Heheh... jaaah det er altså MEGA svært med SMAG!!! Og det er sådan set lige gyldigt om det handler om tøj, boligindretning eller navne!!!
Jeg hører til én af dem, som altid har fået at vide, at jeg er SKØR, når jeg har nævnt, hvilke navne, jeg havde i tankerne, da vi ventede vores datter.
Inden vi kendte kønnet, snakkede vi drengenavne som:
Ingolf (efter min farfar), Tjalfe, Alvin, Willum, Hermann, Hubert, Otto, Alfred og Wilbert!
Pigenavne... tjaaa.. der var KUN Wilma...
Og da det jo blev en DEEEJLIG pige kom hun til at hedde WILMA ELVIRA.....
Wilma-navnet var der rigtig mange, der syntes var underligt i starten, men da de først havde set vores lille vidunderlige Wilma-pige, så kunne hun ikke hedde andet, og idag, hvor hun er 5 mdr. får vi at vide af de fleste, at det er et super SMUKT navn...!!
Så ja... mine navne ville sikkert være på manges lister og GRIMME navne... men jeg kunne ikke være mere ligeglad, for jeg ved, at folk ændrer opfattelse af navnet, når de lærer sådan en skøn unge at kende... hihi!!!
Sådan har jeg det nemlig selv....! Jeg kan da godt TÆNKE... hmmm.. mener I virkelig det??? Når folk fortæller, hvad deres barn skal hedde... men når først der er komet en lille skøn unge til verden, tjaaa... så bliver jeg jo helt skudt i den lille trold, og vupti, så er navnet jo bare herligt!!!
Jeg kan dog sige, at jeg aldrig kunne give mit barn et navn, som ADOLF, FRANCO eller JESUS!!!!
De to første navne, fordi jeg simpelthen afskyr, dét de stod for, og Jesus fordi, at det simpelthen er en TAND for relegiøst... (selvom man hedder det mange steder i verden)...heheh!!!!
Puha.da...... sikke en smørre.!!! 
