne opstå en krise situation og han ville aldrig komme over det hvis noget gik galt

Jeg ved det fordi min søster ville fortsætte sin nattevagt stilling da hun blev single og ville lade sin 14 årige datter passe lille bror på 13 og 4 . Hun ringede til kommunen og børne psyk og de sagde de store ikke var store nok til det ansvar

Eva. skriver:

jeg kan se at størstedelen svarer nej kort og godt...altså, jeg må indrømme at jeg sagtens kunne finde på det...selvfølgelig ikke med små børn, men mine tre unger på 5, 8 pg 14 år ville jeg sagtens og uden skrupler kunne køre fra og komme igen senere...nu ved den store også at jeg evt lige kunne være kørt hvis han eller en af de andre vågner, de har mobil osv..

Men altså, jer der skrev nej, er det sådan altid, indtil de flytter hjemmefra.. eller er det aldersbestemt...for jeg synes da måske nok store børn kan klare at være selv...mine er i hvert fald også hvis jeg lige skal noget om aftenen, så putter jeg de små og så er den store der ved dem også...men måske jeg bare er en rigtig slem ravnemor...?

Jeg tog som udgangspunkt at det avr mindre børn, da ts skrev "barnet sov for natten"
Jeg går i vaskhuset nogle gange klokken 6,00 om morgnen og sætter tøj over imens ungerne sover, men de er så blevet fortalt aftnen inden at hvis de vågner og jeg ikke er der så er jeg lige i vsakehuset, og der kan ikke ske noget andet end jeg kan glide på græsplænen da det ligger lige udenfor vores baghave det tager ca 5 minutter fra jeg går ud a havedøren til jeg står hjemme igen og har sat de 4 første maskiner over

Baagøe skriver:

Efter min mening er det alt for tidligt at lade en 4½ årig være alene, selvom det blot var kort tid

Men pointen er jo, at børn er SÅ individuelle! Og så gik jeg (som jeg skriver), ude foran lejligheden hvor vi vinkede til hinanden imens.. Dvs. han følte han var helt alene i lejligheden, men jeg kunne jo se ham sidde i vinduet.. Men pointen er at dét gjorde ham meget stolt at han kunne det!

SSL skriver:

Men pointen er jo, at børn er SÅ individuelle! Og så gik jeg (som jeg skriver), ude foran lejligheden hvor vi vinkede til hinanden imens.. Dvs. han følte han var helt alene i lejligheden, men jeg kunne jo se ham sidde i vinduet.. Men pointen er at dét gjorde ham meget stolt at han kunne det!

Ja, jeg synes nu stadig det er for tidligt