Skammekrog/ timeout hvis et barn har bidt et andet lærer da børnene at begå sig socialt???
Virkeligheden er jo, at man er underbemandet og derfor ikke altid i stand til, at se optagten til hvorfor et barn bed et andet - det er jo dét man må forholde sig til. Var der flere pædagoger derude, så ville verdensbilledet nok se anderledes ud men fakta er, at det er der bare ikke! Set udfra det vælger vi selv, at placere vores unger i institutionerne med undernomering, vikarer, sygdom o.l - det er vores eget valg og de gør det da så godt de kan udfra de rammer de arbejder under.
Ja, jeg kan kun sige at vi har fuldstændig modsatterettede holdninger til den sag.
Jeg mener IKKE det er optakten til at et barn bider der er centalt, derimod det faktum at barnet bider. Det er noget der har fået barnet til at bide, måske følelsen af at være magtsløs, og så skal barnet LÆRER at håndtere den følelse (og så er det helt underordnet hvad der har udløst den følelse og dermed også udnerordnet hvad der er gået forud for at barnet har bidt).
Hvis man ikke som barn lære at styre sine følelsesmæssige udbrud, så kan man få store problemer som voksen.
Ved at blive sat i skammekrogen lærer barnet blot: min følelse er forkert. Det lærer IKKE hvordan det skal håndtere følelsen.
Men prøv lige at overfør situationen på dig selv, du har i modsætning til et lille barn mange års erfaring i at begå dig blandt andre mennekser, men hvis din kæreste en dag blev virkelig sur på dig og sagde: Jeg vil ikke have du taler så meget i telefon!!! Sæt dig over i skammekrogen, og tænk lidt over det!! Så kan du lærer det!!
-ville du blive spor klogere af det??? ville du forstå hvorfor du ikke måtte tale så meget i telefon??? ville du forstå hvorfor din kæreste var blevet så vred over det??? ville du blive et bedre og mere socialt mennekse af at sidde alene over i skammekrogen og tænke over dit telefonforbrug??? (og så har du ovenikøbt en lang højere abstraktionsevne end det lille barn har!!! Når det sidder i skammekrogen tænker det nok mere på: hvor længe skal jeg sidde her? Ih vhor jeg keder mig! osv, end det sidder og tænker på: det var dumt at bide).
Men som jeg startede med at sige: så er vi nok så langt fra hinanden som man overhovedet kan være i forhold til brug af skammekrog. Du mener det er godt, jeg mener det er ødelæggende. Så må vi hver i sær prise os lykkelige for at vores børn bor hjemme hos os selv, hvor vi gør det på den 'rigtige' måde. Du på din, jeg på min.
Venlig hilsen en mor til 3 børn i alderen 2år, 5 år og 7 år, og som aldrig har haft brug for at sende mine børn i skammekrogen!