Den der tråd med at forlade sovende barn/børn...

Polkaprik skriver:

Jeg er skam fuldstændig rolig og synes også at jeg har skrevet mit svar på en ordenlig og sober måde. 

Du spurgte jeg svarede... Ja jeg synes det er aldersbestemt og min grænse ligger ikke samme sted som din. Jeg ville ikke vælge at gøre det samme som dig og det er vel ok!?

Jeg tvivler ikke på at dine børn har hygget sig, men det ændre ikke ved min holding til at jeg synes det er for stort et ansvar at ligge hos et barn på 14 år. Havde han bare skulle være alene hjemme og ikke havde ansvaret for mindre søskenede så havde det været en anden snak.

 

Nu sov de små...og nej, der er bedsteforældre med overordnet ansvar...det er jo et privilegie...at kunne det hele,. eller det samme som par selvom jeg er enlig..

Baagøe skriver:

Jeg er enig med dig, men jeg tror også spørgsmålet tidligere gik på at lade helt små børn ligge alene

Men der er vidst også et par stykker der mener man ikke lader store børn alene...uha, godt mine forældre ikke var sådan..

Jeg synes du skal overveje hvordan du selv omtaler folk i denne tråd da jeg i hvert fald opfatter det meget hånligt! Og det er der vist ingen grund til at være.

Tak for alle input, svar, overvejelser og tilkendgivelser... det er super interessant...det der med at overbeskytte/passe på/pylre eller være ansvarsfuld.

God weekend til alle...jeg har valgt barnepigen som ikke er storebror til på søndag, men der sover jeg så også ude...

Eva. skriver:

jeg kan se at størstedelen svarer nej kort og godt...altså, jeg må indrømme at jeg sagtens kunne finde på det...selvfølgelig ikke med små børn, men mine tre unger på 5, 8 pg 14 år ville jeg sagtens og uden skrupler kunne køre fra og komme igen senere...nu ved den store også at jeg evt lige kunne være kørt hvis han eller en af de andre vågner, de har mobil osv..

Men altså, jer der skrev nej, er det sådan altid, indtil de flytter hjemmefra.. eller er det aldersbestemt...for jeg synes da måske nok store børn kan klare at være selv...mine er i hvert fald også hvis jeg lige skal noget om aftenen, så putter jeg de små og så er den store der ved dem også...men måske jeg bare er en rigtig slem ravnemor...?

Hej Eva.

Nu læste jeg også lidt sider i den anden tråd og undgik faktisk at svare. Nok pga at alle bare svarede NEJJJJJ og det var dybt uansvarligt at gøre det. Men jeg tror altså også det er svært at sætte sig ind i at have børn på 13-14 år, når man måske kun er nået til sit barns 6. år.

Og nej self går man da ikke fra et lille barn, men nu er mine drenge jo så også 7, 11½ og 13 år og jeg kan sagtens gå fra dem uden det er omsorgssvigt. De er jo ligesom også alene hjemme nogle gange.

Jeg finder det naturligt at opdrage, rådgive, vejlede og ruste mine drenge til livet sådan at de, når de bliver 18 år og myndige, kan (hvis de vil) flytte hjemmefra og er rustet til dette. Det hele er jo en glidende overgang.

Eva. skriver:

Det er klart at der skal tages hensyn til hvad børnene kan og magter... men jeppe ville ikke panikke...han er jo også en stor dreng og så har han jo sin mormor og morfar over på den anden side...har dog aldrig gjort det, for han sover jo lige så sent som jeg...

Ja jeg tror helt klart man skal vurdere det udfra barnet. Det er forskelligt, hvornår de er parat til at være alene hjemme. Og så tror jeg også det er vigtigt at fortælle dem, at hvis man ikke er hjemme, så er det fordi etc. og specielt have et nummer de kan ringe til. Men igen....det kommer an på modenheden af barnet. Og så synes jeg også der er forskel på, når man har søskende, og når man ikke har søskende. Jeg tror at de bedre kan klare at være alene hjemme, når de er flere sammen, fremfor hvis man kun er et barn.

Min søn er i en fase, hvor han er bange for spøgelser. Han kan løbe skrigende ind i stuen til mig, fordi han tror der er et spøgelse på værelset....så ja han kan ikke være alene hjemme om aftenen

Der er noget der undrer mig!

Det virker til at det er om natten det er mest uansvarligt at lade sine børn være alene. Men hvorfor er det mere uansvarligt om natten end om dagen?

De fleste ulykker sker som bekendt i hjemmet og i dagtimerne er børnene endda vågne og kan lave alt muligt. Alle skrækscenarierne der kan ske om natten kan da også ske om dagen. I det hele taget kan der vel ske mere om dagen i og med der er meget mere gang i alt.

Naturligvis er det aldersbestemt.
Hvis barnet er 9-10 år, så kan det sagtens være alene de 10-15 min eller en halv time det tager at smutte ned i brugsen eller på tanken.
Er det aften, så gælder det samme, hvis barnet er ok med det og ved det.
Her i huset har mine været barnepiger fra 12 års alderen om aftenen, men har så ofte haft en veninde/ven hos sig, hvis vi fx trængte til at gå en tur i biffen eller andet.
og jeg har haft unge piger/babysittere til at passe mine børn som var 13-14 år.

Men jeg har aldrig forladt huset hvis de har været små.

Kærligst
Sussie

Kloster skriver:

Hej Eva.

Nu læste jeg også lidt sider i den anden tråd og undgik faktisk at svare. Nok pga at alle bare svarede NEJJJJJ og det var dybt uansvarligt at gøre det. Men jeg tror altså også det er svært at sætte sig ind i at have børn på 13-14 år, når man måske kun er nået til sit barns 6. år.

Og nej self går man da ikke fra et lille barn, men nu er mine drenge jo så også 7, 11½ og 13 år og jeg kan sagtens gå fra dem uden det er omsorgssvigt. De er jo ligesom også alene hjemme nogle gange.

Jeg finder det naturligt at opdrage, rådgive, vejlede og ruste mine drenge til livet sådan at de, når de bliver 18 år og myndige, kan (hvis de vil) flytte hjemmefra og er rustet til dette. Det hele er jo en glidende overgang.

Så helt og aldeles enig...og ja, jeg tror det er svært for mange at sætte sig ind i....men altså, om få år så skal de pludselig kunne klare en del og der er det dælme skidt hvis det kommer natten over, for så tror jeg der opstår problemer...vi skal jo ikke tænke, mærke, føle, lære og opleve for dem, det skal de jo selv og gerne fra starten, selvfølge afstemt med deres alder og modenhed.

Men jeg er helt enig.

Eva. skriver:

Nej, det var også det jeg tænkte...at der blev svaret ud fra den alder ens eget barn har...jeg mindes dog ikke at have kørt fra dem mens de sov, men som skrevet har jeg være kørt da de små sov og den store så var hjemme ved dem....

Ja altså som 14 årige havde jeg været alene hjemme en million gange tror jeg jeg var virkelig meget alene og FOR meget alene mine forældre havde andre ting de prioterede.. Desværre! Men jeg vidste altid hvor de var. Jeg har sågar stået som 10-11 årige og kogt pasta til mig selv, så jeg ku få aftensmad.. Kunne jeg så ALDRIG drømme om at udsætte mine børn for.. Altså i den alder.. Men ja kunne godt efterlade mit store barn, sovende, hvis jeg sku på tanken eller andet. Ville da bare sørge for at ligge en seddel, sms eller ligende..